Fælles EU-gæld får normalt de sparsommelige nordeuropæiske lande som Tyskland og Danmark til at ryste afvisende på hovedet.

Men øget gæld er den eneste realistiske vej til at sikre et "ambitiøst" EU-budget for perioden 2028 til 2034.

Det mener i hvert fald EU-landet Spanien, der i forhandlingerne kæmper for at fastholde EU-Kommissionens rekordstore EU-budgetudspil på 15.000 milliarder kroner.

- Vi bliver nødt til at være ambitiøse i dette budget, fordi udfordringerne er større end nogensinde før.

- Vi kan ikke gøre mere med mindre. Det er tid til at levere og tage modige beslutninger, siger Spaniens statssekretær for europæiske anliggender, Fernando Sampedro Marcos.

Spanien er del af en gruppe på 16 EU-lande, der kæmper for at bevare store udbetalinger i landbrugsstøtte og samhørighedsmidler.

På den anden side står en mindre gruppe nordeuropæiske lande anført af Tyskland.

Gruppen tæller også Danmark, Sverige og Holland, som ønsker, at EU-Kommissionens budgetudspil skal skæres til og fokuseres mere på forsvar og konkurrenceevne.

For de nordeuropæiske lande er budgetforhandlingen ømtålelig, fordi EU-Kommissionens udspil vil udløse en stor ekstraregning.

For Danmarks vedkommende ville EU-Kommissionens udspil betyde et øget årligt bidrag til EU på 17,2 milliarder kroner.

Det svarer omtrent til, hvad det vil koste regeringen at gennemføre det meget omtalte forslag om at lempe momsen på fødevarer.

Et kompromisforslag har siden sænket det mulige årlige danske bidrag til omkring 15 milliarder kroner.

Det er dog stadig alt for højt, mener den danske regering.

Lignende meldinger kommer fra Tyskland, Holland og Sverige, der presser på, for at det nuværende EU-formandskabsland Irland skal skære i budgetudspillet inden de afgørende forhandlinger frem mod jul.

Spanien mener dog, at det vil være muligt at fastholde EU-Kommissionens oprindelige budget, uden at EU-lande som Danmark skal betale mere i nationale bidrag.

Men det kræver, at alle andre håndtag bliver trykket i bund:

- Set fra Spaniens synspunkt kan vi finde et kompromis. Nogle lande siger, at de ikke ønsker at øge deres nationale bidrag. Det respekterer vi. Og vi har en vej til at løse problemet.

- Det kræver, at vi bruger alle de værktøjer, vi har. Så kan vi holde de nationale budgetter i ro og samtidig få det budget, der er behov for, siger Fernando Sampedro Marcos.

Han foreslår konkret, at EU-landene aftaler at stifte ny gæld for at finansiere en del af det kommende budget.

Samtidig vil Spanien udskyde tilbagebetalingen af gælden fra Next Generation EU, som er det program, der hjalp lande som især Spanien og Italien igennem coronakrisen.

Endelig vil Spanien give EU-Kommissionen grønt lys til forslaget om at øge "egne ressourcer".

Det vil sige nye afgifter og told på primært virksomheder, som EU-landene skal opkræve og derefter sende til Bruxelles, hvor de vil indgå i det kommende EU-budget.

I EU-sprog bliver de nye afgifter, told og skat omtalt som "egne ressourcer", fordi EU ikke har ret til at opkræve skat.

- Hvis landene ikke ønsker at øge deres nationale bidrag, så bør de ikke modsætte sig forslagene, siger Fernando Sampedro Marcos.

RITZAU