Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Helsinki, 15/05/2026 - 06:15

Flytrafik i Helsinki er suspenderet efter mistanke om droneaktivitet

Finske myndigheder advarer om mulig droneaktivitet omkring landets hovedstad. Flytrafik er suspenderet.

Af: /ritzau/

Lufttrafikken til og fra lufthavnen i Finlands hovedstad, Helsinki, er fredag morgen suspenderet på ubestemt tid.

Det meddeler lufthavnen på sin hjemmeside.

- Situationen medfører forsinkelser for både afgange og ankomster, skriver Helsinki Airport.

Meldingen kommer samtidig med, at finske myndigheder fredag advarer om mulig droneaktivitet omkring Helsinki, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek