Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Malmø, 05/05/2024 - 10:04

FAKTA: Sådan afvikles Eurovision

Der er 37 lande, som dyster i dette års Eurovision. Seks af dem er garanteret en plads i finalen.

50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

De fleste af de lande, der dyster i sangkonkurrencen Eurovision, skal klare sig godt i semifinalen for at kunne komme i finalen.

Men seks af landene er allerede garanteret en plads i finalen.

* De to semifinaler i Eurovision afholdes tirsdag 7. maj og torsdag 9. maj.

* Den store finale afvikles lørdag 11. maj.

* 15 lande dyster i første semifinale. Anden semifinale har 16 lande - deriblandt er Danmark og Israel.

* De ti lande med det højeste antal stemmer fra hver semifinale går videre til den afgørende finale.

* I finalen er der yderligere seks lande: sidste års vinder - altså Sverige denne gang - og de fem lande, som bidrager med flest penge til European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision.

* De fem lande, der kaldes "The Big Five", er Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien.

Kilde: Eurovision.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek