Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2022 - 09:00

TV 2's nye stjerne: Fra Sandholmlejren til skuespiller

Afshin Firouzi, der kan ses i "Dag og Nat", flygtede fra Iran til Danmark. Trangen til at forsvinde ind i en anden verden startede hans passion for skuespil.

Af: Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus

Den 22. september 1980 var ikke blot dagen, hvor Afshin Firouzi kom til verden. Det var også dagen, hvor hans fødeland, Iran, blev invaderet af Irak.

Den otte år lange krig tvang den iranske familie på den flugt, der endte i Danmark.

Nu er Afshin Firouzi aktuel i Lone Scherfigs TV 2-drama "Dag og Nat". Her kan han opleves i rollen som fødselslægen Milad, der er den 41-årige autodidakte skuespillers hidtil største.

- Jeg har en del scener med Sofie Gråbøl, der er hovedrolleindehaver i serien, og der kunne jeg godt blive lidt nervøs i starten. Men hun og alle andre var simpelthen så søde, siger Afshin Firouzi.

De seneste år er der for alvor kommet luft under vingerne på skuespillerkarrieren.

Afshin Firouzi har landet roller i DR-dramaet "Borgen", TV 2's "Overleverne" og i DR3-serien "Fredløs". Sidstnævnte udløste endda en nominering for Bedste Mandlige Birolle i en tv-serie til Robert-uddelingen.

Da vi møder Afshin Firouzi en overskyet torsdag i et forårsfugtigt København, er han netop landet fra Prag, hvor han er ved at indspille en ny serie.

Men da en fireårig Afshin Firouzi og hans familie kom til Danmark, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle vinde sig en karriere som skuespiller. Familien blev efter flugten indlogeret på asylcentret Sandholmlejren i Allerød.

- Vi var der ikke længe. Men det var i Sandholm, at jeg mødte julemanden for første gang, og min afhængighed af pebernødder blev skabt. Det var simpelthen forelskelse ved første bid, fortæller han.

Så snart familien havde fået asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand. Afshin Firouzi oplevede, hvordan skiftet fra Iran til Danmark var en stor omvæltning.

- Jeg havde en skøn familie, der var kærlig. Men de kæmpede også med deres ting - ingen har lyst til at forlade deres hjemland, fortæller han.

- Jeg havde det heller ikke rart med mig selv. Derfor flygtede jeg ind i mit eget hoved. Som femårig fortalte jeg min mor, at jeg ville flygte ind i fjernsynet, fortæller han.

Derinde - på skærmen - oplevede han alt som frit. Alt kunne lade sig gøre, og man kunne være en del af alle slags verdener.

I skolen kæmpede Afshin Firouzi med at finde sin plads i et fællesskab, hvor han som den eneste flygtning havde en anden baggrund end sine klassekammerater.

Først i 4. klasse turde han dele sin historie med de andre, efter en lærer havde opfordret ham til det. Da han endelig fik åbnet for sin historie, kunne han slet ikke stoppe med at fortælle.

- Faktisk snakkede jeg så meget, at mine klassekammerater til sidst ikke gad lytte mere, fortæller han med latter i stemmen.

- Der gik lige nogle år, før jeg lærte balancen. Hele mit liv har jeg skullet være i det. Skuespil er også menneskelige relationer og at forstå, hvordan det er at være sig selv og udvikle sig selv.

Under sin opvækst følte Afshin Firouzi sig rodløs. Det resulterede i, at han i sine teenageår endte i et miljø, hvor nogle røg for meget og ikke ligefrem var mønsterelever. Men han dyrkede det aldrig selv.

- Jeg er blevet opdraget til at holde døren og rejse mig for de ældre i bussen. Men jeg brugte mange af mine unge år på at søge efter svar på, hvem jeg egentlig var, siger han.

- Men jeg måtte på et tidspunkt sige stop. Jeg havde behov for at udleve det potentiale, som mine forældre havde opdraget mig til.

Gennem sit voksne liv har Afshin Firouzi været i militæret, arbejdet i restaurationsbranchen og med musik. De fleste år har han dog brugt på socialt arbejde. Ofte præget med et kreativt islæt.

- Det første sociale arbejde, jeg havde, var i en ungdomsklub, hvor jeg hjalp de unge med at skrive federe sangtekster end bare at bande og svovle, fortæller han.

Selv om Afshin Firouzi allerede som femårig ytrede ønske om at blive skuespiller, var det først, da en af vennerne prikkede til ham som 36-årig, at han besluttede sig for at arbejde sig ind i branchen.

- Han sagde til mig, at det var fint, at jeg altid gerne ville hjælpe og støtte andre, men at det var på tide, at jeg gav mig selv et øjeblik og en mulighed.

Fra den dag begyndte Afshin Firouzi at arbejde som statist. Det var ofte dårligt betalt og gav ikke megen skærmtid. Alligevel var det vigtigt for stjernespiren først at have prøvet kræfter som statist.

- Hvis jeg arbejdede mig op fra bunden, følte jeg, at ingen kunne tage det fra mig. Jeg ville gøre det på min egen måde og se, hvor langt det kunne bære mig, fortæller han.

I 2018 landede Afshin Firouzi så sin første rolle, da han medvirkede i et enkelt afsnit af DR-serien "Herrens veje." Herefter kom det fremadstormende talent i kontakt med et agentbureau, der var imponerede over, hvor langt han var nået på egen hånd.

Derfra begyndte tilbud om castings at tikke ind.

- Jeg ved bare, at det, jeg laver nu, er meant to be. Det er, som om der er en ny ild i mig, når man laver det, som man elsker. Jeg har lavet mange ting, som jeg elsker. Men her er jeg på den rette sti, siger Afshin Firouzi.

Ved siden af den fremadstormende skuespillerkarriere arbejder Afshin Firouzi på et opholdssted for unge. Det sociale arbejde er vigtigt for ham at holde fast i, uanset hvor langt skuespillet tager ham.

Da Afshin Firouzi i februar var nomineret til den førnævnte Robert-pris, fortalte han det begejstret til en af de unge på det opholdssted, hvor han fortsat arbejder.

- Det var han ret ligeglad med. For internettet virkede ikke, så knægten kunne ikke spille Counter-Strike. Så jeg blev nødt til at lade Robert-nomineringen ligge og fikse internettet, siger han og slår over i et grin, inden han så til sidst tilføjer:

- Jeg kommer altid til at have brug for det sociale arbejde, for det holder mig på jorden, selv om jeg elsker den fantasiverden, som skuespillet er.

/ritzau/

New York, 16/09/2025 - 14:21

Robert Redford er død

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

/ritzau/

Læs Mere >>

Madrid, 16/09/2025 - 14:12

Spansk tv bekræfter Eurovision-boykot hvis Israel deltager

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Spanien er det første af de såkaldte "big five"-lande, der vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager.

Spanien vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager.

Det oplyser den spanske tv-station RTVE, som har ansvaret for at vælge landets deltager til sangkonkurrencen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Spanien er et af flere europæiske lande, der kommer med en sådan udmelding.

Irland, Slovenien, Island og Holland har også truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Det er dog det første af de såkaldte "big five"-lande, som bidrager mest økonomisk til arrangementet.

På grund af deres store bidrag kvalificerer Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien sig automatisk til konkurrencen.

European Broadcasting Union (EBU), arrangøren af sangkonkurrencen, vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Hvis EBU beslutter at beholde den israelske public service-station KAN som deltager, "vil RTVE være nødt til at gennemføre truslen om at trække sig fra konkurrencen for første gang i historien".

Sådan lyder en erklæring fra den spanske tv-station ifølge AFP.

Beslutningen kommer, dagen efter at Spaniens kulturminister, Ernest Urtasun, sagde, at Spanien bør boykotte begivenheden, hvis Israel deltager, på grund af Israels ødelæggende militæroffensiv i Gaza.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, sagde i maj efter den seneste Eurovision, at Israel burde udelukkes fra konkurrencen.

Han sammenlignede det med, at Rusland blev smidt ud efter invasionen af Ukraine i 2022.

- Vi kan ikke tillade dobbelte standarder inden for kultur, sagde Sánchez.

Spanien er et af de mest Israel-kritiske lande i EU. Sánchez har desuden udvist sin støtte til propalæstinensiske demonstranter, som afbrød dele af cykelløbet Vuelta a España.

DR har ikke svaret direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

Men DR har oplyst, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og EBU.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

FAKTA: Arvelovens arveklasser

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

Ny arvelov gør det billigere at arve søskende: Husk testamente

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Efter næste år bliver arveafgift for søskende mere end halveret, og det kan især få konsekvenser for arv, der doneres til velgørenhed.

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek