Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/07/2025 - 16:00

Skrækskade koster Musiala brækket lægben og lang pause

Jamal Musiala forlod lørdag banen på en båre og i store smerter efter et sammenstød med Gianluigi Donnarumma.

Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det så ikke kønt ud, da tyske Jamal Musiala lørdag udgik i store smerter af Bayern Münchens kamp ved klub-VM mod franske PSG, og nu er dommen klar for den tyske profil.

Bayern München skriver på klubbens hjemmeside, at Musiala har brækket lægbenet og vil være ude i lang tid. Samtidig gik anklen af led i forbindelse med situationen.

Den tyske klub giver ikke en præcis prognose for, hvor lang tid den offensive profil kan forventes at sidde ude.

- Denne alvorlige skade og den lange pause er et stort chok for Jamal og os alle. Det rammer Bayern hårdt. Alle ved, hvor utrolig vigtig Jamal er for vores spil, og hvilken central rolle han spiller på vores hold, siger sportsdirektør Max Eberl.

I slutningen af første halvleg af kvartfinalen ved klub-VM blev tyskeren ramt af PSG-keeper Gianluigi Donnarumma, som kastede sig efter bolden i feltet.

Musiala kiggede med det samme ned på foden og kunne se, at den var helt gal.

Det samme kunne Donnarumma, da han skævede over til den unge tyske stjerne og tog sig til hovedet i fortvivlelse.

Musiala blev placeret på en båre og fragtet ud, mens han i store smerter tog trøjen over hovedet.

- Han vil få alt den støtte, som han har brug for. Vi vil støtte ham intenst og være ved hans side. Vi ser allerede frem til, når han er tilbage på banen, siger Max Eberl.

Tyskeren fløj søndag morgen fra USA til den sydtyske by, hvor han skal opereres.

Bayern München tabte kvartfinalen 1-2 og er ude af klub-VM.

/ritzau/

Los Angeles, 07/07/2025 - 21:30

Pearl Jams trommeslager forlader bandet efter 27 år

Amy Harris/Ritzau Scanpix

Matt Cameron har "efter 27 fantastiske år" valgt at forlade Pearl Jam. Han fortæller ikke hvorfor.

Pearl Jams trommeslager, Matt Cameron, har valgt at sige farvel til bandet.

Det oplyser Pearl Jam mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Efter 27 fantastiske år har jeg taget mine sidste skridt ned ad trommestigen for det mægtige Pearl Jam, lyder det fra Matt Cameron.

Det fremgår ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade det amerikanske band.

Pearl Jam blev dannet i 1990 og har haft flere forskellige trommeslagere. I 1998 kom Cameron med i bandet og har været det indtil nu.

I opslaget udtrykker han "stor kærlighed og respekt" til sine nu tidligere bandmedlemmer for at invitere ham ind i bandet.

Der er tale om forsangeren Eddie Vedder, guitaristerne Stone Gossard og Mike McCready og bassisten Jeff Ament.

I opslaget holder de sig ikke tilbage med at hylde trommeslageren.

- Han har drevet de sidste 27 års liveshows og studieoptagelser for Pearl Jam. Det har været et utrolig vigtigt kapitel for vores gruppe, og vi ønsker ham altid alt godt.

- Han vil blive dybt savnet og er for evigt vores ven indenfor kunst og musik, skriver de fire bandmedlemmer.

Bandet nævner ikke, om der eventuelt er fundet en ny trommeslager som følge af Camerons exit.

Pearl Jam er kendt for sange som "Alive" og "Even Flow" og har gæstet Danmark flere gange.

I 2000 var Matt Cameron også med, da Pearl Jam spillede på Roskilde Festival, og ni personer omkom i forbindelse med koncerten.

Det var et pres blandt 50.000 publikummer, der betød, at flere personer blev mast og kvalt eller ikke kunne få luft foran Orange Scene, hvor det amerikanske band spillede 30. juni 2000.

Eddie Vedder kritiserede efterfølgende festivalen for ulykken og svor, at bandet aldrig ville optræde på Roskilde igen.

I bandets første udgivelse efter ulykken berørte Pearl Jam i flere sange tragedien med de ni personer.

Albummet "Riot Act" fra 2002 indeholdt blandt andet nummeret "Love Boat Captain", hvor man i teksten finder passagen: "Lost nine friends we'll never know, two years ago today".

I forbindelse med 25-året for hændelsen kaldte Roskilde Festival ulykken for "et af de mørkeste kapitler i festivalens historie" på sin hjemmeside.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 07/07/2025 - 21:08

Pearl Jams trommeslager forlader bandet

Amy Harris/Ritzau Scanpix

Matt Cameron har "efter 27 fantastiske år" valgt at forlade Pearl Jam. Han fortæller ikke hvorfor.

Pearl Jams trommeslager, Matt Cameron, har valgt at sige farvel til bandet.

Det oplyser Pearl Jam mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Efter 27 fantastiske år har jeg taget mine sidste skridt ned ad trommestigen for det mægtige Pearl Jam, lyder det fra Matt Cameron.

Det fremgår ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade det amerikanske band.

Bandet blev dannet i 1990 og har haft flere forskellige trommeslagere. I 1998 kom Cameron med i bandet og har været det indtil nu.

I opslaget udtrykker han "stor kærlighed og respekt" til sine nu tidligere bandmedlemmer for at invitere ham ind i bandet.

Der er tale om forsangeren Eddie Vedder, guitaristerne Stone Gossard og Mike McCready og bassisten Jeff Ament.

I opslaget holder de sig ikke tilbage med at hylde trommeslageren.

- Han har drevet de sidste 27 års liveshows og studieoptagelser for Pearl Jam. Det har været et utrolig vigtigt kapitel for vores gruppe, og vi ønsker ham altid alt godt.

- Han vil blive dybt savnet og er for evigt vores ven indenfor kunst og musik, skriver de fire bandmedlemmer.

Bandet nævner ikke, om der eventuelt er fundet en ny trommeslager som følge af Camerons exit.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/07/2025 - 08:00

FAKTA: Strandkrabben

* Strandkrabber spiser det meste kød, såsom muslinger, småfisk og krebsdyr. Den splitter byttet ad med sine to store klosakse.

* På grund af nedgang i blandt andet torskebestanden, er der lige nu for mange krabber i de danske have.

* Krabber har et eksoskelet, som er et ydre skelet, der omslutter kroppen.

* Strandkrabben har en bred og flad krop, der kan nå en bredde på op til ti centimeter. Den er dækket af en olivengrøn, brun eller rødbrun skal.

Kilder: Kattegatcenteret.dk, fjordbaelt.dk og Kim Fogt, formidlingskoordinator på Nordsøen Oceanarium.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/07/2025 - 08:00

Hold fingrene fra benene hvis I skal fiske krabber

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skal du fiske krabber med børnene i sommerferien? Naturformidler fortæller dig, hvordan I passer på krabberne, når I fisker dem op og slipper dem fri igen.

Krabbefiskeri er en klassisk sommeraktivitet for ungerne. Men selv om det kan virke uskyldigt, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på, så krabberne ikke lider overlast.

Det fortæller Kim Fogt, der er formidlingskoordinator på Nordsøen Oceanarium.

Det er eksempelvis vigtigt, hvordan man løfter krabberne over i sin spand eller balje, hvis man bruger hænderne.

- Det er bedst, at man holder den i selve skallen. Hvis man holder den i et af benene, kan det falde af, fordi det ikke er lavet til at kunne bære så meget vægt.

- Det er en forsvarsmekanisme, den kan bruge, hvis den for eksempel bliver fanget af en måge, siger han.

Et ben vokser ud igen, når krabben skifter skal. Men det kan være et problem for den, hvis det er en klo, den mister. Så får den svært ved at forsvare sig og finde føde.

Det er også vigtigt, at du ikke opbevare krabberne i en for lille spand.

- Krabberne har gæller under skjoldet og trækker vand ind gennem munden for at få ilt. Når krabben kommer op af vandet i en længere periode, kan den danne bobler af vandet, hvorfra den kan få ilt.

- Jo flere krabber, der er i spanden, desto kortere tid kan de være i den, fordi de opbruger ilten hurtigere, siger han.

Det er især et problem, hvis man lader dem stå i spanden, mens man holder pause fra fiskeriet for at bade.

- Her begynder det at blive problematisk for krabben, hvis den ligger i bagende sol. Så fordamper vandet fra dens krop og fra spanden, og spanden bliver varm.

- Mens man bader, bruger krabben ilten i vandet, og når der ikke er mere ilt tilbage, dør den, siger Kim Fogt.

Derfor et det vigtigt at fylde nyt vand i løbende, hvis man vil opbevare dem på land i noget tid - for eksempel hvert tiende minut så vandet i spanden ikke overstiger havets temperatur.

Ellers kan du slippe krabberne fri i vandet igen ved at hælde dem forsigtigt ud.

Hvis du holder dig til disse råd, kan du roligt fiske krabberne.

- I teorien kan en krabbe være på land i to til tre dage, hvis den er våd nok, siger han.

/ritzau fokus/


Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek