Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Vejle, 17/05/2025 - 12:19

Alternativet råber på klimaoprustning: Det er en sikkerhedskrise

Franciska Rosenkilde (AL) vil have klimaneutralitet som klimamål i 2035. Alt andet er useriøst, siger hun.

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det er "fint nok", at der skal bruges flere penge på forsvar og sikkerhed.

Men hvor er klimaoprustningen, lyder spørgsmålet fra Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde.

Lørdag formiddag holder hun tale til Alternativets medlemmer på partiets landsmøde i Vejle.

Fra en grøn talerstol, hvor der står "klimaoprustning", kalder Franciska Rosenkilde klimakrisen for en "sikkerhedskrise".

- Den truer vores adgang til rent vand og ren luft. Den puster til krige og konflikter. Og den fører til flere tørker og oversvømmelser, sådan som vi jo har set ude i Europa og også her i Danmark.

Alternativets leder savner klimapolitisk lederskab i Danmark og fremlægger Alternativets nye udspil til en klimaoprustning.

Det inkluderer et nyt klimamål på 100 procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2035.

- Alt andet er useriøst og uansvarligt, siger Franciska Rosenkilde til klapsalver.

- Når vi skal vedtage et nyt klimamål, er det også vigtigt at forbedre de grundlæggende principper klimaloven. Eksempelvis bør hensynet til natur og biodiversitet skrives ind, mens hensynet til økonomisk vækst og konkurrenceevne skal skrives ud. For klimaloven er ikke et økonomisk væksteventyr - det er en fuldstændig nødvendig redningsplan.

Alternativet var det første parti, der i sin tid foreslog et klimamål på 70 procents reduktion i 2030, som siden blev Danmarks officielle mål.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har dog allerede til Politiken afskrevet Alternativets udspil om et klimaneutralt Danmark i 2035 som "absolut urealistisk, ærgerligt og uansvarligt".

Regeringen har som ambition, at Danmark først bliver klimaneutral i 2045.

Efter sin tale uddyber Franciska Rosenkilde til Ritzau, at hendes "fint nok" til regeringens planer for forsvarsoprustning betyder, at Alternativet anerkender, at det danske forsvar skal styrkes.

Men partiet er imod regeringens "blankocheck" til Forsvaret og budskabet om "køb, køb, køb". Der skal følge en plan med, lyder det.

- Så lad os kigge på, hvad Forsvaret skal bruge, som tilsvarer Danmark. Vi skal jo ikke være foregangsland på at opruste. Det er lidt det, som Mette Frederiksen har gang i lige nu. Det mener jeg ikke, at Danmark skal være, siger Rosenkilde.

Hun mener i stedet, at "klimakrisen er den største krise, som vi står i som samfund, for det er vores eksistensgrundlag på hele kloden".

- Så det er overliggeren. Så er sikkerhedskrisen væsentlig, fordi den geopolitiske verden ændrer sig, og det skal vi selvfølgelig forholde os til.

- Derfor giver det rigtig god mening, at vi styrker det europæiske samarbejde, at vi styrker samarbejdet mellem Norden, og vi får en plan for, hvordan Europa fremadrettet skal kunne forsvare sig bedre, siger Rosenkilde.

Selv om klimaoprustningen fyldte størstedelen af Franciska Rosenkildes tale, var det et andet budskab, der høstede de største klapsalver fra den lille sal i Spinderihallerne i Vejle.

Her efterspurgte Rosenkilde, at "regeringen var lige så solidariske med palæstinensernes kamp for frihed som med ukrainerne".

/ritzau/

København, 19/05/2025 - 09:46

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Kronprinsens fætter grev Felix har også været omkring løjtnantsuddannelsen ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Han valgte dog at afslutte uddannelsen, inden han var færdig på grund af private årsager.

Grev Nikolai tog ligeledes hul på en militæruddannelse i 2018 på Varde Kaserne, men han stoppede også efter kort tid.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:10

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

FAKTA: Husk din højrevigepligt

* Hvis en lysregulering sætter ud, gælder højrevigepligt, medmindre andet er angivet.

* Højrevigepligt gælder også som hovedregel i mindre kryds, hvor der ikke er lyssignal, stoplinje, hajtænder eller vigepligtstavle.

* Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle - både biler, cyklister og knallerter - der kommer kørende fra din højre side, mens de, der kommer fra venstre, skal holde tilbage for dig.

* På steder med højrevigepligt kræver det, at trafikanterne arbejder sammen og ser sig godt for, så der ikke sker misforståelser.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

Kend din vigepligt når strømmen svigter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det handler om at slå koldt vand i blodet og følge helt basale færdselsregler, hvis strømmen pludselig går ude på vejene.

Der går hurtigt koks i trafikken, hvis lysreguleringen pludselig går i sort. Det kunne man se i slutningen af april, da et længerevarende strømsvigt lammede store dele af Sydeuropa.

Hvis noget tilsvarende skulle ske herhjemme, er det som bilist først og fremmest afgørende at bevare roen, lyder det fra Bent Grue, der er formand for Dansk Kørelærer-Union og har drevet sin egen køreskole siden 1996.

- Det allervigtigste, man skal huske på, er at trække vejret og sørge for at skynde sig langsomt. Det vil være mit allerbedste råd, siger han.

Bent Grue fortæller, at han selv tilbage i 2003 befandt sig ude på vejene under et stort strømnedbrud på Sjælland, og det var en kaotisk oplevelse, fordi overholdelsen af færdselsreglerne hurtigt forduftede i forvirringen.

- Lige pludselig kørte folk bare ud foran os. Jeg var ude at køre med nogle motorcykelelever på det tidspunkt, og vi blev nødt til at stoppe, fordi det simpelthen var livsfarligt, fortæller han.

Stopper en lysregulering med at virke, gælder højrevigepligt. Det vil sige, at du skal holde tilbage for alle, der kommer kørende fra din højre side - medmindre anden skiltning angiver, at der er ubetinget vigepligt.

Den regel er alfa og omega at have i baghovedet, understreger Bent Grue.

Men du kan ikke regne med, at alle har styr på vigepligtsreglerne, og derfor er det samtidig vigtigt ikke at være for stædig på at holde på din ret, påpeger han.

- Det er ofte der, hvor ulykkerne sker - at folk i stedet for at hjælpe hinanden holder på deres ret til at køre først, lyder det fra kørelæreren, der råder til, at du i en situation med strømsvigt gør dig umage med at læse trafikken og give plads til andre.

Hans budskab bakkes op af Jakob Bøving Arendt, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

- Når nogle af de ting, som regulerer trafikken, sætter ud, handler det i ekstra høj grad om at udvise hensyn og opmærksomhed, og at vi står sammen i krisen ved at holde afstand, siger han og råder til, at du søger øjenkontakt med dine medtrafikanter.

Sørg også altid for at følge myndighedernes anbefalinger, fastslår Jakob Bøving Arendt. Her kan det være relevant at have en nødradio med i bilen, så du er sikker på, at du kan modtage vigtig information.

- Tilsvarende vil der ved et strømsvigt være flere udrykningskøretøjer på vejene, og derfor skal man være ekstra opmærksom på at holde ind til siden og gøre plads til, at de kan komme hurtigt frem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek