Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2022 - 09:00

TV 2's nye stjerne: Fra Sandholmlejren til skuespiller

Afshin Firouzi, der kan ses i "Dag og Nat", flygtede fra Iran til Danmark. Trangen til at forsvinde ind i en anden verden startede hans passion for skuespil.

Af: Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus

Den 22. september 1980 var ikke blot dagen, hvor Afshin Firouzi kom til verden. Det var også dagen, hvor hans fødeland, Iran, blev invaderet af Irak.

Den otte år lange krig tvang den iranske familie på den flugt, der endte i Danmark.

Nu er Afshin Firouzi aktuel i Lone Scherfigs TV 2-drama "Dag og Nat". Her kan han opleves i rollen som fødselslægen Milad, der er den 41-årige autodidakte skuespillers hidtil største.

- Jeg har en del scener med Sofie Gråbøl, der er hovedrolleindehaver i serien, og der kunne jeg godt blive lidt nervøs i starten. Men hun og alle andre var simpelthen så søde, siger Afshin Firouzi.

De seneste år er der for alvor kommet luft under vingerne på skuespillerkarrieren.

Afshin Firouzi har landet roller i DR-dramaet "Borgen", TV 2's "Overleverne" og i DR3-serien "Fredløs". Sidstnævnte udløste endda en nominering for Bedste Mandlige Birolle i en tv-serie til Robert-uddelingen.

Da vi møder Afshin Firouzi en overskyet torsdag i et forårsfugtigt København, er han netop landet fra Prag, hvor han er ved at indspille en ny serie.

Men da en fireårig Afshin Firouzi og hans familie kom til Danmark, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle vinde sig en karriere som skuespiller. Familien blev efter flugten indlogeret på asylcentret Sandholmlejren i Allerød.

- Vi var der ikke længe. Men det var i Sandholm, at jeg mødte julemanden for første gang, og min afhængighed af pebernødder blev skabt. Det var simpelthen forelskelse ved første bid, fortæller han.

Så snart familien havde fået asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand. Afshin Firouzi oplevede, hvordan skiftet fra Iran til Danmark var en stor omvæltning.

- Jeg havde en skøn familie, der var kærlig. Men de kæmpede også med deres ting - ingen har lyst til at forlade deres hjemland, fortæller han.

- Jeg havde det heller ikke rart med mig selv. Derfor flygtede jeg ind i mit eget hoved. Som femårig fortalte jeg min mor, at jeg ville flygte ind i fjernsynet, fortæller han.

Derinde - på skærmen - oplevede han alt som frit. Alt kunne lade sig gøre, og man kunne være en del af alle slags verdener.

I skolen kæmpede Afshin Firouzi med at finde sin plads i et fællesskab, hvor han som den eneste flygtning havde en anden baggrund end sine klassekammerater.

Først i 4. klasse turde han dele sin historie med de andre, efter en lærer havde opfordret ham til det. Da han endelig fik åbnet for sin historie, kunne han slet ikke stoppe med at fortælle.

- Faktisk snakkede jeg så meget, at mine klassekammerater til sidst ikke gad lytte mere, fortæller han med latter i stemmen.

- Der gik lige nogle år, før jeg lærte balancen. Hele mit liv har jeg skullet være i det. Skuespil er også menneskelige relationer og at forstå, hvordan det er at være sig selv og udvikle sig selv.

Under sin opvækst følte Afshin Firouzi sig rodløs. Det resulterede i, at han i sine teenageår endte i et miljø, hvor nogle røg for meget og ikke ligefrem var mønsterelever. Men han dyrkede det aldrig selv.

- Jeg er blevet opdraget til at holde døren og rejse mig for de ældre i bussen. Men jeg brugte mange af mine unge år på at søge efter svar på, hvem jeg egentlig var, siger han.

- Men jeg måtte på et tidspunkt sige stop. Jeg havde behov for at udleve det potentiale, som mine forældre havde opdraget mig til.

Gennem sit voksne liv har Afshin Firouzi været i militæret, arbejdet i restaurationsbranchen og med musik. De fleste år har han dog brugt på socialt arbejde. Ofte præget med et kreativt islæt.

- Det første sociale arbejde, jeg havde, var i en ungdomsklub, hvor jeg hjalp de unge med at skrive federe sangtekster end bare at bande og svovle, fortæller han.

Selv om Afshin Firouzi allerede som femårig ytrede ønske om at blive skuespiller, var det først, da en af vennerne prikkede til ham som 36-årig, at han besluttede sig for at arbejde sig ind i branchen.

- Han sagde til mig, at det var fint, at jeg altid gerne ville hjælpe og støtte andre, men at det var på tide, at jeg gav mig selv et øjeblik og en mulighed.

Fra den dag begyndte Afshin Firouzi at arbejde som statist. Det var ofte dårligt betalt og gav ikke megen skærmtid. Alligevel var det vigtigt for stjernespiren først at have prøvet kræfter som statist.

- Hvis jeg arbejdede mig op fra bunden, følte jeg, at ingen kunne tage det fra mig. Jeg ville gøre det på min egen måde og se, hvor langt det kunne bære mig, fortæller han.

I 2018 landede Afshin Firouzi så sin første rolle, da han medvirkede i et enkelt afsnit af DR-serien "Herrens veje." Herefter kom det fremadstormende talent i kontakt med et agentbureau, der var imponerede over, hvor langt han var nået på egen hånd.

Derfra begyndte tilbud om castings at tikke ind.

- Jeg ved bare, at det, jeg laver nu, er meant to be. Det er, som om der er en ny ild i mig, når man laver det, som man elsker. Jeg har lavet mange ting, som jeg elsker. Men her er jeg på den rette sti, siger Afshin Firouzi.

Ved siden af den fremadstormende skuespillerkarriere arbejder Afshin Firouzi på et opholdssted for unge. Det sociale arbejde er vigtigt for ham at holde fast i, uanset hvor langt skuespillet tager ham.

Da Afshin Firouzi i februar var nomineret til den førnævnte Robert-pris, fortalte han det begejstret til en af de unge på det opholdssted, hvor han fortsat arbejder.

- Det var han ret ligeglad med. For internettet virkede ikke, så knægten kunne ikke spille Counter-Strike. Så jeg blev nødt til at lade Robert-nomineringen ligge og fikse internettet, siger han og slår over i et grin, inden han så til sidst tilføjer:

- Jeg kommer altid til at have brug for det sociale arbejde, for det holder mig på jorden, selv om jeg elsker den fantasiverden, som skuespillet er.

/ritzau/

Geneve, 04/12/2025 - 19:39

Israel må gerne deltage ved næste års Eurovision

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Holland, Spanien og Irland vil boykotte næste års Eurovision efter melding om, at Israel kan deltage.

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos, Taco Zimmerman, i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Læs Mere >>

Geneve, 04/12/2025 - 19:26

Israel må gerne deltage ved næste års Eurovision

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Holland, Spanien og Irland vil boykotte næste års Eurovision efter melding om, at Israel kan deltage.

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland og Spanien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også nationerne Slovenien og Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos Taco Zimmerman i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

FAKTA: Imprægnering kan indeholde PFAS

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

Forlæng levetiden for dit vintertøj på et par minutter

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det kan være frustrerende at opdage, at jakken er utæt, eller at støvlerne tager vand ind. Imprægnering kan hjælpe dit overtøj med at modstå sæsonens våde vejr.

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek