Kinshasa, 07/08/2026 - 07:45
4000 er bekræftet smittet med ebola i DR Congo
I midten af maj bekræftede DR Congo et udbrud af ebola. Siden er smitten med sygdommen steget.
Af: /ritzau/
Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo er steget til over 4000.
Det viser tal fra landets regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De seneste tal fra DR Congos offentlige sundhedsinstitut viser, at der er 4053 bekræftede smittetilfælde og 1850 dødsfald.
15. maj bekræftede landet dets 17. ebolaudbrud. Bekræftelsen formodes at være kommet, flere uger efter at sygdommen begyndte at sprede sig.
Der er mere end 100 millioner indbyggere i DR Congo.
I lørdags advarede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om, at udbruddet spreder sig i et "usædvanligt tempo". WHO opfordrede samtidig til, at der blev skruet op for indsatsen mod sygdommen.
RITZAU




