Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 19/02/2026 - 11:26

BBC: Andrew Mountbatten-Windsor er blevet anholdt

Ifølge BBC er den tidligere prins Andrew Mountbatten-Windsor torsdag blevet anholdt.

Af: /ritzau/

Den tidligere britiske prins, Andrew Mountbatten-Windsor, er blevet anholdt torsdag morgen i en sag om embedsmisbrug.

Det oplyser politiet i en udtalelse ifølge BBC dog uden at nævne navnet på den tidligere prins.

- Efter en grundig vurdering har vi nu indledt en undersøgelse af denne påstand om embedsmisbrug, siger den assisterende politichef Oliver Wright i en udtalelse ifølge mediet.

Ifølge udtalelsen fra politiet i Thames Valley er manden anholdt under mistanke om embedsmisbrug og er i politiets varetægt.

Samtidig oplyses det, at der foretages ransagninger på adresser i Berkshire og Norfolk.

Anholdelsen kommer, efter at politiet i Thames Valley i sidste uge oplyste, at de er i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins har videregivet fortrolige dokumenter til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek