Hundested, 12/03/2026 - 15:22
Pige på 11 år blev efterlyst i Nordsjælland
Borgere får tak for hjælpen af politiet i sag om 11-årig, der forlod skole i Hundested torsdag formiddag.
Af: /ritzau/
Borgere hjalp politiet, da en pige på 11 år blev offentligt efterlyst af Nordsjællands Politi torsdag.
Midt på eftermiddagen kunne alarmen afblæses. Pigen er fundet og er i god behold, lyder det fra vagtchefen.
Hun havde forladt Hundested Skole i Hundested om formiddagen, og torsdag først på eftermiddagen gik politiet ud offentligt med en appel om hjælp.
"Tak for jeres hjælp", lyder det fra politiets vagtchef på meddelelsestjenesten Politi Update.
/ritzau/




