København, 28/07/2025 - 09:00
Kan man være for gammel til at donere organer?
Når du skal tage stilling til organdonation, er det vigtigt at have styr på fakta. Her opklarer Dansk Center for Organdonation tre udbredte misforståelser.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
Organdonation er blevet et højaktuelt emne, efter at en ny samtykkemodel trådte i kraft i juni.
Med ændringen er alle automatisk registreret i Organdonorregisteret. Det betyder dog ikke, at du automatisk er tilmeldt som organdonor - du skal aktivt be- eller afkræfte din tilmelding på sundhed.dk.
Men kan man være for gammel eller for syg til at være organdonor? Her opklarer Dansk Center for Organdonation de misforståelser, de oftest støder på.
1. Kan man være for gammel?
Hvis du tænker, at du har overskrevet sidste salgsdato for at blive organdonor, er du langtfra alene.
- Mange tror fejlagtigt, at man kan blive for gammel til at donere sine organer - men det kan man som udgangspunkt ikke, fortæller Helle Haubro Andersen, som er centerleder i Dansk Center for Organdonation.
Og det bliver bakket op af centerets tal for 2024. Her var 6 ud af 10 donorer over 60 år, og næsten 3 ud af 10 donorer var over 70 år.
- Derfor er det vigtigt, at alle tager stilling til organdonation - uanset alder, slår hun fast.
I 2019 var den ældste organdonor 92 år.
2. Hvad hvis man har en sygdom?
Det er også en udbredt misforståelse, at man ikke kan blive organdonor, hvis man har en sygdom. Det kan man ifølge Helle Haubro Andersen ofte godt.
- Medicin og teknologi er i dag så avanceret, at man - selv med en kronisk sygdom - i mange tilfælde stadig kan donere, forklarer hun.
Du kan under alle omstændigheder godt melde dig som donor, for lægerne vil altid foretage en konkret vurdering af organets kvalitet, før det eventuelt bliver givet videre.
3. Hvad vil det sige at donere sin krop til videnskaben?
Når du registrerer, om du ønsker at være organdonor, kan du også angive, om kroppen må doneres til videnskab.
Og det giver anledning til en del forvirring over, hvad forskellen er på at donere kroppen til donation og til videnskaben - og om man kan sige ja til begge dele.
- Det kan man godt. Men det er vigtigt at kende forskellen: Når man donerer sin krop til videnskaben, bruges hele kroppen til forskning og undervisning. Det betyder, at kroppen ikke kommer tilbage i hel tilstand.
- Ved organdonation derimod foretages en operation, som minder om andre større operationer på hospitalet, og det kan ikke ses på kroppen bagefter. En bisættelse eller begravelse kan derfor foregå som normalt, forklarer Helle Haubro Andersen.
Er man egnet som organdonor, bliver det prioriteret først, fordi det kan redde liv. Er organdonation ikke en mulighed, kan kroppen doneres til forskning, hvis man har tilkendegivet ønske om det.
/ritzau fokus/