Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2022 - 09:00

TV 2's nye stjerne: Fra Sandholmlejren til skuespiller

Afshin Firouzi, der kan ses i "Dag og Nat", flygtede fra Iran til Danmark. Trangen til at forsvinde ind i en anden verden startede hans passion for skuespil.

Af: Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus

Den 22. september 1980 var ikke blot dagen, hvor Afshin Firouzi kom til verden. Det var også dagen, hvor hans fødeland, Iran, blev invaderet af Irak.

Den otte år lange krig tvang den iranske familie på den flugt, der endte i Danmark.

Nu er Afshin Firouzi aktuel i Lone Scherfigs TV 2-drama "Dag og Nat". Her kan han opleves i rollen som fødselslægen Milad, der er den 41-årige autodidakte skuespillers hidtil største.

- Jeg har en del scener med Sofie Gråbøl, der er hovedrolleindehaver i serien, og der kunne jeg godt blive lidt nervøs i starten. Men hun og alle andre var simpelthen så søde, siger Afshin Firouzi.

De seneste år er der for alvor kommet luft under vingerne på skuespillerkarrieren.

Afshin Firouzi har landet roller i DR-dramaet "Borgen", TV 2's "Overleverne" og i DR3-serien "Fredløs". Sidstnævnte udløste endda en nominering for Bedste Mandlige Birolle i en tv-serie til Robert-uddelingen.

Da vi møder Afshin Firouzi en overskyet torsdag i et forårsfugtigt København, er han netop landet fra Prag, hvor han er ved at indspille en ny serie.

Men da en fireårig Afshin Firouzi og hans familie kom til Danmark, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle vinde sig en karriere som skuespiller. Familien blev efter flugten indlogeret på asylcentret Sandholmlejren i Allerød.

- Vi var der ikke længe. Men det var i Sandholm, at jeg mødte julemanden for første gang, og min afhængighed af pebernødder blev skabt. Det var simpelthen forelskelse ved første bid, fortæller han.

Så snart familien havde fået asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand. Afshin Firouzi oplevede, hvordan skiftet fra Iran til Danmark var en stor omvæltning.

- Jeg havde en skøn familie, der var kærlig. Men de kæmpede også med deres ting - ingen har lyst til at forlade deres hjemland, fortæller han.

- Jeg havde det heller ikke rart med mig selv. Derfor flygtede jeg ind i mit eget hoved. Som femårig fortalte jeg min mor, at jeg ville flygte ind i fjernsynet, fortæller han.

Derinde - på skærmen - oplevede han alt som frit. Alt kunne lade sig gøre, og man kunne være en del af alle slags verdener.

I skolen kæmpede Afshin Firouzi med at finde sin plads i et fællesskab, hvor han som den eneste flygtning havde en anden baggrund end sine klassekammerater.

Først i 4. klasse turde han dele sin historie med de andre, efter en lærer havde opfordret ham til det. Da han endelig fik åbnet for sin historie, kunne han slet ikke stoppe med at fortælle.

- Faktisk snakkede jeg så meget, at mine klassekammerater til sidst ikke gad lytte mere, fortæller han med latter i stemmen.

- Der gik lige nogle år, før jeg lærte balancen. Hele mit liv har jeg skullet være i det. Skuespil er også menneskelige relationer og at forstå, hvordan det er at være sig selv og udvikle sig selv.

Under sin opvækst følte Afshin Firouzi sig rodløs. Det resulterede i, at han i sine teenageår endte i et miljø, hvor nogle røg for meget og ikke ligefrem var mønsterelever. Men han dyrkede det aldrig selv.

- Jeg er blevet opdraget til at holde døren og rejse mig for de ældre i bussen. Men jeg brugte mange af mine unge år på at søge efter svar på, hvem jeg egentlig var, siger han.

- Men jeg måtte på et tidspunkt sige stop. Jeg havde behov for at udleve det potentiale, som mine forældre havde opdraget mig til.

Gennem sit voksne liv har Afshin Firouzi været i militæret, arbejdet i restaurationsbranchen og med musik. De fleste år har han dog brugt på socialt arbejde. Ofte præget med et kreativt islæt.

- Det første sociale arbejde, jeg havde, var i en ungdomsklub, hvor jeg hjalp de unge med at skrive federe sangtekster end bare at bande og svovle, fortæller han.

Selv om Afshin Firouzi allerede som femårig ytrede ønske om at blive skuespiller, var det først, da en af vennerne prikkede til ham som 36-årig, at han besluttede sig for at arbejde sig ind i branchen.

- Han sagde til mig, at det var fint, at jeg altid gerne ville hjælpe og støtte andre, men at det var på tide, at jeg gav mig selv et øjeblik og en mulighed.

Fra den dag begyndte Afshin Firouzi at arbejde som statist. Det var ofte dårligt betalt og gav ikke megen skærmtid. Alligevel var det vigtigt for stjernespiren først at have prøvet kræfter som statist.

- Hvis jeg arbejdede mig op fra bunden, følte jeg, at ingen kunne tage det fra mig. Jeg ville gøre det på min egen måde og se, hvor langt det kunne bære mig, fortæller han.

I 2018 landede Afshin Firouzi så sin første rolle, da han medvirkede i et enkelt afsnit af DR-serien "Herrens veje." Herefter kom det fremadstormende talent i kontakt med et agentbureau, der var imponerede over, hvor langt han var nået på egen hånd.

Derfra begyndte tilbud om castings at tikke ind.

- Jeg ved bare, at det, jeg laver nu, er meant to be. Det er, som om der er en ny ild i mig, når man laver det, som man elsker. Jeg har lavet mange ting, som jeg elsker. Men her er jeg på den rette sti, siger Afshin Firouzi.

Ved siden af den fremadstormende skuespillerkarriere arbejder Afshin Firouzi på et opholdssted for unge. Det sociale arbejde er vigtigt for ham at holde fast i, uanset hvor langt skuespillet tager ham.

Da Afshin Firouzi i februar var nomineret til den førnævnte Robert-pris, fortalte han det begejstret til en af de unge på det opholdssted, hvor han fortsat arbejder.

- Det var han ret ligeglad med. For internettet virkede ikke, så knægten kunne ikke spille Counter-Strike. Så jeg blev nødt til at lade Robert-nomineringen ligge og fikse internettet, siger han og slår over i et grin, inden han så til sidst tilføjer:

- Jeg kommer altid til at have brug for det sociale arbejde, for det holder mig på jorden, selv om jeg elsker den fantasiverden, som skuespillet er.

/ritzau/

Stockholm, 26/11/2025 - 07:04

Niårig pige med fletninger og fregner har 80-års jubilæum

Pressens Bild/Ritzau Scanpix

Astrid Lindgrens første bog om den sprælske pige Pippi Langstrømpe udkom for første gang for 80 år siden.

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

- Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

- Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

- Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som "Ronja Røverdatter", "Børnene i Bulderby" og "Brødrene Løvehjerte".

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet "Gør som Pippi".

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig "Kender du Pippi Langstrømpe" fra 1947, som lyder, at "Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig".

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

København, 25/11/2025 - 22:30

TV 2-duo hædret med diversitetspris

Vennerne Rand Jamal og Mohammed Osman har modtaget Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards for at have gjort en særlig indsats for inklusion.

Kortfilm blev hædret ved årets Ekko Shortlist Awards, som løb af stablen på Bremen Teater i København tirsdag aften.

Ekko Shortlist Awards hylder de bedste kortfilm og de største talenter, som det lyder fra Filmmagasinet Ekko, der står bag prisuddelingen.

Der blev uddelt 13 priser til Ekko Shortlist Awards, som blev afholdt for 12. år i træk.

For fire år siden blev Diversitet Prisen indstiftet og uddelt for første gang. I år gik den til barndomsvennerne Rand Jamal og Mohammed Osman, der var blandt deltagerne i årets udgave af TV 2-programmet "Først til verdens ende", hvor fem makkerpar dyster om at nå hurtigst fra a til b i USA.

Diversitet Prisen uddeles af Film&Tvgruppen i Journalistforbundet til en person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv det seneste år.

- På rejsen gennem USA bliver de to danskere med henholdsvis kurdiske og palæstinensisk-libanesiske rødder udsat for en sjældent tydelig racisme og forskelsbehandling, som de klogt og følsomt sætter ord på, lyder det blandt andet fra juryen.

Ud over Diversitet Prisen blev der også uddelt priser til en stribe kortfilm og præstationerne i dem.

Der blev uddelt to hovedpriser. Selve Shortlist Prisen tilfaldt instruktør Astrid Söderberg for kortfilmen "Solo Female", mens Publikumsprisen gik til instruktør Tala Salas for "20.10.20 Flugten fra Herstedvester".

De 20 film, der sammenlagt har haft de bedste placeringer på Filmmagasinet Ekkos ugentlige seerbestemte top-10 over bedste kortfilm, var automatisk nomineret til de to priser.

En jury har valgt vinderen af Shortlist Prisen, mens publikum har stemt om, hvilken film der skulle modtage Publikum Prisen. Vinderen af Shortlist Prisen har ud over statuetten også fået en check på 25.000 kroner.

I de øvrige 11 kategorier har en jury nomineret fem film eller præstationer. Årets nomineringer er fundet iblandt de 153 film, der er kommet ind på Ekko Shortlist det forgangne år.

Efter juryens nomineringer stemmer publikum på deres favoritter. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering.

Det blev 12-årige talent Reet Garg blev kåret som Bedste Kvindelige Skuespiller for sin præstation i kortfilmen "Etniske smerter".

Juryen består af rutinerede navne fra filmbranchen, i år blandt andre stjerneskuespillerne Lars Ranthe og Neel Rønholt og instruktør Christoffer Boe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/11/2025 - 10:00

FAKTA: Gløgg er æbleskivens bedste ven

* Gløggens let sprittede og varme duft af krydderier passer perfekt til de søde æbleskiver.

* Skal du lave gløgg fra bunden, begynder du med at lave en såkaldt gløggekstrakt. En grundregel er at bruge halvanden gang sukker til mængden af vand. Julekrydderier som kanel og stjerneanis samt skallen og saften fra citrusfrugter skal også i. 

* Uanset om du selv laver ekstrakten fra bunden eller køber dig til en færdiglavet, er det bedst at bruge en vin fra en middel prisklasse.

* Nogle foretrækker gløggen mere mild, mens andre topper med spiritus i form af for eksempel akvavit, cognac eller rom.

* Drop endelig færdigblandingen med mandelsplitter og rosiner. Top hellere gløggen med frisksmuttede mandler og en økologisk appelsinskive.

Kilder: forfatter, bartender og udviklingschef hos Copenhagen Distillery Sune Urth og Malene Smidt Hertz, der er diplomuddannet i vin og spiritus fra det engelske vinakademi WSET.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/11/2025 - 10:00

Bag julens lækreste æbleskiver eller giv de frosne en makeover

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Du kan let opgradere julens nok mest populære bagværk. Konditor guider til, hvordan du imponerer med forskellige æbleskiver til højtidens arrangementer.

Serveret med flormelis og syltetøj er æbleskiven blevet en velsmagende juletradition.

Selv om de velkendte æbleskiver fra frost er fast inventar hos mange, kan det lille runde stykke bagværk godt trænge til en opgradering.

Det mener Jonas Dahl Grue, der er konditor og blandt andet står bag bogen "Kager lille mormor".

Han opfordrer til, at du går i en bue uden om frysedisken og i stedet kaster dig ud i den hjemmelavede kunst.

- Man kan pifte æbleskiver op på mange måder, men bare ved at lave dem selv synes jeg, at de bliver markant bedre, siger Jonas Dahl Grue.

Første skridt er at anskaffe dig den karakteristiske æbleskivepande.

Dernæst skal du finde en opskrift, og her anbefaler Jonas Dahl Grue, at den indeholder piskede æggehvider, så æbleskiverne bliver dejligt luftige.

Middelvarme, masser af smør i panden og en strikke- eller spisepind til at vende med, så er du klar til at fylde hullerne i støbejernspanden med dej.

Du kan give dine hjemmelavede æbleskiver et klassisk løft ved at tilføje små stykker af æbler i dejen.

Og ved at rive lidt citron- eller appelsinskal i dejen sammen med nogle varme krydderier, får æbleskiven en smag, der minder mere om en brun- eller honningkage, fortæller Jonas Dahl Grue.

Tricket til at lave helt runde æbleskiver er at fylde formen godt op fra begyndelsen.

Og så er det ifølge Jonas Dahl Grue ikke nok at vende dejkuglerne en enkelt gang. De skal vendes lidt efter lidt, så de ikke bliver flade.

- Vil man virkelig gå i detaljer, så kan man have noget af sin dej i en sprøjtepose ved siden af. Så kan man fylde lidt ekstra i midten undervejs, siger han.

Er du ikke fristet af at kaste dig ud i projektet med hjemmelavede æbleskiver, er det ifølge konditoren let at gøre lidt ekstra ud af de frosne af slagsen.

Inspireret af den franske dessertklassiker profiteroles, kan du servere dem med is og chokoladesovs.

Flødeskum og lemon curd eller cremefraiche og hindbærmarmelade kan også gøre de småkedelige æbleskiver til en ny oplevelse.

Er du omvendt helt fortrolig med æbleskivepanden, kan du eksperimentere med at lave forskellige former for salte æbleskiver.

- Man kan gøre selve dejen lidt mere salt, og så kan man servere dem med for eksempel citronmayo, dild, cremefraiche, laks eller kaviar, siger Jonas Dahl Grue.

På den måde fungerer æbleskiverne lidt som blinis, forklarer konditoren, der selv ville servere dem som en forret til en af julens middage.

Du kan også fylde dem med ost og bacon eller æbler og flæsk, og så minder æbleskiverne om en form for kroketter - små friterede boller af kartoffelmos.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek