Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2022 - 09:00

TV 2's nye stjerne: Fra Sandholmlejren til skuespiller

Afshin Firouzi, der kan ses i "Dag og Nat", flygtede fra Iran til Danmark. Trangen til at forsvinde ind i en anden verden startede hans passion for skuespil.

Af: Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus

Den 22. september 1980 var ikke blot dagen, hvor Afshin Firouzi kom til verden. Det var også dagen, hvor hans fødeland, Iran, blev invaderet af Irak.

Den otte år lange krig tvang den iranske familie på den flugt, der endte i Danmark.

Nu er Afshin Firouzi aktuel i Lone Scherfigs TV 2-drama "Dag og Nat". Her kan han opleves i rollen som fødselslægen Milad, der er den 41-årige autodidakte skuespillers hidtil største.

- Jeg har en del scener med Sofie Gråbøl, der er hovedrolleindehaver i serien, og der kunne jeg godt blive lidt nervøs i starten. Men hun og alle andre var simpelthen så søde, siger Afshin Firouzi.

De seneste år er der for alvor kommet luft under vingerne på skuespillerkarrieren.

Afshin Firouzi har landet roller i DR-dramaet "Borgen", TV 2's "Overleverne" og i DR3-serien "Fredløs". Sidstnævnte udløste endda en nominering for Bedste Mandlige Birolle i en tv-serie til Robert-uddelingen.

Da vi møder Afshin Firouzi en overskyet torsdag i et forårsfugtigt København, er han netop landet fra Prag, hvor han er ved at indspille en ny serie.

Men da en fireårig Afshin Firouzi og hans familie kom til Danmark, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle vinde sig en karriere som skuespiller. Familien blev efter flugten indlogeret på asylcentret Sandholmlejren i Allerød.

- Vi var der ikke længe. Men det var i Sandholm, at jeg mødte julemanden for første gang, og min afhængighed af pebernødder blev skabt. Det var simpelthen forelskelse ved første bid, fortæller han.

Så snart familien havde fået asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand. Afshin Firouzi oplevede, hvordan skiftet fra Iran til Danmark var en stor omvæltning.

- Jeg havde en skøn familie, der var kærlig. Men de kæmpede også med deres ting - ingen har lyst til at forlade deres hjemland, fortæller han.

- Jeg havde det heller ikke rart med mig selv. Derfor flygtede jeg ind i mit eget hoved. Som femårig fortalte jeg min mor, at jeg ville flygte ind i fjernsynet, fortæller han.

Derinde - på skærmen - oplevede han alt som frit. Alt kunne lade sig gøre, og man kunne være en del af alle slags verdener.

I skolen kæmpede Afshin Firouzi med at finde sin plads i et fællesskab, hvor han som den eneste flygtning havde en anden baggrund end sine klassekammerater.

Først i 4. klasse turde han dele sin historie med de andre, efter en lærer havde opfordret ham til det. Da han endelig fik åbnet for sin historie, kunne han slet ikke stoppe med at fortælle.

- Faktisk snakkede jeg så meget, at mine klassekammerater til sidst ikke gad lytte mere, fortæller han med latter i stemmen.

- Der gik lige nogle år, før jeg lærte balancen. Hele mit liv har jeg skullet være i det. Skuespil er også menneskelige relationer og at forstå, hvordan det er at være sig selv og udvikle sig selv.

Under sin opvækst følte Afshin Firouzi sig rodløs. Det resulterede i, at han i sine teenageår endte i et miljø, hvor nogle røg for meget og ikke ligefrem var mønsterelever. Men han dyrkede det aldrig selv.

- Jeg er blevet opdraget til at holde døren og rejse mig for de ældre i bussen. Men jeg brugte mange af mine unge år på at søge efter svar på, hvem jeg egentlig var, siger han.

- Men jeg måtte på et tidspunkt sige stop. Jeg havde behov for at udleve det potentiale, som mine forældre havde opdraget mig til.

Gennem sit voksne liv har Afshin Firouzi været i militæret, arbejdet i restaurationsbranchen og med musik. De fleste år har han dog brugt på socialt arbejde. Ofte præget med et kreativt islæt.

- Det første sociale arbejde, jeg havde, var i en ungdomsklub, hvor jeg hjalp de unge med at skrive federe sangtekster end bare at bande og svovle, fortæller han.

Selv om Afshin Firouzi allerede som femårig ytrede ønske om at blive skuespiller, var det først, da en af vennerne prikkede til ham som 36-årig, at han besluttede sig for at arbejde sig ind i branchen.

- Han sagde til mig, at det var fint, at jeg altid gerne ville hjælpe og støtte andre, men at det var på tide, at jeg gav mig selv et øjeblik og en mulighed.

Fra den dag begyndte Afshin Firouzi at arbejde som statist. Det var ofte dårligt betalt og gav ikke megen skærmtid. Alligevel var det vigtigt for stjernespiren først at have prøvet kræfter som statist.

- Hvis jeg arbejdede mig op fra bunden, følte jeg, at ingen kunne tage det fra mig. Jeg ville gøre det på min egen måde og se, hvor langt det kunne bære mig, fortæller han.

I 2018 landede Afshin Firouzi så sin første rolle, da han medvirkede i et enkelt afsnit af DR-serien "Herrens veje." Herefter kom det fremadstormende talent i kontakt med et agentbureau, der var imponerede over, hvor langt han var nået på egen hånd.

Derfra begyndte tilbud om castings at tikke ind.

- Jeg ved bare, at det, jeg laver nu, er meant to be. Det er, som om der er en ny ild i mig, når man laver det, som man elsker. Jeg har lavet mange ting, som jeg elsker. Men her er jeg på den rette sti, siger Afshin Firouzi.

Ved siden af den fremadstormende skuespillerkarriere arbejder Afshin Firouzi på et opholdssted for unge. Det sociale arbejde er vigtigt for ham at holde fast i, uanset hvor langt skuespillet tager ham.

Da Afshin Firouzi i februar var nomineret til den førnævnte Robert-pris, fortalte han det begejstret til en af de unge på det opholdssted, hvor han fortsat arbejder.

- Det var han ret ligeglad med. For internettet virkede ikke, så knægten kunne ikke spille Counter-Strike. Så jeg blev nødt til at lade Robert-nomineringen ligge og fikse internettet, siger han og slår over i et grin, inden han så til sidst tilføjer:

- Jeg kommer altid til at have brug for det sociale arbejde, for det holder mig på jorden, selv om jeg elsker den fantasiverden, som skuespillet er.

/ritzau/

København, 21/11/2025 - 19:00

Fagjury vender tilbage til Eurovision-semifinaler efter tre år

Denis Balibouse/Reuters

Arrangør fjernede juryer i Eurovision-semifinaler fra og med 2023 efter stemmesnyd. Nu er fagjuryerne tilbage.

Fremover vil det ikke blot være seernes stemmer, der har betydning for udfaldet ved semifinalerne i Eurovision Song Contest.

Efter tre års fravær vender fagjuryerne nemlig tilbage til semifinalerne i den internationale sangkonkurrence.

Det skriver European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, i en pressemeddelelse.

Dermed bliver det en blanding af en fagjury og seerstemmer, der ved det næste Eurovision, der afholdes i østrigske Wien i maj, sender deltagere hjem eller videre til finalen.

DR's Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm, siger til DR, at der har været et misforhold mellem, hvordan seerne stemte i semifinalen, og hvordan resultatet blev i finalen med juryen.

- Nu får man så et mere balanceret resultat, fordi afstemningssystemet er det samme hele vejen igennem, siger han til DR.

Martin Green, der er direktør for Eurovision, understreger, at Eurovisions neutralitet og integritet har afgørende betydning for EBU, medlemslandene og seerne.

- Vi tager klare og beslutsomme skridt for at sikre, at konkurrencen fortsat er en fejring af musik og fællesskab. Konkurrencen skal forblive et neutralt rum og må ikke blive brugt som et redskab, siger han i pressemeddelelsen.

Det seneste internationale melodigrandprix blev heftigt debatteret fra flere sider, efter at JJ fra Østrig vandt med nummeret "Wasted Love" i finalen i Basel i Schweiz.

Stod det alene til seerne, ville Israels artist, Yuval Raphael, suverænt have vundet i finalen.

Men JJ fik sammenlagt flest point, da seernes stemmer blev lagt sammen med fagjuryens.

Flere tv-stationer ønskede at få gransket, om der forekom fusk, og om det nuværende system reelt afspejlede seernes holdning til numrene.

Martin Green siger i meddelelsen, at man har lyttet til de input, der løbende er kommet, hvorfor man har ændret reglerne til afstemningen - heriblandt indførelsen af fagjuryer i semifinalerne.

Der er ofte meget stor forskel på, hvad henholdsvis de professionelle juryer og seerne vægter højest i bedømmelserne.

EBU ændrede senest reglerne for fagjury i semifinalerne i slutningen af 2022. Her fjernede man juryen fra 2023, da der var blevet observeret uregelmæssigheder i stemmemønstrene for jurystemmerne fra seks lande.

Fra 2009 og indtil da havde der ellers været fagjuryer i semifinalerne.

Foruden indførelsen af fagjuryer i semifinalen, har EBU også indført klare regler for promovering af sangene, og det maksimale antal stemmer per telefon eller kreditkort halveres fra 20 til 10.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/11/2025 - 18:39

Fagjury vender tilbage til Eurovision-semifinaler efter tre år

Arrangør fjernede juryer i Eurovision-semifinaler fra og med 2023 efter stemmesnyd. Nu er fagjuryerne tilbage.

Fremover vil det ikke blot være seernes stemmer, der har betydning for udfaldet ved semifinalerne i Eurovision Song Contest.

Efter tre års fravær vender fagjuryerne nemlig tilbage til semifinalerne i den internationale sangkonkurrence.

Det skriver European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, i en pressemeddelelse.

Dermed bliver det en blanding af en fagjury og seerstemmer, der ved det næste Eurovision, der afholdes i østrigske Wien i maj, sender deltagere hjem eller videre til finalen.

DR's Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm, siger til DR, at der har været et misforhold mellem, hvordan seerne stemte i semifinalen, og hvordan resultatet blev i finalen med juryen.

- Nu får man så et mere balanceret resultat, fordi afstemningssystemet er det samme hele vejen igennem, siger han til DR.

EBU ændrede senest reglerne for fagjury i semifinalerne i slutningen af 2022. Her fjernede man juryen fra 2023, da der var blevet observeret uregelmæssigheder i stemmemønstrene for jurystemmerne fra seks lande.

Fra 2009 og indtil da havde der ellers været fagjuryer i semifinalerne.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/11/2025 - 08:00

FAKTA: Genbrug og giv nyt liv

* Lav om: Hvis ærmerne er blevet slidte, kan du klippe dem af og strikke nye kanter i ærmegabet - så har du en vest. Du kan også forvandle en sweater til en cardigan.

* Genbrug garnet: Du kan vælge at trevle en sweater op og genbruge garnet i et nyt projekt. Det er en fantastisk måde at spare både ressourcer og penge på. Og har du børnestrik, der er blevet for småt, kan du forlænge ærmer og krop, så trøjen passer en sæson mere.

* Brug resterne: De små nøgler, der ligger og venter på at blive brugt, kan blive til den smukkeste personlige sweater. Strik med striber, felter eller tone-i-tone, og nyd, at intet går til spilde.

Kilde: strikdesigner og indehaver af Strikkeakademiet Pernille Cordes.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/11/2025 - 08:00

FAKTA: Sådan vasker du i hånden

* Fyld en balje med lunkent vand (højst 35 grader), og tilsæt lidt uldvaskemiddel.

* Læg strikken i blød i 20-30 minutter. Undgå at vride eller gnide.

* Skyl forsigtigt, og sørg for at vandet har samme temperatur hele vejen igennem, så ulden ikke får et "kuldechok".

* Læg strikken i et håndklæde, og rul den, så vandet presses ud.

* Alternativt kan du lægge den i et vaskenet og køre en kort centrifugering på maks 800 omdrejninger - det fjerner vandet hurtigt og effektivt uden at skade fibrene.

Kilde: strikdesigner og indehaver af Strikkeakademiet Pernille Cordes.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek