Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

22/04/2023 - 10:00

Huset i maj: Mal træværket og slut fred med flisepesten

Varmere vejr giver grønt lys for husejeren til at kaste sig ud i udendørs reparationer og rengøring.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Med majs komme kan du som husejer tage fat på de gøremål, som de kolde måneder har sat på hold.

- I maj kan vi være ret sikre på, at vi ikke får mere frost, og derfor er det nu muligt at gå i gang med opgaver som pudse-, male- og mørtelarbejde, siger Tine R. Sode, der er fagekspert i huseftersyn ved Videncentret Bolius.

Vejret skal dog have været tørt i nogle dage, før du svinger malerpenslen over vinduer, brædder og andet træværk.

- Hvis træet er for fugtigt, begynder malingen at boble. Det er også godt lige at tjekke, om træet er frønnet eller råddent, for så skal du udskifte det i stedet for at male det, fortæller fageksperten.

Men ser træet fint ud, kan en omgang maling eller træbeskyttelse være med til at tætne fine revner og sørge for, at der ikke trænger fugt ind i huset.

Tjek i samme ombæring fugerne omkring vinduerne.

- Det kan være mørtelfuger eller bløde elastiske fuger. De skal skiftes, hvis de sprækker, smuldrer eller er blevet hårde, siger Tine R. Sode.

Majsolen kalder dig sikkert også ud på terrassen. Og har du fliser, føler du dig måske kaldet til at rense dem for de hvide pletter, der kaldes flisepest.

Men her mener Tine R. Sode, at du bør tøve en kende.

- Flisepest er lav ligesom det, der vokser på klipperne på Bornholm og andre steder. Der er sket en stor opblomstring af forskellige typer af lav de senere år, fordi vores luft er blevet meget renere herhjemme, siger hun og fortsætter:

- Så i bund og grund skal vi være glade for, at der er lav på fliserne.

Lav er en dobbeltorganisme, der består af både en svamp og en alge. Før i tiden havde den svært ved at overleve, fordi der var meget svovl i luften. Det forklarer Magnus Gammelgaard Nielsen, der er gartner og specialiseret i plantesygdomme.

- I Danmark har vi opnået at bringe svovlkoncentrationen næsten helt ned ved for eksempel ved at sætte filtre i skorstenene. Det betyder, at nedfaldet af svovl er minimeret, hvilket giver bedre levevilkår får visse lavarter, siger han.

Omvendt er nedfaldet af kvælstof steget, og det har også en effekt.

- Det gør, at nogle planter vokser for kraftigt. Det gælder for eksempel lav. Så der er to sider af denne tendens.

Lav gør dog ingen skade på fliserne, fastslår Magnus Gammelgaard Nielsen. Men der kan komme så meget af det, at de bliver glatte at gå på.

For det meste kan lav skrubbes væk, men brug ikke en højtryksrenser med højt tryk, da den form for behandling kan forværre problemet.

- Du risikerer at udvaske en del af den kalk, som er på overfladen af cementfliserne. Forsvinder kalken, gøres overfladen mindre alkalisk og derved også mere modtagelig over for vækst af lav, siger han.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:22

Populært sladderprogram flytter til public service-kanal

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

"Det, vi taler om" forlader podcastplatformen Podimo og kan fremover høres på Radio IIII.

Radiovært Ditte Okman folder flyttekasserne ud igen.

Programmet "Det, vi taler om" har fået ny adresse og bliver fremover sendt på Radio IIII.

Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.

"Det vi taler om" forlader dermed podcastplatformen Podimo, hvor den har kunnet høres de seneste år.

"Det, vi taler om" bliver en del af fredagsfladen om eftermiddagen på Radio IIII.

I programmet vender Ditte Okman og hendes panel live ugens mest kulørte, opsigtsvækkende og underholdende historier om politik, kultur og kendte, lyder det.

- Jeg glæder mig til at komme over på Radio IIII, som er en vild og uforudsigelig butik, der ikke er bange for at udfordre - præcis lige som mig, siger Ditte Okman i pressemeddelelsen.

- Og så er der noget helt særligt ved at sende live på FM, hvor alt kan ske, og hvor lytterne kan mærke, at vi er sammen i det samme øjeblik. "Det, vi taler om" blev født i radioen på public service og bliver nu genfødt, hvor det hele startede.

Ditte Okman har bestyret "Det, vi taler om" i over ti år.

Programmet kunne første gang høres i æteren på den hedengangne kanal Radio24syv.

Herefter rykkede den til B.T., inden den kom til Podimo.

Ifølge Radio IIII's chefredaktør, Nikolai Thyssen, passer "Det, vi taler om" perfekt ind i kanalens portefølje af programmer, som er oplysende, uafhængige, udfordrende og underholdende.

- Sladder er en ikke uvæsentlig samfundsfunktion, siger han i pressemeddelelsen.

- Det er her, vi i fællesskab afklarer normer, uformelt håndhæver ansvar og sætter relationer og magt i perspektiv.

"Det, vi taler om" får premiere på Radio IIII 5. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:12

Populært sladderprogram flytter til public service-kanal

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

"Det, vi taler om" forlader podcastplatformen Podimo og kan fremover høres på Radio IIII.

Radiovært Ditte Okman folder flyttekasserne ud igen.

Programmet "Det, vi taler om" har fået ny adresse og bliver fremover sendt på Radio IIII.

Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.

"Det vi taler om" forlader dermed podcastplatformen Podimo, hvor den har kunnet høres de seneste seks år.

"Det, vi taler om" bliver en del af fredagsfladen om eftermiddagen på Radio IIII.

I programmet vender Ditte Okman og hendes panel live ugens mest kulørte, opsigtsvækkende og underholdende historier om politik, kultur og kendte, lyder det.

- Jeg glæder mig til at komme over på Radio IIII, som er en vild og uforudsigelig butik, der ikke er bange for at udfordre - præcis lige som mig, siger Ditte Okman i pressemeddelelsen.

- Og så er der noget helt særligt ved at sende live på FM, hvor alt kan ske, og hvor lytterne kan mærke, at vi er sammen i det samme øjeblik. "Det, vi taler om" blev født i radioen på public service og bliver nu genfødt, hvor det hele startede.

Ditte Okman har bestyret "Det, vi taler om" i over ti år.

Programmet kunne første gang høres i æteren på den hedengangne kanal Radio24syv.

Herefter rykkede den til B.T., inden det kom til Podimo.

Ifølge Radio IIII's chefredaktør, Nikolai Thyssen, passer "Det, vi taler om" perfekt ind i kanalens portefølje af programmer, som oplysende, uafhængig, udfordrende og underholdende.

- Sladder er en ikke uvæsentlig samfundsfunktion, siger han i pressemeddelelsen.

- Det er her, vi i fællesskab afklarer normer, uformelt håndhæver ansvar og sætter relationer og magt i perspektiv.

"Det, vi taler om" får premiere på Radio IIII 5. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek