Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/12/2021 - 09:00

Konditorer guider: Bag den perfekte kransekage til nytår

Det er ikke svært at bage en kransekage, men det er svært at bage en god kransekage. To konditorer guider her til, hvad du skal gøre, og hvad du aldrig må gøre.

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Af: Af Cecilie Lyngberg, Ritzau Fokus

Der er få ting så festligt som et kransekagetårn med flag, glasur og chokoladesnirkler.

Men det kan være med blandet resultat, når man bager dem selv.

Og det er der god grund til, siger konditor Ronnie Holmen, der er selvstændig konditor i firmaet Cake by Ronnie Holmen, udlært fra La Glace og tidligere chefkonditor hos Odense Marcipan og dessertkok Hotel på D'Angleterre.

- Selve det at bage kransekagen er relativt let. Men det at gøre det flot, kræver mange års erfaring. Og når pynten og det færdige tårn står knivskarpt, er det noget, selv fagfolk tager hatten af for, siger han.

Her skal du nemlig både sørge for, at ringene passer sammen, at de holder størrelsen og ikke flyder ud, og at glasuren er tegnet med rolig hånd.

- Men selv som amatørbager kan man komme i mål med et godt produkt, hvis man tager sine forholdsregler, siger Ronnie Holmen.

Hvis du vil bage en klassisk marcipantop - altså et kagetårn i juletræsform - anbefaler Ronnie Holmen, at du blander et kilo bagemarcipan med 400 gram sukker og tilsætter 70-90 gram æggehvide.

Det er ikke uvæsentligt, hvilken marcipan du bruger.

- Nogle marcipantyper indeholder meget olie fra mandlerne, og derfor vil de have tendens til at sprække og flyde ud. Derfor skal du bruge en god bagemarcipan, siger Ronnie Holmen.

En anden vigtig ting er, at du rører eller blander ingredienserne sammen.

Men nogle har tendens til at "piske det godt igennem" i den tro, at det er bedre, forklarer Ronnie Holmen.

- Men hvis du pisker det, vil æggehvidernes protein binde for meget luft. På den måde får du faktisk suffleret æggehviderne op, og som resultat vil kagen hæve og flække, siger han.

Herefter kan massen med fordel kommes i køleskabet i en times tid eller til dagen efter. Så vil den klistre mindre, når den rulles ud.

Rul ud på bagepapir, hvor du på undersiden har aftegnet med blyant, hvor store ringene skal være.

Hvis massen alligevel har tendens til at knække i siderne, kan du tilsætte lidt æggehvide.

Selve afbagningen kan med fordel foregå på en dobbelt bageplade, forklarer Nikolaj Christoffersen, der er bager- og konditorfaglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Ved at klappe to bageplader sammen, tager man lidt af den direkte varme, så kransekagen ikke bager så hårdt i bunden. En kransekage må ikke blive tør og overbagt, siger han.

Og apropos den tørre kransekage er det heller ikke uvæsentligt, hvad du blander i.

Nikolaj Christoffersen nævner som eksempel, at hans konditorelever ofte finder kransekageopskrifter på nettet, som indeholder flormelis.

- Flormelis har det aber dabei, at det indeholder kartoffelmel for ikke at klumpe. Derfor får man en tør og flagende kransekage - og det duer ikke, siger Nikolaj Christoffersen.

Brug i stedet en god bagemarcipan og tilsæt almindeligt sukker og æggehvide.

Læg den i fryseren, når den er bagt, siger Nikolaj Christoffersen.

- Folk bruger flormelis for at undgå knasende sukkerkrystaller. Men hvis man bare smider den i fryseren, bliver sukkeret opløst, siger han.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek