Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2022 - 09:00

TV 2's nye stjerne: Fra Sandholmlejren til skuespiller

Afshin Firouzi, der kan ses i "Dag og Nat", flygtede fra Iran til Danmark. Trangen til at forsvinde ind i en anden verden startede hans passion for skuespil.

Af: Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus

Den 22. september 1980 var ikke blot dagen, hvor Afshin Firouzi kom til verden. Det var også dagen, hvor hans fødeland, Iran, blev invaderet af Irak.

Den otte år lange krig tvang den iranske familie på den flugt, der endte i Danmark.

Nu er Afshin Firouzi aktuel i Lone Scherfigs TV 2-drama "Dag og Nat". Her kan han opleves i rollen som fødselslægen Milad, der er den 41-årige autodidakte skuespillers hidtil største.

- Jeg har en del scener med Sofie Gråbøl, der er hovedrolleindehaver i serien, og der kunne jeg godt blive lidt nervøs i starten. Men hun og alle andre var simpelthen så søde, siger Afshin Firouzi.

De seneste år er der for alvor kommet luft under vingerne på skuespillerkarrieren.

Afshin Firouzi har landet roller i DR-dramaet "Borgen", TV 2's "Overleverne" og i DR3-serien "Fredløs". Sidstnævnte udløste endda en nominering for Bedste Mandlige Birolle i en tv-serie til Robert-uddelingen.

Da vi møder Afshin Firouzi en overskyet torsdag i et forårsfugtigt København, er han netop landet fra Prag, hvor han er ved at indspille en ny serie.

Men da en fireårig Afshin Firouzi og hans familie kom til Danmark, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle vinde sig en karriere som skuespiller. Familien blev efter flugten indlogeret på asylcentret Sandholmlejren i Allerød.

- Vi var der ikke længe. Men det var i Sandholm, at jeg mødte julemanden for første gang, og min afhængighed af pebernødder blev skabt. Det var simpelthen forelskelse ved første bid, fortæller han.

Så snart familien havde fået asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand. Afshin Firouzi oplevede, hvordan skiftet fra Iran til Danmark var en stor omvæltning.

- Jeg havde en skøn familie, der var kærlig. Men de kæmpede også med deres ting - ingen har lyst til at forlade deres hjemland, fortæller han.

- Jeg havde det heller ikke rart med mig selv. Derfor flygtede jeg ind i mit eget hoved. Som femårig fortalte jeg min mor, at jeg ville flygte ind i fjernsynet, fortæller han.

Derinde - på skærmen - oplevede han alt som frit. Alt kunne lade sig gøre, og man kunne være en del af alle slags verdener.

I skolen kæmpede Afshin Firouzi med at finde sin plads i et fællesskab, hvor han som den eneste flygtning havde en anden baggrund end sine klassekammerater.

Først i 4. klasse turde han dele sin historie med de andre, efter en lærer havde opfordret ham til det. Da han endelig fik åbnet for sin historie, kunne han slet ikke stoppe med at fortælle.

- Faktisk snakkede jeg så meget, at mine klassekammerater til sidst ikke gad lytte mere, fortæller han med latter i stemmen.

- Der gik lige nogle år, før jeg lærte balancen. Hele mit liv har jeg skullet være i det. Skuespil er også menneskelige relationer og at forstå, hvordan det er at være sig selv og udvikle sig selv.

Under sin opvækst følte Afshin Firouzi sig rodløs. Det resulterede i, at han i sine teenageår endte i et miljø, hvor nogle røg for meget og ikke ligefrem var mønsterelever. Men han dyrkede det aldrig selv.

- Jeg er blevet opdraget til at holde døren og rejse mig for de ældre i bussen. Men jeg brugte mange af mine unge år på at søge efter svar på, hvem jeg egentlig var, siger han.

- Men jeg måtte på et tidspunkt sige stop. Jeg havde behov for at udleve det potentiale, som mine forældre havde opdraget mig til.

Gennem sit voksne liv har Afshin Firouzi været i militæret, arbejdet i restaurationsbranchen og med musik. De fleste år har han dog brugt på socialt arbejde. Ofte præget med et kreativt islæt.

- Det første sociale arbejde, jeg havde, var i en ungdomsklub, hvor jeg hjalp de unge med at skrive federe sangtekster end bare at bande og svovle, fortæller han.

Selv om Afshin Firouzi allerede som femårig ytrede ønske om at blive skuespiller, var det først, da en af vennerne prikkede til ham som 36-årig, at han besluttede sig for at arbejde sig ind i branchen.

- Han sagde til mig, at det var fint, at jeg altid gerne ville hjælpe og støtte andre, men at det var på tide, at jeg gav mig selv et øjeblik og en mulighed.

Fra den dag begyndte Afshin Firouzi at arbejde som statist. Det var ofte dårligt betalt og gav ikke megen skærmtid. Alligevel var det vigtigt for stjernespiren først at have prøvet kræfter som statist.

- Hvis jeg arbejdede mig op fra bunden, følte jeg, at ingen kunne tage det fra mig. Jeg ville gøre det på min egen måde og se, hvor langt det kunne bære mig, fortæller han.

I 2018 landede Afshin Firouzi så sin første rolle, da han medvirkede i et enkelt afsnit af DR-serien "Herrens veje." Herefter kom det fremadstormende talent i kontakt med et agentbureau, der var imponerede over, hvor langt han var nået på egen hånd.

Derfra begyndte tilbud om castings at tikke ind.

- Jeg ved bare, at det, jeg laver nu, er meant to be. Det er, som om der er en ny ild i mig, når man laver det, som man elsker. Jeg har lavet mange ting, som jeg elsker. Men her er jeg på den rette sti, siger Afshin Firouzi.

Ved siden af den fremadstormende skuespillerkarriere arbejder Afshin Firouzi på et opholdssted for unge. Det sociale arbejde er vigtigt for ham at holde fast i, uanset hvor langt skuespillet tager ham.

Da Afshin Firouzi i februar var nomineret til den førnævnte Robert-pris, fortalte han det begejstret til en af de unge på det opholdssted, hvor han fortsat arbejder.

- Det var han ret ligeglad med. For internettet virkede ikke, så knægten kunne ikke spille Counter-Strike. Så jeg blev nødt til at lade Robert-nomineringen ligge og fikse internettet, siger han og slår over i et grin, inden han så til sidst tilføjer:

- Jeg kommer altid til at have brug for det sociale arbejde, for det holder mig på jorden, selv om jeg elsker den fantasiverden, som skuespillet er.

/ritzau/

København, 07/11/2025 - 15:06

Flere kvinder har politianmeldt Jonatan Spang

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Bistandsadvokat for fem kvinder bekræfter, at Jonatan Spang er blevet politianmeldt.

Yderligere tre kvinder har nu anmeldt Jonatan Spang til politiet.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med bistandsadvokat Helle Hald, der repræsenterer kvinderne.

Dermed har i alt fem kvinder nu politianmeldt den 47-årige komiker og skuespiller.

- Jeg kan bekræfte, at jeg på nuværende tidspunkt er beskikket for i alt fem kvinder, der har anmeldt sig udsat for seksuelt overgreb, voldtægt eller vold af fysisk eller psykisk karakter, siger Helle Hald til Ekstra Bladet.

I september kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret som vært på DR-programmet "Tæt på sandheden" efter anklager om overgreb mod en 15-årig pige for 16 år siden. Jonatan Spang var 31 år på det tidspunkt.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Siden er flere kvinder altså kommet med anmeldelser.

Jonatan Spangs talsperson, David Birch, siger til Ekstra Bladet, at Spang ikke har nogen kommentarer og henviser til, hvad komikeren tidligere har skrevet på sociale medier.

17. oktober skrev komikeren på Instagram, at han var "blevet gjort bekendt med nye beskyldninger". Samme dag blev det beskrevet i medierne, at to kvinder havde anmeldt ham.

- Det er historier og anklager, som jeg ikke kan genkende, og jeg har ikke yderligere at tilføje, før politiet har undersøgt anklagerne.

- Sagens alvor taget i betragtning håber jeg, at medierne også vil afvente politiet, skrev han.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Jonatan Spangs forsvarsadvokat, Poul Hauch Fenger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/11/2025 - 13:25

Christine Kærulv modtager debutantpris for digtsamling om psykisk vold

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Bogforums Debutantpris er blevet uddelt siden 1993. Bogforum afholdes denne weekend i København.

Forfatter Christine Kærulv modtager fredag Bogforums Debutantpris 2025 for digtsamlingen "Motherlode".

Det skriver litteraturfestivalen i en pressemeddelelse.

Prisen er blevet uddelt fredag formiddag i forbindelse med Bogforums åbning.

Digtsamlingen handler om en 13-årig pige, der vokser op sammen med sin lillebror, mor og far på en svinefarm ude på landet.

Bogen sætter fokus på en opvækst med psykisk vold i familien.

- Det er en bog, der handler om børns styrke og børns måde at finde steder, hvor de kan trives og vokse op på trods af det miljø, de befinder sig i. Blandt andet ved at hacke sig til omsorg gennem digitale verdner som "Sims", siger Christine Kærulv til Politiken.

Titlen "Motherlode" refererer til en snydekode i computerspillet "Sims".

Læser man titlen højt, lyder det også som ordet "mother-loath". Altså en stærk modvilje mod en mor.

Christine Kærulv er født i 1996 og vokset op i Bjerringbro på en konventionel svinefarm.

Hendes digtsamling er blevet valgt af en jury blandt fem shortlistede værker.

- Christine Kærulvs nuancerede, sprogligt årvågne og undersøgende digtsamling fortjener at blive læst af alle, der interesserer sig for menneskelige vilkår i en digital tidsalder, siger formand for årets jury, Gro Frank Rasmussen, i meddelelsen fra Bogforum.

"Motherlode" udkom i april og er udgivet af Gads Forlag.

Digtsamlingen modtog ved udgivelsen rosende ord fra anmelderne. Heriblandt Jyllands-Posten, som gav bogen fem ud af seks stjerner.

- Det er slet ikke til at forstå, at det er en debut. Der er linjer, jeg allerede kan huske, og som dukker op i hovedet i løbet af dagen.

- Hvert digt er en scene fra en barndom, som ingen ønsker sig, men man læser videre for at finde ud af, hvordan det hele dog skal ende, skrev Jyllands-Postens anmelder.

I alt var der indstillet 32 værker til Bogforums Debutantpris. Fem af dem blev udvalgt til shortlisten.

Med debutantprisen, der er blevet uddelt siden 1993, modtager Christine Kærulv også 50.000 kroner.

Forfattere som Yahya Hassan, Morten Pape og Tine Høeg er blandt tidligere modtagere af debutantprisen. Sidste år gik prisen til Linea Maja Ernst.

Bogforum afholdes fra 7. til 9. november i Bella Center i København.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/11/2025 - 10:00

FAKTA: En særlig dansk ret

* Øllebrød er en gammel dansk ret, som ikke kendes fra andre lande.

* Traditionelt er øllebrød blevet serveret til morgenmad om vinteren vekslende med havregrød, fordi det var godt at få noget varmt i maven, inden man skulle ud i kulden og arbejde.

* I "Frøken Jensens Kogebog" fra 1936 står der om øllebrød: "Der kan serveres spegesild eller ansjoser og rå fløde til."

* Øllebrød kan modvirke forstoppelse, da rugens høje indhold af kostfibre har opsuget rigeligt væske, hvilket fremmer passagetiden gennem fordøjelsessystemet.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/11/2025 - 10:00

Eksperternes guide: Sådan giver du øllebrøden et moderne pift

Udnyt dine rugbrødsrester, og genopdag en gammel klassiker i øllebrøden med disse enkle fif fra grødeksperten og kogebogsforfatteren.

Øllebrød er en af de retter, der bare dufter af barndom. Og så er det julens bæredygtige morgenmad.

For når julefrokosten er holdt, og vi har rugbrødsrester efter det store kolde bord med sild og postej, er der ingen grund til at smide dem i skraldespanden.

Brødresterne kan med fordel trylles om til en velsmagende og hyggelig omgang øllebrød. Her får du to øllebrød-elskeres bud på de perfekte ingredienser til deres øllebrød:

1) Grødekspert Lasse Skjønning Andersen.

Lasse Skjønning Andersen er grødnørd til fingerspidserne og stifter og ejer af restaurantkæden GRØD.

For ham begynder en øllebrød med et godt rugbrød.

- Et godt rugbrød er for mig et med masser af kerner. Og så må det også gerne være godt maltet - det vil sige, at det indeholder maltsirup, der er med til at gøre rugbrødet sødt og mørkt, siger han og fortsætter:

- Men det er også min erfaring, at der er meget delte meninger om rugbrødstypen, fordi øllebrød for mange er så stærkt forbundet med traditioner.

Når det kommer til øllet, har Lasse Skjønning Andersen testet flere forskellige typer mørkt øl som både stout og bock.

Men faktisk er det i hans optik den helt klassiske mørke hvidtøl, der egner sig bedst.

- Der findes ikke 100 forskellige varianter derude som med pilsner, men der findes nogle stykker, og jeg synes overordnet, at de har lidt samme smagsudtryk, siger han.

Hvis du vil have din øllebrød til at smage ekstra varm og julet, er kanel en oplagt smagsgiver, påpeger grødeksperten. Det kan også være krydderier som anis eller kardemomme.

- Alt hvad du vil putte i en gløgg, kan du i princippet også putte i øllebrød. Det er kun dit temperament, der afgør smagsprofilen. Personligt kan jeg godt lide den rimelig klassisk og så lade toppingen skeje lidt ud, siger han.

For mange er øllebrød lig med flødeskum - punktum. Men der må ifølge Lasse Skjønning Andersen gerne være lidt flere smagselementer, herunder både syre og fedme.

Syren kan eksempelvis komme fra havtorn eller en solbærkompot. Og det kan også være fra æbler, som både har noget sødt og syrligt i sig.

Det fede element kan sagtens være flødeskum, som også kan blandes med skyr. Du kan også mikse med hvid chokolade, som spiller godt sammen med solbær.

Slut eventuelt af med sprøde, karamelliserede rugbrødscroutoner på toppen, foreslår grødeksperten.

2) Kok og kogebogsforfatter Trine Hahnemann.

- Jeg elsker øllebrød, så jeg er sådan en type, der har en pose i fryseren, hvor jeg samler mine rugbrødsrester hen ad vejen. Når der er nok, kan man bare tø dem op, og så er der til øllebrød, siger hun.

Ifølge kogebogsforfatteren kan man snildt blande flere forskellige slags rugbrød.

- Alt efter hvad man er brændt inde med, så kan det meste faktisk fungere, siger hun.

Trine Hahnemann har skrevet flere kogebøger til udlandet. Her har hun sommetider helt udeladt øl i sin opskrift, og det kan man ifølge hende sagtens, da smagen i øllebrød primært kommer fra rugbrødet og det sukker, man putter i.

- Jeg bruger dog aldrig hvidt sukker. Brug hellere brun farin, en gylden sirup eller honning, foreslår hun.

Hvis du vil have en let ølsmag, kan du bruge en light pilsner, og hvis du virkelig godt kan lide smagen af øl, kan du for eksempel bruge en sød IPA, siger forfatteren.

For at pifte smagen op, kan du tilsætte citronskal og citronsaft.

- Du kan også tilsætte kanel og appelsinjuice, så får den en anden sødme og en lidt mere krydret smag. Giv eventuelt grøden et tvist med tørret frugt som dadler eller figner, siger Trine Hahnemann.

Til slut kan der toppes med appelsinfilet eller æbler eller pærer i tern.

- Generelt synes jeg, at man skal bruge de frugter, der er i sæson om vinteren, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek