Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2022 - 09:00

TV 2's nye stjerne: Fra Sandholmlejren til skuespiller

Afshin Firouzi, der kan ses i "Dag og Nat", flygtede fra Iran til Danmark. Trangen til at forsvinde ind i en anden verden startede hans passion for skuespil.

Af: Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus

Den 22. september 1980 var ikke blot dagen, hvor Afshin Firouzi kom til verden. Det var også dagen, hvor hans fødeland, Iran, blev invaderet af Irak.

Den otte år lange krig tvang den iranske familie på den flugt, der endte i Danmark.

Nu er Afshin Firouzi aktuel i Lone Scherfigs TV 2-drama "Dag og Nat". Her kan han opleves i rollen som fødselslægen Milad, der er den 41-årige autodidakte skuespillers hidtil største.

- Jeg har en del scener med Sofie Gråbøl, der er hovedrolleindehaver i serien, og der kunne jeg godt blive lidt nervøs i starten. Men hun og alle andre var simpelthen så søde, siger Afshin Firouzi.

De seneste år er der for alvor kommet luft under vingerne på skuespillerkarrieren.

Afshin Firouzi har landet roller i DR-dramaet "Borgen", TV 2's "Overleverne" og i DR3-serien "Fredløs". Sidstnævnte udløste endda en nominering for Bedste Mandlige Birolle i en tv-serie til Robert-uddelingen.

Da vi møder Afshin Firouzi en overskyet torsdag i et forårsfugtigt København, er han netop landet fra Prag, hvor han er ved at indspille en ny serie.

Men da en fireårig Afshin Firouzi og hans familie kom til Danmark, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle vinde sig en karriere som skuespiller. Familien blev efter flugten indlogeret på asylcentret Sandholmlejren i Allerød.

- Vi var der ikke længe. Men det var i Sandholm, at jeg mødte julemanden for første gang, og min afhængighed af pebernødder blev skabt. Det var simpelthen forelskelse ved første bid, fortæller han.

Så snart familien havde fået asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand. Afshin Firouzi oplevede, hvordan skiftet fra Iran til Danmark var en stor omvæltning.

- Jeg havde en skøn familie, der var kærlig. Men de kæmpede også med deres ting - ingen har lyst til at forlade deres hjemland, fortæller han.

- Jeg havde det heller ikke rart med mig selv. Derfor flygtede jeg ind i mit eget hoved. Som femårig fortalte jeg min mor, at jeg ville flygte ind i fjernsynet, fortæller han.

Derinde - på skærmen - oplevede han alt som frit. Alt kunne lade sig gøre, og man kunne være en del af alle slags verdener.

I skolen kæmpede Afshin Firouzi med at finde sin plads i et fællesskab, hvor han som den eneste flygtning havde en anden baggrund end sine klassekammerater.

Først i 4. klasse turde han dele sin historie med de andre, efter en lærer havde opfordret ham til det. Da han endelig fik åbnet for sin historie, kunne han slet ikke stoppe med at fortælle.

- Faktisk snakkede jeg så meget, at mine klassekammerater til sidst ikke gad lytte mere, fortæller han med latter i stemmen.

- Der gik lige nogle år, før jeg lærte balancen. Hele mit liv har jeg skullet være i det. Skuespil er også menneskelige relationer og at forstå, hvordan det er at være sig selv og udvikle sig selv.

Under sin opvækst følte Afshin Firouzi sig rodløs. Det resulterede i, at han i sine teenageår endte i et miljø, hvor nogle røg for meget og ikke ligefrem var mønsterelever. Men han dyrkede det aldrig selv.

- Jeg er blevet opdraget til at holde døren og rejse mig for de ældre i bussen. Men jeg brugte mange af mine unge år på at søge efter svar på, hvem jeg egentlig var, siger han.

- Men jeg måtte på et tidspunkt sige stop. Jeg havde behov for at udleve det potentiale, som mine forældre havde opdraget mig til.

Gennem sit voksne liv har Afshin Firouzi været i militæret, arbejdet i restaurationsbranchen og med musik. De fleste år har han dog brugt på socialt arbejde. Ofte præget med et kreativt islæt.

- Det første sociale arbejde, jeg havde, var i en ungdomsklub, hvor jeg hjalp de unge med at skrive federe sangtekster end bare at bande og svovle, fortæller han.

Selv om Afshin Firouzi allerede som femårig ytrede ønske om at blive skuespiller, var det først, da en af vennerne prikkede til ham som 36-årig, at han besluttede sig for at arbejde sig ind i branchen.

- Han sagde til mig, at det var fint, at jeg altid gerne ville hjælpe og støtte andre, men at det var på tide, at jeg gav mig selv et øjeblik og en mulighed.

Fra den dag begyndte Afshin Firouzi at arbejde som statist. Det var ofte dårligt betalt og gav ikke megen skærmtid. Alligevel var det vigtigt for stjernespiren først at have prøvet kræfter som statist.

- Hvis jeg arbejdede mig op fra bunden, følte jeg, at ingen kunne tage det fra mig. Jeg ville gøre det på min egen måde og se, hvor langt det kunne bære mig, fortæller han.

I 2018 landede Afshin Firouzi så sin første rolle, da han medvirkede i et enkelt afsnit af DR-serien "Herrens veje." Herefter kom det fremadstormende talent i kontakt med et agentbureau, der var imponerede over, hvor langt han var nået på egen hånd.

Derfra begyndte tilbud om castings at tikke ind.

- Jeg ved bare, at det, jeg laver nu, er meant to be. Det er, som om der er en ny ild i mig, når man laver det, som man elsker. Jeg har lavet mange ting, som jeg elsker. Men her er jeg på den rette sti, siger Afshin Firouzi.

Ved siden af den fremadstormende skuespillerkarriere arbejder Afshin Firouzi på et opholdssted for unge. Det sociale arbejde er vigtigt for ham at holde fast i, uanset hvor langt skuespillet tager ham.

Da Afshin Firouzi i februar var nomineret til den førnævnte Robert-pris, fortalte han det begejstret til en af de unge på det opholdssted, hvor han fortsat arbejder.

- Det var han ret ligeglad med. For internettet virkede ikke, så knægten kunne ikke spille Counter-Strike. Så jeg blev nødt til at lade Robert-nomineringen ligge og fikse internettet, siger han og slår over i et grin, inden han så til sidst tilføjer:

- Jeg kommer altid til at have brug for det sociale arbejde, for det holder mig på jorden, selv om jeg elsker den fantasiverden, som skuespillet er.

/ritzau/

New York, 05/12/2025 - 21:28

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "starchitect" i USA. Nu er Frank Gehry død i en alder af 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 05/12/2025 - 20:57

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "star-chitecht" i USA. Fredag er Frank Gehry død, 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek