Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kyiv, 09/05/2026 - 20:17

To ukrainere meldes dræbt i russiske angreb efter våbenhvile

Rusland og Ukraine beskylder begge hinanden for at bryde den våbenhvile, der begyndte tidligere lørdag.

Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Ifølge ukrainske myndigheder er to personer blevet dræbt og tre såret i russiske droneangreb, efter en våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland anklager også Ukraine for at bryde våbenhvilen.

Ifølge russiske myndigheder er tre personer blevet såret i ukrainske droneangreb.

Aftalen om våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj.

Sejrsdagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek