Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/02/2024 - 10:54

Fridage kan afhjælpe smerter fra jobbet

Ny forskning peger på, at flere fridage i træk reducerer smerter hos medarbejdere, der udfører hårdt fysisk arbejde.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Lange sygemeldinger er ikke et særsyn i brancher, hvor dagligdagen byder på tunge løft og andre opgaver, der er krævende for kroppen.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær i 2022.

Det problem kan arbejdsgiverne dog måske komme til livs ved at lade sig inspirere af et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Occupational and Environmental Medicine, konkluderer, at flere fridage i træk mindsker smerter i ryggen markant blandt lager- og bygningsarbejdere.

- Ved at skabe et sundere arbejdsmiljø, hvor man reducerer smerter blandt medarbejderne, gavner man den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundet vil potentielt kunne spare rigtig meget, siger Rúni Bláfoss, der står bag den nye forskning.

Konkret har han indsamlet besvarelser fra i alt 158 lager- og bygningsarbejdere, som har angivet graden af smerter, træthed og stressniveau før og efter arbejde og på fridage.

Besvarelserne viser, at smerterne i ryggen falder gradvist med 10 procent efter en fridag og 13 procent efter to fridage. Hvad angår træthed og stress, falder de med henholdsvis 17 og 8 procent efter en enkelt fridag.

Resultaterne tyder ifølge Rúni Bláfoss på, at arbejdspladserne kan få en stor gevinst ud af at tilrettelægge arbejdstiden på måder, hvor hvile tænkes ind i vagtplanerne.

- Det kan være ved at sørge for, at fridagene planlægges på en måde, der sikrer, at medarbejderne får tilstrækkelig med restitution i løbet af og mellem arbejdsugerne, siger han og uddyber:

- Det handler om at skabe en god balance, så medarbejderen kan møde ind på arbejdet med tilstrækkelig god energi til hele arbejdsdagen. Batteriet må ikke være helt afladet, når det er fyraften.

Derfor giver det også mening at se på, hvordan hver enkelt arbejdsdag er bygget op, mener han.

- Man kan kigge på de konkrete arbejdsopgaver, og hvordan de er fordelt i løbet af en arbejdsdag, så man sikrer en sund variation i arbejdet og dermed potentielt forebygger smerter.

Rúni Bláfoss håber, at hans forskning kan være med til at løfte arbejdsmiljøet ude i lagerhallerne, på byggepladserne og andre steder.

- Det er veldokumenteret, at personer, der har et hårdt fysisk arbejde, har flere smerter, er mere syge og i højere grad havner uden for arbejdsmarkedet i både kortere og længere tid, siger han og fortsætter:

- Helt generelt viser tal fra Sundhedsstyrelsen også, at smerter i lænderyggen, nakke og skuldre udgør den største sygdomsbyrde i Danmark. Det koster samfundet cirka 39 milliarder kroner årligt. Så der er rigtig meget at hente, hvis medarbejdere og ledelse i fællesskab har fokus på at forebygge smerter.

/ritzau fokus/


København, 02/12/2025 - 08:23

Grev Nikolai får skuespillerdebut i skandinavisk thriller

Danske biografgængere kan få et glimt af grev Nikolai, når filmen "Doktor Glas" får biografpremiere til april.

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Han medvirker i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth. Han ender i et trekantsdrama med modedesigneren Helga Gregorius og hendes mand.

/ritzau/

Læs Mere >>

Teheran, 01/12/2025 - 19:35

Iransk guldpalmevinder er idømt et års fængsel

Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Den iranske instruktør Jafar Panahi har før været fængslet i sit hjemland. Denne gang lyder dommen på et år.

Iran har idømt den guldpalmevindende filminstruktør Jafar Panahi et års fængsel samt et indrejseforbud for "propagandaaktiviteter" mod landet.

Det fortæller Panahis advokat Mostafa Nili til nyhedsbureauet AFP.

Rejseforbuddet gælder i to år, fortæller advokaten og tilføjer, at de vil anke dommen.

Han er blevet dømt in absentia, hvilket betyder, at Panahi ikke var til stede under domshandlingen.

Instruktøren er en af Irans mest internationalt anerkendte filmskabere.

Tidligere på året vandt filmen "It Was Just an Accident", som er instrueret af Jafar Panahi, Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.

Filmen er inspireret af historier, som den 65-årige instruktør har hørt fra medfanger under sine tidligere fængselsophold i Iran.

Panahi har flere gange været fængslet i sit hjemland, ligesom han har været underlagt indrejseforbud.

Advokaten Mostafa Nili siger til AFP, at anklagerne mod Jafar Panahi drejer sig om involvering i "propagandaaktiviteter" mod staten Iran, men han uddyber ikke yderligere.

- Hr. Panahi befinder sig uden for Iran lige nu, tilføjer advokaten.

Den iranske instruktør har vundet en række priser på europæiske filmfestivaler. Blandt andet vandt hans debutfilm "The White Balloon" i 1995 i Cannes en pris for bedste debutfilm.

I 2010 blev Panahi forbudt at lave film i Iran, ligesom han heller ikke måtte forlade landet, fordi han havde støttet masseprotester mod regeringen et år tidligere og lavet en række film, der kritiserede det moderne Irans tilstand.

Gennem årene er det alligevel lykkedes at få vist Panahis film uden for Iran.

Den britiske avis The Guardian har blandt andet beskrevet, hvordan en af Jafar Panahis tidligere film "This Is Not a Film" blev smuglet ud af Iran til Cannes gemt på et USB-stik, som var skjult i en kage.

Ifølge mediet Deadline forsøgte politiet i Iran også at få adgang til alle optagelserne fra den seneste film, "It Was Just an Accident".

Filmen er blevet indsendt som Frankrigs bidrag til næste års Oscars.

Iranske filmskabere, fremtrædende mediefigurer og berømtheder overvåges nøje i Iran, og deres arbejde gennemgås for indhold, der anses for at være kritisk over for den islamiske republik, skriver AFP.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek