Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/11/2021 - 07:08

S går markant tilbage i Odense men beholder borgmesterpost

Peter Rahbæk Juel fortsætter som borgmester, selv om Socialdemokratiet har tabt hver fjerde vælger i Odense.

Af: /ritzau/

Trods tilbagegang i Odense genvinder Socialdemokratiet borgmesterposten i Odense. Peter Rahbæk Juel (S) fortsætter som byens borgmester.

Socialdemokratiet har ellers tabt omkring hver fjerde stemme i Odense, hvor partiet er gået ti procentpoint tilbage

Det betyder, at Peter Rahbæk Juel får tre færre partikammerater i byrådet.

Samtidig går De Konservative frem med næsten samme mængde stemmer. Der bliver dermed marginalt større end Venstre i kommunen.

Partierne har natten igennem forhandlet for at fordele borgmesterposten og rådmandsposterne mellem partierne.

Alle partier, undtagen Venstre, har peget på Peter Rahbæk Juel som borgmester.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek