Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/08/2023 - 10:44

Skrøneforfatteren Jørn Riel er død - 92 år

Forfatteren Jørn Riel, der blandt andet har modtaget De Gyldne Laurbær, er død i sit hjem i Malaysia.

åge Sørensen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Forfatteren Jørn Riel er død i en alder af 92 år. Det fortæller hans forlag, Lindhart og Ringhof, i en mail til Ritzau.

Jørn Riel er kendt for sine mange skrøner fra fjerne egne af verden, blandt andet Grønland, hvor han boede i ti år, og som han havde en særlig kærlighed til.

Han debuterede ret sent som forfatter som 39-årig, men har siden været enormt produktiv og har skrevet både romaner, digte og børnebøger.

Langt hovedparten af hans produktion tager udgangspunkt i Grønland, som han allerede fra barnsben af udviklede en særlig interesse for.

Han deltog i Lauge Koch-ekspeditionen til netop Grønland i begyndelsen af 1950'erne og flyttede herefter til Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Her begyndte han at nedfælde de historier, som de lokale fortalte til ham og som senere blev grundlaget for hans forfattervirksomhed.

Jørn Riel modtog hædersprisen De Gyldne Laurbær i 1995 og blev tildelt Det Danske Akademis Store Pris i 2010.

Han har også modtaget Tom Kristensen-legatet og Dessows Legat.

Jørn Riel var på et tidspunkt FN-udsending i krigszoner i Mellemøsten, men flyttede senere til Malaysia. Han døde i sit hjem i Kuala Lumpur fredag morgen lokal tid.

Han efterlader sig sin hustru, deres fælles søn og datter, og en datter fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

København, 16/09/2024 - 14:28

Tre år efter skilsmisse: Kendt tv-vært afslører ny kæreste

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Timm Vladimir bekræfter over for BT, at han har fået en kæreste, efter at han søndag lagde et billede op på Instagram, hvor han kysser en kvinde.

Der er kærlighed i luften hos den danske tv-vært og skuespiller Timm Vladimir.

Den store bagedyst-værten har nemlig fundet sig en kæreste.

Det er erhvervskvinden Annemette Holtz, der har stjålet 56-årige Timm Vladimirs hjerte. Det bekræfter han over for BT.

Bekræftelsen kommer, efter at han søndag lagde et billede op på det sociale medie Instagram, hvor han kysser den 19 år yngre Annemette Holtz.

Timm Vladimir blev i 2021 skilt efter 13 års ægteskab med krimiforfatteren Katrine Engbjerg.

Kort efter skilsmissen fandt Katrine Engberg igen kærligheden, og i 2023 blev hun gift med kæresten Jakob.

Men nu er det altså også lykkedes for Timm Vladimir, der nævner over for BT, at parret er "superglade".

Timm Vladimir har sønnen Cassius fra sit ægteskab med Katrine Engberg, og ifølge BT får sønnen nu en bonussøster, da Annemette Holtz har en datter fra et tidligere forhold.

Timm Vladimir kan igen ses på skærmen den 5. oktober, hvor der bliver taget hul på sæson 13 af det populære DR-program "Den store bagedyst".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/09/2024 - 14:06

Kendt tv-vært har fundet kærligheden på ny

København, 16/09/2024 - 10:00

Gødning kan skade plænen

* Måske har du planer om at give haven en omgang gødning, inden vintermånederne banker på. Det bør du dog holde dig fra.

* Det skyldes, at græs reagerer forholdsvis hurtigt på gødning, som kan føre til en kraftig vækst med mange friske skud. De er ikke modstandsdygtige over for vinterens lave temperaturer og vil derfor dø ud. 

* Derudover bliver biodiversiteten i haven større, hvis du undlader at gøde græsset i efteråret. 

Kilde: gartner i Haveselskabet Anja Kelvin.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 16/09/2024 - 10:00

Sæt ind nu og få plænen godt gennem vinteren

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For at græsplænen klarer sig så godt som muligt gennem vintermånederne, er det vigtigt at sætte klippehøjden op ved sidste græsslåning og fjerne nedfaldsblade.

Mangel på ilt, masser af sne og risiko for svampeinfektion. Vintermånederne kan være hård kost for græsplænen.

Derfor er det en god idé at give den en kærlig hånd i efteråret. Det fortæller gartner Anja Kelvin fra Haveselskabet.

- Meget mos eller mange nedfaldsblade lukker af for ilten til græsset. Kombineres det med en stor mængde nedbør - og især meget sne - risikerer man, at der slet ikke kommer ilt ned til rødderne. Og så dør de, siger hun.

Af den årsag skal du finde riven frem og fjerne nedfaldsblade og mos løbende - og du kan godt komme i gang allerede nu.

Det vil også øge chancen for at forebygge den frygtede sneskimmel - en svampeinfektion, der medfører, at græsset dør ud, forklarer Anja Kelvin.

Skimlen trives under lave temperaturer kombineret med fugt og har derfor optimale forhold til at vokse, hvis der i længere tid ligger nedfaldsblade og sne på plænen.

Næste trin, du med fordel kan kaste dig ud i, er at efterså græsfrø. For det vil ifølge gartneren sikre, at græsset bevarer sin tæthed vinteren igennem.

Hun understreger, at frøene skal eftersås i begyndelsen af efteråret. Det skyldes, at frøene ikke vil spire, hvis den gennemsnitlige døgntemperatur er under syv grader.

- Her vil frøene bare ligge og rådne eller blive spist af fugle, og så er det jo spild af penge og ressourcer, siger hun.

Har du en græsplæne i den mindre kategori, kan du nemt gå rundt med en spand og strø frøene selv. Men er den større, anbefaler Anja Kelvin, at du erhverver dig en frøspreder, der kan sprede frøene ensartet over hele plænen.

Når du slår græsset for sidste gang i år, bør du sætte klippehøjden op til omkring seks centimeter, så det ikke bliver klippet helt i bund.

- Det vil efterlade græsset med en større bladmasse. Og jo større bladmasse, græsset har, jo hurtigere kommer det i gang med at lave fotosyntese, og det giver stærke rødder, siger Anja Kelvin.

Er det muligt, kan du også gøre græsset den tjeneste at gå så lidt på det som muligt, i tilfælde af at det bliver dækket med sne. En sammenpresning af sneen vil nemlig give sneskimmel gode muligheder for at vokse.

- Selvfølgelig skal man ud at bygge en snemand, og man kan sagtens gå en tur på græsplænen. Men er det muligt, skal man undgå at opholde sig der i længere tid ad gangen, siger Anja Kelvin.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek