Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/12/2021 - 09:00

Konditorer guider: Bag den perfekte kransekage til nytår

Det er ikke svært at bage en kransekage, men det er svært at bage en god kransekage. To konditorer guider her til, hvad du skal gøre, og hvad du aldrig må gøre.

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Af: Af Cecilie Lyngberg, Ritzau Fokus

Der er få ting så festligt som et kransekagetårn med flag, glasur og chokoladesnirkler.

Men det kan være med blandet resultat, når man bager dem selv.

Og det er der god grund til, siger konditor Ronnie Holmen, der er selvstændig konditor i firmaet Cake by Ronnie Holmen, udlært fra La Glace og tidligere chefkonditor hos Odense Marcipan og dessertkok Hotel på D'Angleterre.

- Selve det at bage kransekagen er relativt let. Men det at gøre det flot, kræver mange års erfaring. Og når pynten og det færdige tårn står knivskarpt, er det noget, selv fagfolk tager hatten af for, siger han.

Her skal du nemlig både sørge for, at ringene passer sammen, at de holder størrelsen og ikke flyder ud, og at glasuren er tegnet med rolig hånd.

- Men selv som amatørbager kan man komme i mål med et godt produkt, hvis man tager sine forholdsregler, siger Ronnie Holmen.

Hvis du vil bage en klassisk marcipantop - altså et kagetårn i juletræsform - anbefaler Ronnie Holmen, at du blander et kilo bagemarcipan med 400 gram sukker og tilsætter 70-90 gram æggehvide.

Det er ikke uvæsentligt, hvilken marcipan du bruger.

- Nogle marcipantyper indeholder meget olie fra mandlerne, og derfor vil de have tendens til at sprække og flyde ud. Derfor skal du bruge en god bagemarcipan, siger Ronnie Holmen.

En anden vigtig ting er, at du rører eller blander ingredienserne sammen.

Men nogle har tendens til at "piske det godt igennem" i den tro, at det er bedre, forklarer Ronnie Holmen.

- Men hvis du pisker det, vil æggehvidernes protein binde for meget luft. På den måde får du faktisk suffleret æggehviderne op, og som resultat vil kagen hæve og flække, siger han.

Herefter kan massen med fordel kommes i køleskabet i en times tid eller til dagen efter. Så vil den klistre mindre, når den rulles ud.

Rul ud på bagepapir, hvor du på undersiden har aftegnet med blyant, hvor store ringene skal være.

Hvis massen alligevel har tendens til at knække i siderne, kan du tilsætte lidt æggehvide.

Selve afbagningen kan med fordel foregå på en dobbelt bageplade, forklarer Nikolaj Christoffersen, der er bager- og konditorfaglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Ved at klappe to bageplader sammen, tager man lidt af den direkte varme, så kransekagen ikke bager så hårdt i bunden. En kransekage må ikke blive tør og overbagt, siger han.

Og apropos den tørre kransekage er det heller ikke uvæsentligt, hvad du blander i.

Nikolaj Christoffersen nævner som eksempel, at hans konditorelever ofte finder kransekageopskrifter på nettet, som indeholder flormelis.

- Flormelis har det aber dabei, at det indeholder kartoffelmel for ikke at klumpe. Derfor får man en tør og flagende kransekage - og det duer ikke, siger Nikolaj Christoffersen.

Brug i stedet en god bagemarcipan og tilsæt almindeligt sukker og æggehvide.

Læg den i fryseren, når den er bagt, siger Nikolaj Christoffersen.

- Folk bruger flormelis for at undgå knasende sukkerkrystaller. Men hvis man bare smider den i fryseren, bliver sukkeret opløst, siger han.

/ritzau fokus/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 07:00

FAKTA: Brug stærke kodeord

* Et stærkt kodeord består af minimum 12 tegn og bruges kun et sted.

* Det er især vigtigt, at du ikke bruger det samme kodeord til tjenester, hvor du har personlige oplysninger, såsom mail, sociale medier og MitID.

* Du kan bruge en huskeregel, som kan hjælpe dig med at huske kodeordet, selv om det er langt.

* Det kan for eksempel være forbogstaverne i ordene fra en sang, du kender: Du kom med alt det, der var dig, og sprængte hver en spærret vej, og hvilket forår blev det.

* Det giver kodeordet: Dkmaddvdoshesvohfbd (19 tegn).

* Du bør aktivere tofaktorgodkendelse, hvor det er muligt. Det betyder, at et login hver gang skal godkendes for eksempel i en anden app eller med en variabel kode ligesom MitID.

Kilde: sikkerdigital.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 07:00

Beskyt dine streamingtjenester mod hackere

Silas Stein/Ritzau Scanpix

Hackere vil stjæle og sælge dine loginoplysninger til streamingtjenester. Læs her, hvordan du beskytter dig.

Streaming er blevet en fast del af hverdagen, når der er brug for lidt underholdning.

Men fordi nogle tjenester koster penge, er brugernavne og adgangskoder blevet attraktive mål for hackere. De kan nemlig sælge loginoplysninger videre til en lavere pris, og det kan betyde, at din konto ender i hænderne på fremmede.

Den risiko kan du minimere ved at følge et par enkle råd, fortæller Peter Grønlund Holm, der er forbrugerpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

- Når man selv betaler for en streamingtjeneste, er det helt naturligt, at man gerne vil undgå, at uvedkommende får adgang til den, siger han.

Som det første skal du sørge for at bruge lange kodeord, der er svære at gætte. Eksempler på længere kodeord kan være hele sætninger, udtryk eller dele af en sangtekst med tal samt store og små bogstaver.

Ifølge de officielle anbefalinger fra Digitaliseringsstyrelsen skal et stærkt kodeord bestå af minimum 12 tegn.

- Man skal også undgå at bruge det samme kodeord flere steder. For har man det samme kodeord til alt, er det nemmere for uvedkommende at få adgang til det hele, hvis det kodeord skulle blive kompromitteret, siger Peter Grønlund Holm.

Hackere har avancerede værktøjer, som kan gennemsøge nettet og indsamle personlige oplysninger. Et kodeord bør derfor ikke indeholde oplysninger som navn og fødselsår.

Det er ikke kun udenlandske streamingtjenester, der er i hackernes søgelys.

Så sent som i oktober advarede TV 2 om falske beskeder, hvor afsenderen udgiver sig for at være fra TV 2 eller TV 2 Play.

Disse beskeder har typisk til formål at franarre dig dine personlige oplysninger, såsom login, betalingsoplysninger og adgang til MitID.

- Der kan for eksempel stå, at det er tid til at opdatere kodeordet gennem et link, siger han.

Det kaldes phishing, når hackere forsøger at narre dig til at udlevere personlige oplysninger, og det er en udbredt svindelform.

- Mange forbrugere halter desværre stadig bagefter, når det gælder beskyttelse af deres personlige oplysninger, siger Peter Grønlund Holm.

Det er muligt at undersøge, om ens e-mail, kodeord og andre personlige oplysninger er blevet lækket.

Det kan for eksempel gøres på hjemmesiden haveibeenpwned.com ved at indtaste sin e-mail. Her er der også mulighed for at oprette en overvågning, der advarer om fremtidige datalæk.

- Hvis man bruger sin e-mail som brugernavn, bør man passe godt på den og undgå at dele den unødigt. Jo bedre beskyttet brugernavnet er, desto sværere bliver det for hackere at få adgang, da de har brug for brugernavnet, siger Peter Grønlund Holm og fortsætter:

- Det kan være, at man skal oprette en ekstra e-mail, der kun bliver brugt til streamingtjenester. Nogle mailtjenester tilbyder, at man kan oprette et mail-alias, der videresender mails til en primær indbakke.

Hvis du mistænker, at andre bruger dit login til en streamingtjeneste, kan du ofte se, hvilke enheder der er logget ind.

Og er du i tvivl om, hvorvidt andre har fået adgang, kan du ændre dit kodeord og fjerne alle enheder, der er logget ind.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek