Herlev, 17/02/2026 - 11:56
Beredskab kæmper for at nedkøle trykflasker af frygt for eksplosion
Hovedstadens Beredskab er til stede ved et smedeværksted i Herlev, hvor der er udbrudt brand.
Af: /ritzau/
Hovedstadens Beredskab er til stede ved et smedeværksted i Herlev, hvor der er gået brand i nogle trykflasker.
Det skriver Ekstra Bladet.
Hovedstadens Beredskab oplyser til Ritzau, at situationen er under kontrol.
Der pøses vand på flaskerne for at undgå, at de eksploderer.
- Vi har sat massivt ind på køling, siger Hovedstadens Beredskabs vagthavende operationschef, Martin Kjærgaard, til Ritzau.
- Man bruger massive mængder vand på flaskerne for at få dem ned i temperatur. Det gør man, før man kan fjerne dem. Simpelthen for at hindre, at de sprænger.
/ritzau/




