Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/02/2024 - 10:54

Fridage kan afhjælpe smerter fra jobbet

Ny forskning peger på, at flere fridage i træk reducerer smerter hos medarbejdere, der udfører hårdt fysisk arbejde.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Lange sygemeldinger er ikke et særsyn i brancher, hvor dagligdagen byder på tunge løft og andre opgaver, der er krævende for kroppen.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær i 2022.

Det problem kan arbejdsgiverne dog måske komme til livs ved at lade sig inspirere af et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Occupational and Environmental Medicine, konkluderer, at flere fridage i træk mindsker smerter i ryggen markant blandt lager- og bygningsarbejdere.

- Ved at skabe et sundere arbejdsmiljø, hvor man reducerer smerter blandt medarbejderne, gavner man den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundet vil potentielt kunne spare rigtig meget, siger Rúni Bláfoss, der står bag den nye forskning.

Konkret har han indsamlet besvarelser fra i alt 158 lager- og bygningsarbejdere, som har angivet graden af smerter, træthed og stressniveau før og efter arbejde og på fridage.

Besvarelserne viser, at smerterne i ryggen falder gradvist med 10 procent efter en fridag og 13 procent efter to fridage. Hvad angår træthed og stress, falder de med henholdsvis 17 og 8 procent efter en enkelt fridag.

Resultaterne tyder ifølge Rúni Bláfoss på, at arbejdspladserne kan få en stor gevinst ud af at tilrettelægge arbejdstiden på måder, hvor hvile tænkes ind i vagtplanerne.

- Det kan være ved at sørge for, at fridagene planlægges på en måde, der sikrer, at medarbejderne får tilstrækkelig med restitution i løbet af og mellem arbejdsugerne, siger han og uddyber:

- Det handler om at skabe en god balance, så medarbejderen kan møde ind på arbejdet med tilstrækkelig god energi til hele arbejdsdagen. Batteriet må ikke være helt afladet, når det er fyraften.

Derfor giver det også mening at se på, hvordan hver enkelt arbejdsdag er bygget op, mener han.

- Man kan kigge på de konkrete arbejdsopgaver, og hvordan de er fordelt i løbet af en arbejdsdag, så man sikrer en sund variation i arbejdet og dermed potentielt forebygger smerter.

Rúni Bláfoss håber, at hans forskning kan være med til at løfte arbejdsmiljøet ude i lagerhallerne, på byggepladserne og andre steder.

- Det er veldokumenteret, at personer, der har et hårdt fysisk arbejde, har flere smerter, er mere syge og i højere grad havner uden for arbejdsmarkedet i både kortere og længere tid, siger han og fortsætter:

- Helt generelt viser tal fra Sundhedsstyrelsen også, at smerter i lænderyggen, nakke og skuldre udgør den største sygdomsbyrde i Danmark. Det koster samfundet cirka 39 milliarder kroner årligt. Så der er rigtig meget at hente, hvis medarbejdere og ledelse i fællesskab har fokus på at forebygge smerter.

/ritzau fokus/


København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek