Den britiske popsanger Robbie Williams skal optræde ved næste års Smukfest.

Det annoncerer festivalen torsdag i en pressemeddelelse.

Robbie Williams, der står bag hits som "Angels", "Rock DJ" og "Candy", skal spille på festivalens første dag - onsdag 5. august.

Han fik sit gennembrud i 90'erne som en del af boybandet Take That. I 1996 annoncerede han sin solokarriere.

Robbie Williams er et af ni nye navne på Smukfest, der er blevet annonceret torsdag.

Danske Artigeardit, D-A-D og Zar Paulo er blandt andre blevet tilføjet til festivalplakaten.

Det samme er Augusta Schakinger, Mille, Ozzy, Rosa samt den britiske sanger Tom Odell.

/ritzau/

Sarah Bro svømmer i kærlighed. Sportsværten og den tidligere elitesvømmer er blevet forlovet med sin kæreste, André Palacios Tingberg.

Det fortæller hun selv i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Det største ja i hele verden til min elskede André. Har aldrig været lykkeligere, gladere, mere rørt og følt mig mere elsket. Jeg er ægte den heldigste i verden, skriver 29-årige Sarah Bro i opslaget.

Med til opslaget følger en billedserie, hvor parret omfavner hinanden på en strand med palmer og havet i baggrunden og en glitrende ring på Sarah Bros finger i forgrunden. De to er i øjeblikket på ferie i Mauritius.

Sarah Bro og André Palacios Tingberg, der arbejder som kreativ direktør i reklamebranchen, har ifølge Billed-Bladet dannet par siden 2022, og sidste år fortalte de, at de var flyttet sammen.

Lykken bobler ikke kun privat for Sarah Bro. Tidligere på året afslørede hun, at hun havde scoret sit drømmejob som vært og reporter på TV 2 Sport.

- Alle, der har været omkring mig, ved, hvor stor en drøm det er at være en del af den danske sportsdækning, og jeg er så lykkelig for, at det sker nu, skrev hun i april på Instagram.

Sarah Bro indstillede sin karriere som elitesvømmer i 2020.

Som barn begyndte hun til svømning i Gentofte Svømmeklub og udviste stort talent for det våde element.

Som 16-årig begyndte Sarah Bro i Det Nationale Træningscenter på Bellahøj Svømmestadion, og som 20-årig kvalificerede hun sig i 4x100 meter til sommer-OL i den brasilianske millionby Rio de Janeiro i Brasilien.

Efter hun lagde svømmekarrieren på hylden, har hun taget en bachelor i kommunikation fra Aalborg Universitet. Siden har hun arbejdet i tv-branchen.

Hun har også medvirket i TV 2-programmet "Shaolin".

/ritzau/

Du kan putte flere gavnlige og sunde ingredienser i en karrypasta:

* Ingefær: antages at virke blodfortyndende og kvalmestillende. Ingefær dæmper betændelse og virker som en antioxidant. Den bruges desuden til at bedre gigt.

* Chili: er fuld af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Der er især en høj koncentration af A-, C- og E-vitamin i chilifrugten, som blandt andet kan booste dit immunforsvar.

* Hvidløg: kan virke bakteriedræbende og antiinflammatorisk og kan derved mindske dannelsen af plak i arterierne. Hvidløg kan udvide karrene og dermed være med til at sænke blodtrykket. Det kan desuden nedsætte produktionen af kolesterol.

Kilder: Hjerteforeningen og DR.

/ritzau fokus/

De kolde måneder kalder på varm mad - og hvad er næsten bedre end en velsmagende og krydret karrypasta?

Med friske ingredienser kan du skabe en sund og aromatisk base, der løfter dine retter, siger kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl.

Den er let at have med at gøre, og samtidig undgår du unødvendige tilsætningsstoffer.

- Jeg synes først og fremmest, at en god karry godt må bide lidt, men den skal heller ikke være så stærk, at den overdøver andre smage som kokosmælk eller andet, forklarer Thomas Rønsch Toftdahl.

Han anbefaler, at du begynder processen med dine tørre krydderier.

- Jeg bruger spidskommen, korianderfrø, sorte peberkorn, nelliker og hel kardemomme - cirka en spiseske af hver. Det tager jeg og maser godt ud i en morter eller en minihakker, som er helt oplagt til det, forklarer kokken.

Så er turen kommet til de vådere ingredienser.

Her bruger Thomas Rønsch Toftdahl et helt hvidløg og et helt til halvandet rødløg samt chili.

- Jeg plejer at bruge tre røde chilier, der cirka ligger midt på styrkeskalaen. Jeg synes, at chilismag er dejlig, men den skal ikke overdøve. Du kan sagtens bruge hele chilier med kerner, siger han.

Dernæst er turen kommet til ingefær - brug cirka 40 til 50 gram, og sørg for at skrælle og skylle grundigt, da bakterierne sidder i skrællen, og de kan gøre, at karrypastaen mugner hurtigere.

- Jeg bruger også altid to stilke citrongræs samt et par friske kaffirlimeblade, som kan købes i de fleste grønthandlere. Det tilsættes sammen med skal og saft fra to hele lime og to teskefulde rørsukker, fortæller kokken og faglæreren.

Husk at smage til undervejs, og smag eventuelt til med en lille smule kanel, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Ikke ret meget. Den skal endelig ikke smage af kanel. Det er bare lige for at bløde nogle af bitterstofferne lidt op, uddyber han.

Alle ingredienser skal moses eller blendes til en sammenhængende konsistens, så det bliver til en pasta, men gerne med lidt struktur, lyder det.

Du kan tilføje to skefulde god olivenolie, hvis pastaen mangler fugt.

- Den må ikke være tør. Den skal være våd, men ikke flydende, forklarer han.

Put karrypastaen i en velegnet beholder, og opbevar den herefter på køl, hvor den kan holde sig cirka 14 dage, lyder det fra Thomas Rønsch Toftdahl.

Den færdige karrypasta kan bruges i et væld af retter.

- Jeg elsker at bruge den sammen med linser, som er ret kedelige, men supersunde og et godt alternativ til kød. Så jeg ville koge mine linser og blande et par skefulde karrypasta i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Det kan også blandes i en asiatisk inspireret gryderet med rejer, grøntsager og fiskesovs eller en dansk klassiker som boller i karry med et tvist, foreslår han.

Der er lige et enkelt aber dabei, lyder det fra kokken. Pas på med at tilsætte pastaen ved alt for høj varme, så ryger mange af de vitaminer og antioxidanter, som vi gerne vil have.

- Tag for eksempel din ret af blusset under tilsmagning, og tilsæt karrypastaen. Det giver også en mere koncentreret smag, siger han.

Maden skal selvfølgelig altid varmes igennem, så bakterier som salmonella og campylobacter bliver dræbt, hvilket Fødevarestyrelsen anbefaler.

/ritzau fokus/