Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Vejle, 27/04/2024 - 08:00

Søren Østergaard: Nuets adrenalin er den bedste medicin

Med kaotisk perfektionisme har Søren Østergaard gennem 25 somre udlevet drømmen om Zirkus Nemo, hvor nærværet i manegen forvandler skavanker til savsmuld.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Han stopper sig selv midt i en talestrøm og stirrer intenst ud ad vinduet på pladsen, hvor Zirkus Nemos karakteristiske sorte telt står udspændt midt i den silende forårsregn her lidt uden for Vejle centrum, som er første stop på årets jubilæumsturné.

Det er et af de fire flag på teltets top, der har fanget Søren Østergaards blik.

- Jeg må lige…, siger han og finder sin telefon frem for at ringe til sin assistent.

- Laura, jeg sidder her og bliver interviewet, og så opdager jeg jo, som den gamle cirkusdirektør jeg er, at det ene flag, det yderst til højre, ikke er spændt ordentligt fast.

Da han lægger på, smiler han af sig selv og forklarer, at det er hans perfektionisme, der er på spil. Sådan er det, når man har haft noget i 25 år, siger han. Det går ikke at falde af på den.

- Jeg går det hele igennem, og de er trætte af mig. Men teltet står forkert her, fordi det er helt nye folk, der har sat det op. Du kan se det på stropperne, at linjerne ikke er rigtige, siger Søren Østergaard og peger ud på de røde striber, der tegner sig på teltdugen.

- Det er kun mig, der kan se det, men selv i inde i manegen kan jeg mærke, at det står forkert.

For Søren Østergaard er knivskarpe rammer afgørende for, at hans kaotiske karakterer som Smadremanden og Bager-Jørgen kan komme til live foran publikum.

- Hvis det bliver for løst det hele, så virker det ikke. Det går jeg ekstremt meget op i, siger han.

Alt fra det helt rigtige blide lys i pærerne til tempoet i orkestrets musik. Spiller det hele, spiller han bedst. Og metoden er den samme hver eneste aften: Improvisation.

- Det er det, der gør forestillingen interessant at se på. Det giver noget nærvær ikke at vide, hvad man skal. Det giver et nærvær ikke at have et manuskript, man følger. Det giver nærvær, at man ikke skal huske noget udenad. Det giver nærvær, at man bruger publikum.

Nærværet fylder Søren Østergaard med adrenalin. Og der i manegen glemmer han for en stund, at både hans alder og nervesygdommen Parkinson sætter grænser for, hvad kroppen kan.

- Med min sygdom kan jeg godt være meget træt. Men lige så snart, jeg går gennem tæppet, så er jeg: "Badadabam!". Adrenalinen skubber det hele væk, og der er ikke én, der kan se eller tænke: "Gud, han har det da vist ikke så godt". Bagefter kan jeg være helt færdig, men lige når jeg er der, er det vidunderligt. Det er den bedste medicin.

Det er otte år siden, at Søren Østergaard fik konstateret Parkinson, men det var først sidste år, at det blev kendt for offentligheden. Sygdommen, som blandt andet giver stivhed i arme og ben og rysten, er uhelbredelig, men med medicin og behandlinger er det muligt at lindre symptomerne og bremse udviklingen.

Og Søren Østergaard har indtil videre ikke skruet ned for ambitionerne, når det gælder Zirkus Nemo. Han er stadig med i hvert andet nummer.

- Man bliver selvfølgelig ærgerlig over, at man ikke kan de samme ting som tidligere. Men sådan er livet jo, ligegyldigt om man får en sygdom eller ikke får en sygdom, så kan man mindre og mindre, jo ældre man bliver. Men jeg finder en form, hvor jeg har det sjovt, og hvor jeg springer de ting over, som jeg ved, at jeg kan få besvær ved at gøre.

Søren Østergaard kunne for eksempel godt tænke sig at kunne sætte sig hurtigt ned på gulvet og springe op igen for fuld kraft.

- Det kan jeg bare ikke. Så enkelt er det egentlig. Jeg går til boksning for at få kroppen i gang igen, og det skal nok lykkes med at få den lidt bedre i gang, men jeg er meget træt. Det er jeg sgu, siger han.

Inde bag teltdugen øver orkestret overgangene mellem numrene. Skarpe trompetrut og hihat-smæld finder vej gennem regnen. Egentlig var det slet ikke meningen, at turnéen skulle begynde her på Vestre Engvej i Vejle.

Men det våde vejr har gjort jorden så blød i Horsens, hvor alle de forgangne års første forestillinger ellers har fundet sted, at det ikke var muligt at rejse teltet på forsvarlig vis.

På vej herhen opstod endnu en udfordring, da en af cirkussets lastbiler forsøgte at skyde genvej under en bro og satte sig fast.

Og på ankomstaftenen stak et af showets fire levende fugle af – en løbeand, der spænede af sted, inden den nåede at komme ind i den lille indhegning med tilhørende mini-cirkusvogn, der er sat op bag det store telt, og hvor tre gæs (to artister og en reserve) nu stavrer rundt og vrikker med halefjerene.

Cirkussets dyreansvarlige strøg af sted på sin blå knallert efter løbeanden uden held med at indhente den. Søren Østergaard klukker, når han fortæller det.

- Hvad havde han tænkt sig, hvis han havde fanget den? At den skulle sidde bagpå?

Hverken de små eller store udfordringer er værd at tage alt for tungt, mener cirkusdirektøren.

- Nogle gange er man bare ramt. Ligesom derhjemme. Når vaskemaskinen går i stykker, så kan du være sikker på, at opvaskemaskinen og brødristeren gør det samme. Sådan er det også lidt her i år. Det er da irriterende, men det hører med, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Jeg er jo ikke sådan en, der sidder og græder over det. Det er jo bare penge.

Penge har aldrig været drivkraften bag Zirkus Nemo. For Søren Østergaard har det alle dage handlet om at virkeliggøre en drøm, der har siddet i ham, siden han som dreng lod sig indfange af nærværet i savsmuldet under teltdugen, når cirkus kom til byen.

- Jeg er ikke blevet rig på det. Jo, på mange måder er jeg, kan man sige, men ikke økonomisk. Jeg var ked af det, da corona kom, og vi måtte stoppe. Vi befandt os et sted, hvor vi for første gang havde en rigtig god forretning. Men det er min skæbne, siger han.

Coronaåret i 2020 er den eneste gang, hvor det har gjort alvorligt ondt på finanserne, og hvor Søren Østergaard var i tvivl, om hans livsværk kunne køre videre. For Zirkus Nemo er et livsværk, understreger han.

- Der var engang en stor forretningsmand, der holdt en tale til mig, som sagde: "Prøv lige at se alt det her. Du har materialiseret din drøm." Det var meget rørende, synes jeg.

Men der skal en del trylletricks og akrobatiske badutspring til at få sådan en drøm til at gå i opfyldelse år efter år.

- Jeg bryder alle principper og lader, som om jeg er pisserig, og bruger alle de penge, jeg ikke har. Det lykkes bare på en eller anden mærkelig måde, indtil et vist punkt - så lykkes det ikke mere, siger Søren Østergaard, der altid har gået benhårdt efter det, han gerne ville.

- Hvis det virkelig er en drøm, så går man efter den - hvis det bare er en halvdrøm, dropper man den. Jeg har haft masser af halvdrømme. Men de rigtige drømme er altid blevet til noget for mig.

66-årige Søren Østergaard står et sted i tilværelsen netop nu, hvor han skarpt prioriterer i listen over, hvad han vil forsøge at føre ud i livet.

- Nu med min alder og med alt muligt skal jeg holde styr på de drømme, jeg har, og som er realistiske. Jeg gad for eksempel godt være vinbonde. Det lykkedes ikke, og det er for sent nu. Men så har jeg fundet en anden måde at lave vin på, så jeg kan lave en lille produktion nede i Italien, fortæller han.

Spørgsmål: Hvordan ved du, når drømmen er rigtig?

- Det ved jeg sgu ikke. Når du lukker øjnene om aftenen, og det er det sidste, du tænker på. Så tror jeg, den er ved at være rigtig.

Hvad Zirkus Nemo-drømmen angår, så satser Søren Østergaard på, at han og resten af holdet har et par sæsoner tilbage i kalenderen.

Samtidig har han en idé til et andet cirkuskoncept, som han ikke vil løfte sløret for endnu, men primært handler det om at planlægge forestillingerne på en ny måde.

- Jeg kan ikke blive ved med at køre på aften efter aften – og det er lige meget, om jeg er syg eller ikke syg. Det kan jeg ikke, kan jeg mærke. Og det er ikke kun fysisk. Der skal også ske noget med det her, så det ikke bliver en parodi på sig selv.

Zirkus Nemos 25-års jubilæumsturné løber fra 27. april til 10. september.

/ritzau/

København, 08/05/2024 - 22:21

Danske demonstranter vil fylde busser til Eurovision i Malmø

Tom Little/Reuters

Torsdag rejser hundredvis af danskere over Øresund for at demonstrere mod Israels deltagelse i Eurovision.

Omkring 500 demonstranter fra Danmark forventes torsdag at fylde otte busser med kurs mod Malmö Arena for at tilslutte sig en demonstration mod Israels deltagelse i Eurovision.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Demonstrationen sker samme dag, som den israelske eurovisiondeltager Eden Golan går på scenen ved musikkonkurrencens anden semifinale.

Det er en samling af propalæstinensiske grupper, der har organiseret bustransporten til Malmø. Alle arrangerede otte busser er fuldt bookede.

Det fortæller talsperson for grupperne Martin Bryld.

- Derudover kommer der også folk med tog. Interessen har været enorm, så det er svært at anslå, hvor mange danskere, der vil deltage, siger han til TT.

I alt forventes mere end 20.000 demonstranter fra forskellige europæiske lande at møde op i Malmø torsdag under parolen "Udeluk Israel fra Eurovision".

Danske demonstranter har op til Eurovision kørt en kampagne, hvor de opfordrer det danske eurovisionhåb Saba til at boykotte musikkonkurrencen.

Saba skal torsdag på scenen kort før den israelske deltager Eden Golan. Hun har tidligere fortalt, at presset har været hårdt, men at hun alligevel står fast på, at hun deltager i musikkonkurrencen.

- Vi mener, at Eurovision ikke bør afholdes i år på grund af Israels deltagelse, men alt tyder på, at hun og andre kunstnere vil deltage. Derfor mobiliserer vi til en fredelig demonstration i stedet, siger Martin Bryld.

Israels tilstedeværelse i Eurovision har vakt vrede på grund af krigen i Gaza.

Israel gik til modangreb efter den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' angreb på Israel i oktober og har fortsat bombardementerne.

European Broadcasting Union, der arrangerer Eurovision, har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke mellem regeringer.

/ritzau/TT

Læs Mere >>

London, 08/05/2024 - 21:04

Harry og kongen var få kilometer fra hinanden men mødes ikke

Jordan Pettitt/Ritzau Scanpix

"På grund af Hans Majestæts helt fulde program" kan prins Harry og kong Charles ikke mødes, siger talsmand.

Ganske få kilometer fra hinanden deltog prins Harry og hans far, kong Charles, i begivenheder i London onsdag.

Det skriver BBC.

Men de to ventes ikke at se hinanden, mens prins Harry over tre dage er i Storbritannien for blandt andet at markere tiåret for veteranstævnet Invictus Games.

Onsdag mødtes kongen med offentligheden til havefest i Buckingham Palace.

Samme dag holdt Harry tale til en begivenhed i forbindelse med Invictus Games i St Paul's Cathedral en køretur på omkring fire kilometer væk.

En talsmand for prinsen sagde tirsdag, at et møde mellem kong Charles og prins Harry ikke er "muligt på grund af Hans Majestæts helt fulde program".

- Hertugen (af Sussex, prins Harry, red.) har selvfølgelig forståelse for sin fars mange forpligtelser og diverse andre prioriteter og håber på snart at se ham.

Prinsen var i Storbritannien i februar, hvor han kort mødtes med sin far, efter at det var blevet meddelt, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

De seneste måneder har kong Charles haft færre forpligtelser end normalt, mens han får behandling.

Men ifølge nyhedsbureauet AFP er kongens kalender så småt begyndt at blive mere fyldt op, efter at læger har sagt, at de er "meget opmuntrede" af den måde, hvorpå behandlingen skrider frem.

Prins Harry bor i den amerikanske delstat Californien sammen med sin hustru, hertuginde Meghan, og parrets to børn, Archie og Lilibet.

Parret trak sig i 2020 som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Siden flytningen har parret i vid udstrækning distanceret sig fra det britiske kongehus og har i heftige vendinger kritiseret det.

Blandt andet udgav prins Harry sidste år en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven". Den indeholder en kras kritik af kongehuset.

Det er kun sket ved enkelte lejligheder, at prinsen er vendt tilbage til Storbritannien. Det gjorde han blandt andet til Kong Charles' kroning sidste år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/05/2024 - 08:00

FAKTA: Slip tæerne fri

* Dine fødder har godt af at bevæge sig uden at være iført sko og strømper.

* Alle sko sidder fast på foden og presser den på den ene eller anden måde. Derfor er det godt at prioritere dagligt at gå rundt på bare tæer derhjemme.

* Nogle ifører sig sutsko, så snart de kommer indendørs og har derfor måske kun bare tæer, når de går i bad eller sover. Og dermed går fødderne glip af luft og sund bevægelse.

Kilde: Mette Bøeg, der er selvstændig bevægelsesunderviser og ergonomisk konsulent.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/05/2024 - 08:00

Ondt i fødderne? Her er de typiske årsager

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Med små træningsøvelser og et kritisk blik på skohylden baner du en vej for dine fødder uden for mange smertefulde skridt.

Du går rundt på dem fra morgen til aften, og derfor spænder det hurtigt ben for hverdagen, hvis dine fødder gør ondt.

Men du kan selv gøre en indsats for at lindre nogle af de mest almindelige gener, som livets gang byder på.

1) Forfodsplatfod.

Forfodsplatfod er en lidelse, som Mette Bøeg, der arbejder som selvstændig bevægelsesunderviser og ergonomisk konsulent hos Privatklinikken Willemoesgade 31, tit møder hos sine klienter.

Det er, når den forreste del af foden er sunket ned, så du får én stor trædeflade. Følenerverne, der ligger i forfoden, bliver tit klemt, hvilket kan forårsage udstrålende smerter i foden. Den øgede belastning vil typisk føre til hård hud og ligtorne.

- Du bliver hurtigere træt i foden og kan opleve føleforstyrrelser. Enten er du ikke i så god kontakt med dine tæer, eller også mærker du dem lidt for meget, fordi der er strålende smerter ud i dem, fortæller Mette Bøeg.

Især kvinder udvikler nedsunken forfod. Dette skyldes i høj grad skovalg. Sko med høje hæle øger vægtbelastningen på forfoden, og spidse sko gør, at tæernes muskler ikke kan aktiveres.

Problemet kan også opstå som følge af graviditet, fordi både vægtøgning og hormoner får fødderne til at ændre sig.

Ud over at tænke over hvilke sko du går i, kan du lindre problemet ved at styrke musklerne i foden.

- Det kan være øvelser, hvor du krummer tæerne sammen. Krum tæerne alt, hvad du kan i fem sekunder, og giv så slip, og gentag nogle gange. Du kan også krumme tæerne om en bold, siger Mette Bøeg.

2) Slidgigt.

Ømme og stive fødder kan skyldes artrose, der også kaldes slidgigt. Her får du ondt i fodens ledforbindelser. Smerterne kan gøre, at du bevæger dig mindre, men det bliver det kun værre af, lyder det fra Mette Bøeg.

Især mobilitetsøvelser og udspændingsøvelser er gode at lave, fortæller hun.

- Du kan have en lille bold liggende ved siden af sengen, så du kan starte dagen med at rulle fødderne godt igennem. Det er med til at vække foden og skabe en øget kontakt til den.

Også med slidgigt er det vigtigt at tage et kig på, hvilke sko du går rundt i. Gå efter nogle, der giver god plads til din fod, så dine fodmuskler bliver trænet ved hvert skridt.

- Det er også godt at gå i forskellige sko, så fødderne får varierende stimuli, siger Mette Bøeg.

3) Hælsporer.

Dine fødder reagerer nemt, hvis du ændrer adfærd. Det fortæller fodterapeut Mariah Kruse, som driver klinikken Kastrup Fodterapi.

- Når man går i gang med at træne uden at forberede sig først eller har de forkerte sko på, så kan der komme hælsporer, siger hun og fortsætter:

- Det kan også ske, hvis du skifter arbejde og pludselig har mere stående arbejde på et hårdt underlag. Eller om sommeren, når folk begynder at gå i klipklapper.

Bliver du ramt af hælsporer, kan du afhjælpe problemet ved at gå i stødabsorberende fodtøj, lyder det fra fodterapeuten.

- Sæt også gerne en hælkile i skoen, så du får noget hælforhøjelse og en aflastning af akillessenen, siger Mariah Kruse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek