Landsretten har fredag pålagt TV 2 at udlevere ikke bare råbånd fra dokumentaren "Den sorte svane" om advokat Lise Roulund.

TV-stationen skal også aflevere sms'er og e-mails mellem redaktionen og muldvarpen Amira Smajic, hvis de drejer sig om advokaten.

Indgrebet er "helt uden fortilfælde", udtaler chefredaktør Michael Nørgaard.

TV 2 vil nu forsøge at få indbragt sagen for Højesteret.

I kendelsen får politiets specialafdeling, National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, adgang til alt råbåndsmateriale og alle lydoptagelser, hvor Lise Roulund fra den meget sete dokumentar enten medvirker eller omtales.

Advokaten er af NSK blevet tiltalt for blandt andet hvidvask.

Desuden tvinger landsretten journalisterne til at udlevere tekstbeskeder, optagede samtaler og e-mails mellem dem og muldvarpen Amira Smajic, såfremt kommunikationen drejer sig om advokat Roulund.

Derimod skal TV 2 og selskabet Wingman Media Aps, der står bag dokumentaren, ikke aflevere kommunikation, "der er fremkommet under forudgående tilsagn om anonymitet", fremgår det af kendelsen.

På TV 2 mener chefredaktør Michael Nørgaard, at kendelsen er principiel og meget problematisk - også for andre medier.

- Landsretten giver med denne kendelse politiet adgang til journalisters lukkede redaktionelle rum, hvor politiet absolut intet har at gøre. Vi taler om sms'er og mails mellem journalister og kilde, udtaler han i en mail.

/ritzau/

Fredag blev rødspætten kåret som Danmarks nationalfisk, efter at 36.000 personer har afgivet sin stemme på en af seks fiskearter, der kandiderede til prisen.

Rødspætten fik over 17.000 stemmer og løb dermed med titlen.

Der er gennem årene blevet udnævnt flere nationale symboler.

Få et overblik her:

* I 1936 fik Danmark en henvendelse fra Argentina, der ville lave en park med nationale træer og urter fra forskellige lande. Udenrigsministeriet udnævnte her bøgen som Danmarks nationaltræ og rødkløveren som nationalblomsten.

* I 1960 blev sanglærken udvalgt som Danmarks første nationalfugl af Undervisningsministeriet efter en henvendelse fra et internationalt råd for beskyttelse af fugle.

* I sommeren 1984 gennemførte Danmarks Radio en afstemning om Danmarks nationalfugl. Seerne kunne stemme om fem på forhånd udvalgte kandidater. Knopsvanen fik 123.336 ud af 233.635 stemmer og blev dermed kåret som Danmarks anden nationalfugl.

* I 1987 blev margueritten kåret som Danmarks anden nationalblomst. Kåringen kom på opfordring af Københavns Grønttorv og bladet Ide-Nyt. Cirka 15.000 personer brevstemte, hvor mere end 70 procent stemte på margueritten.

* I 1991 blev nældens takvinge kåret som Danmarks nationalsommerfugl. Der blev afgivet 1129 brevstemmer til Zoologisk Museum i København.

* I 2004 afholdte Søndagsavisen en afstemning om et nationalt pattedyr. Her vandt det røde egern med 38,3 procent af stemmerne.

* I 2014 blev stegt flæsk med persillesovs kåret som Danmarks nationalret, efter at en afstemning blev lanceret af Fødevareministeriet. 24 retter var på forhånd udvalgt til afstemningen.

Kilder: Naturstyrelsen, DR.

/ritzau/

* Nordøstatlanten huser én samlet makrelbestand, der fiskes af lande som Grønland, Færøerne, Norge og Island.

* Det Internationale Havundersøgelsesråd anbefaler i år en 70 procents reduktion af fangsten for at bringe bestanden over biologisk sikre grænser igen.

* De seneste ti år har makrelfiskeriet konsekvent været højere end Verdensnaturfondens anbefalinger.

* Makrellen er ikke i fare for at uddø, men der er risiko for, at den på sigt ikke længere er inden for biologisk sikre rammer.

* Alternativer kan være sild, hestemakrel og brisling. Silden fremhæves som det mest sammenlignelige og bæredygtige valg.

Kilder: WWF Verdensnaturfonden, Thomas Kirk Sørensen og Baha Maki.

/ritzau fokus/

Makrellen er danskernes foretrukne spisefisk, og hvert år kører vi omkring 70 millioner dåser makrel i tomat ned, viser tal fra Verdensnaturfonden (WWF).

En rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viser, at overfiskeri har sat bestanden af makrel under pres i Nordøstatlanten, og at hvis tendensen fortsætter, kan den være i fare for "et kollaps".

Thomas Kirk Sørensen, der er marinbiolog og specialist i marineforhold hos WWF Verdensnaturfonden, fortæller, at der i årevis er blevet fanget flere makreller, end anbefalingerne foreskriver.

- Overfiskeri kombineret med de svage årgange af nye makreller, vi har set, gør, at det går stærkt nedad, forklarer han.

En tendens, som fiskehandler Baha Maki, der er ejer af fiskeributikken Den Grønne Kutter i København, kan nikke genkendende til.

- Lige nu får vi stadig masser af makreller ind hos os, men det er klart, at vi skal være opmærksomme, for ellers kommer vi på et tidspunkt til at stå et sted, hvor udbuddet ikke kan matche efterspørgslen.

- Det bedste, vi kan gøre, er at brede os ud, siger han.

Baha Maki peger især på en anden dansk favorit, der minder om makrellen i smag og tekstur.

- Jeg mener, at silden kunne fungere fint som et alternativ til makrellen, fordi den byder på mange af de samme kvaliteter.

- Silden kan tilberedes på samme måde som makrellen - røget, stegt eller grillet. Og så er den både tæt på og mere bæredygtig, siger Baha Maki.

Ligesom makrellen har silden også i årevis været en fast bestanddel af de danske frokostborde.

Derfor mener han ikke, at det ville være så stor en udfordring at vænne sig til silden.

- Den måde, vi spiser sild på, varierer faktisk ikke så meget fra måden, vi spiser makrel på. En sildefilet stegt på panden i lidt smør oven på et stykke rugbrød med rå løg til - det er ikke langt fra et stykke rugbrød med stegt makrelfilet.

- Begge er fede og salte fisk, og teksturen er ikke kilometer fra hinanden. Jeg ser det som en oplagt kandidat, hvis du skal bruge et alternativ til makrellen, siger Baha Maki.

Marinbiolog Thomas Kirk Sørensen oplyser, at det dog stadig er klogt at gøre dit hjemmearbejde, inden du kaster dig over silden, hvis du vil være sikker på, at den er i den "grønne zone" og kan spises med god samvittighed.

Det kan du tjekke ved hjælp af WWF's fiskeguide, som findes på fiskeguiden.wwf.dk.

- Der fiskes efter mange forskellige sildetyper i Danmark, og nogle er bedre stillet end andre. Derfor er det en god idé at tjekke efter på fiskeguiden, siger han.

Modsat silden er der kun én type makrel i de danske farvande, og den er at finde i den "røde zone", som betyder, at den ikke længere er inden for biologisk sikre rammer.

- Normalt ville ICES anbefale nul fangst i sådan en situation. I år anbefaler de i stedet en reduktion i fiskeri på 70 procent, og ifølge deres prognoser kan vi måske se kurven vende igen i 2027, fortæller Thomas Kirk Sørensen.

Han forklarer, at det kan få konsekvenser for vores favoritfisk, hvis ikke det bliver tilfældet.

- Det første, der kommer til at ske, er, at makrellen bliver dyrere. Det vil ikke længere være den billige hverdagsfisk, vi kender den som i dag.

- Den kommer ikke til at forsvinde fra hylderne i supermarkederne eller hos fiskehandlerne, men den højere pris kan gøre, at makrellen for de fleste kan gå hen og blive mere en luksusvare fremfor en hverdagsspise, siger Thomas Kirk Sørensen.

/ritzau fokus/