Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Skanderborg, 29/03/2020 - 12:25

Det 72-årige rockikon Iggy Pop spiller på Smukfest

Iggy Pop, Lisa Stansfield, Herbie Hancock og det danske band Volbeat spiller på sommerens Smukfest.

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Smukfest har søndag præsenteret fire nye navne til sommerens festival.

Blandt andet kan publikum se frem til rock- og punkikonet Iggy Pop, ligesom festivalen har booket den amerikanske jazzmusiker Herbie Hancock.

Også den engelske sangerinde Lisa Stansfield og det danske rockband Volbeat er søndag præsenteret som nye navne på plakaten, fremgår det af en pressemeddelelse fra festivalen.

Iggy Pop, der i løbet af årene også har fået kælenavnet "the godfather of punk", udgav første gang musik i 1960'erne og har siden lavet et hav af plader både solo og med bandet The Stooges.

Den 72-årige amerikaner er kendt som en ganske energisk musiker på scenen og optræder ofte i bar overkrop.

Det danske band Volbeat har i mange år turneret i blandt andet USA.

Sommerens koncert på Smukfest bliver bandets første på festivalen i ti år, og ifølge Smukfest har publikum haft dem højt på ønskelisten.

Smukfest finder sted i Skanderborg fra 5. til 9. august.

Festivalen mangler nu at præsentere de sidste 20 navne, herunder et internationalt hovednavn, oplyser festivalen.

Flere festivaler verden over har allerede aflyst som følge af coronavirus, men Smukfest forventer at afholde festivalen, der ligger en smule senere end mange af sommerens andre festivaler.

- På Smukfest arbejder vi hver dag i håbet om, at vi til august er kommet på bagkant af coronakrisen og sammen trænger til og har brug for at holde en god og varm festival i Dyrehaven i Skanderborg, skriver festivalen.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek