Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/01/2023 - 09:00

FAKTA: Anlæg din egen køkkenhave

Af: /ritzau fokus/

* Vælg, hvor mange bede du vil have, og husk at skabe plads til trillebøren mellem bedene.

* Find ud af, hvad du vil plante. Ofte er det en større kunst at begrænse sig end at finde ud af, hvad man vil plante.

* Start med få bede. Du kan altid udvide køkkenhaven, hvis du får smag for det.

* Grøntsager som squash, aubergine og græskar er svære at starte med. Vent med dem, til du har mere erfaring.

* Husk, at du dyrker jorden og ikke grøntsagerne.

* På foreningen Praktisk Økologis webapp kan man slå op, hvilke grøntsager der kan sås i hvilke måneder, hvordan de skal sås, og om de skal forspire. Den hedder Dyrk.nu.

Kilder: formand for foreningen Praktisk Økologi og forfatter til "Dyrk den nemme køkkenhave" Signe Schrøder, køkkenhaveekspert og influencer Mette Nørgaard, Praktisk Økologis webapp Dyrk.nu.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek