Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/02/2020 - 12:16

Forsker: 20 grader på Antarktis bør udløse bekymring

Istabet på Antarktis er tredoblet, og øgede temperaturer tegner dystert billede for fremtiden, mener forsker.

Staff/Reuters

Af: /ritzau/

Der er god grund til at være bekymret over de hastigt stigende temperaturer, der de seneste årtier har præget Antarktis.

Det vurderer Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt administrerende direktør ved Nansen Senteret i Bergen.

- Nogle af de steder, hvor vi ser de hastigste temperaturstigninger er på Antarktis, så der er grund til at være bekymret for den udvikling, vi ser, siger han.

Meldingen kommer, efter at der for første gang er blevet målt over 20 graders varme på Antarktis. Det skete, da brasilianske forskere på øen Seymor Island søndag målte 20,75 grader.

Og de hastigt stigende temperaturer er for længst begyndt at få store konsekvenser for isen.

- Fra starten af 1990'erne er istabet blevet tredoblet på Antarktis. Det vil sige, at Antarktis nu bidrager med 220 gigaton is til verdenshavene hvert år, siger Sebatian Mernild.

- Og hvis vi kigger fremad, og temperaturen fortsætter med at stige, så vil vi forventeligt se stigende istab over tid og dermed også et stigende isbidrag fra Antarktis til det globale havniveau.

Forskning fra University of New South Wales viser, at store dele af Vestantarktis har været smeltet før. Det skete under Eem-tiden for godt 100.000 år siden.

Dengang betød afsmeltningen, at det globale havniveau steg med omkring tre meter.

Ifølge Sebastian Mernild er der fortsat lange udsigter til den slags katastrofale stigninger i havniveauet. Han understreger dog, at udviklingen tilsyneladende er løbet løbsk.

- Vi er nu der, hvor de temperaturstigninger, vi ser på Jorden, foregår op til ti gange hurtigere end noget, vi har set de seneste 22.000 år.

- Så vi lever i en tid, hvor de menneskeskabte klimaforandringer er ret så markante i et længere perspektiv.

Sebastian Mernild er hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, der udkommer i løbet af 2021.

Han mener kun, der er én vej til at bremse udviklingen.

- Vi kan kun stoppe det i det omfang, at vi får bugt med de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og dermed får minimeret koncentrationen af CO2, som på intet tidspunkt i løbet af de seneste tre millioner år har været så højt, som det er nu.

/ritzau/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek