Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 23/02/2026 - 23:04

BBC undskylder manglende bortredigering af racistisk tilråb

Tilråbet, John Davidson, der har Tourettes syndrom, råbte under Bafta-uddelingen blev ikke fjernet tidsnok.

Af: /ritzau/

BBC undskylder nu for ikke at have fjernet et racistisk tilråb, der blev råbt under Bafta-uddelingen søndag aften i London.

Kommentaren blev ikke fjernet fra udsendelsen, som blev vist på BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

Tilråbet fandt sted, da de to skuespillere Michael B. Jordan og Delroy Lindo var på scenen under den britiske filmfest.

Det racistiske ord, der blev råbt, rettede sig mod skuespillernes hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek