Ankara, 12/05/2025 - 13:56
PKK beslutter at opløse sig selv efter årtiers kamp mod Tyrkiet
Grundlægger har tidligere opfordret til opløsning af den kurdiske gruppe PKK. Nu er beslutning truffet.
Metin Yoksu/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Den kurdiske gruppe PKK, som i årtier har stået i spidsen for et oprør i Tyrkiet, har besluttet at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp.
Det rapporterer flere prokurdiske nyhedsbureauer mandag.
- Den 12. PKK-kongres har besluttet at opløse PKK's organisatoriske struktur og stoppe fremgangsmåden med væbnet konflikt, lyder det i en meddelelse fra PPK ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det sker, efter at den væbnede kurdiske gruppe sidste uge holdt kongres.
Den fængslede grundlægger af PKK, Abdullah Öcalan, opfordrede i februar til, at gruppen skulle lægge våbnene. Öcalan, der har været fængslet siden 1999, ønskede også, at gruppen skulle opløses.
PKK forklarer beslutningen med, at det har "fuldført sin historiske mission" og er kommet til et punkt, hvor det kan nå sine mål med "demokratiske" midler.
Britiske BBC skriver dog, at både Tyrkiet og PKK har "grunde til at indgå en aftale nu".
PKK har således været under hårdt pres fra det tyrkiske militær, og det er også blevet sværere for gruppen at operere i Irak og Syrien.
Imens kan præsident Recep Tayyip Erdogan få brug for støtte fra prokurdiske partier, hvis han vil have en forfatningsændring igennem og stille op igen i 2028 til præsidentvalg. Det vurderer analytikere ifølge nyhedsbureauet AFP.
En anonym kilde fra Erdogans AKP - Retfærdigheds- og Udviklingspartiet - siger til avisen Türkiye, at Öcalan efter aftalen formentlig vil kunne afsone under mere lempelige forhold på øen Imrali. Således vil han muligvis få lov til at mødes med både sin familie og repræsentanter fra det prokurdiske parti DEM hyppigere.
Öcalan skulle angiveligt ikke ønske at blive løsladt, da hans liv så ville være i fare.
Beslutningen mandag var ikke helt uventet, da det prokurdiske nyhedsbureau ANF fredag havde varslet, at der ville komme en "historisk beslutning".
Det fik flere analytikere til at pege på, at en opløsning kunne være på vej.
Det er uvist, om alle fraktioner af PKK vil efterleve beslutningen om opløsning og indstille den væbnede kamp.
PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.
Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.
Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.
Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.
Kurderne er en etnisk gruppe, som udgør betydelige mindretal i flere lande i Mellemøsten, herunder i Syrien og Tyrkiet, hvor det anslås, at omkring 20 procent af befolkningen er kurdere.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere sagt, at landet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.
/ritzau/