Britiske Adam Randall vinder en Emmy for bedste instruktør af en dramaserie for serien "Slow Horses".

Det skriver The Guardian.

Han vinder dermed over den danske instruktør Janus Metz, som var nomineret for sit arbejde med at instruere et afsnit i anden sæson af serien "Star Wars: Andor" på Disney+.

"Slow Horses" er en britisk spionthriller og handler om et dysfunktionelt hold af MI5-agenter, der skal forsvare England mod uhyggelige kræfter.

MI5 er den britiske sikkerheds- og efterretningstjeneste.

Adam Randall vandt prisen for afsnittet "Hello Goodbye". Femte sæson af serien har ifølge mediet Variety premiere på AppleTV+ den 24. september i år.

"Slow Horses", som skuespiller og instruktør Will Smith har skrevet, var også nomineret i kategorien for bedste manuskript.

Den pris tog manuskriptforfatteren bag et afsnit af "Star Wars: Andor", amerikanske Dan Gilroy, dog i stedet. Det drejer sig om niende afsnit, nemlig "Welcome To The Rebellion". Dan Gilroy er bror til skaberen bag serien, Tony Gilroy.

Janus Metz instruerede afsnit syv, otte og ni af "Star Wars: Andor", som foregår i Star Wars-universet. Men han var altså kun nomineret for afsnit otte, nemlig "Who Are You?".

Serien er en prequel-serie til spin-off-filmen "Rogue One: A Star Wars Story", som havde den danske skuespiller Mads Mikkelsen på rollelisten, og som lagde op til den allerførste Star Wars-film.

Tidligere har 50-årige Janus Metz blandt andet lavet soldaterdokumentaren "Armadillo" fra 2010 samt dokumentaren "Hjertelandet", som han lavede sammen med sin hustru, forskeren Sine Plambech.

Han har instrueret en episode af den prisbelønnede krimiserie "True Detective", sportsfilmen "Borg" og serien "ZeroZeroZero".

Det imponerede den amerikanske filmskaber Tony Gilroy, som står bag "Rogue One: A Star Wars Story" og "Star Wars: Andor", så meget, at han ville have danskeren til at instruere en række afsnit af den nye sæson.

Det blev i 2022 offentliggjort, at Janus Metz skulle bidrage til serien.

Dengang beskrev han det som en ære at blive en del af det, som han betegnede som et stykke filmhistorie.

/ritzau/

15-årige skuespiller Owen Cooper har vundet en Emmy for sin rolle i den britiske serie "Adolescence".

Det skriver det amerikanske medie AP.

BBC skriver, at han er den yngste mandlige skuespiller, der nogensinde har vundet en Emmy.

Han vinder i kategorien bedste mandlige birolle i en miniserie.

- Jeg var ingenting for omkring tre år siden, og nu står jeg her, siger den 15-årige brite.

- Det betyder så meget for mig. Det betyder så meget for mig, min familie, folk derhjemme.

I 1984 vandt den dengang 14-årige Roxana Zala i kategorien bedste kvindelige birolle på baggrund af hendes rolle i "Something About Amelia".

Prisuddelingen Emmy Awards løber søndag amerikansk tid af stablen i Los Angeles for 77. gang.

I Netflix-dramaet "Adolescence" spiller Cooper den 13-årige Jamie Miller, som anklages for at have slået en pige, han går i skole med, ihjel.

Han var ifølge Los Angeles Times 14 år, da serien blev optaget, og det er hans første professionelle rolle.

Ashley Walters, der i "Adolescence" spiller efterforskeren Luke Bascombe, var også nomineret i kategorien.

Desuden var Javier Bardem nomineret for sin rolle i "Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story". Bill Camp var nomineret for sin medvirken i "Presumed Innocent". Rob Delaney var blandt de nominerede for sin præstation i "Dying for Sex", og Peter Sarsgaard for sin rolle i "Presumed Innocent".

Også Erin Doherty, der i "Adolescence" spiller psykologen Briony Ariston, har søndag vundet en Emmy. Hun vinder i kategorien bedste kvindelige birolle i en miniserie.

Kategorien miniserie gælder serier, der slutter efter en enkelt sæson.

"Adolescence" blev i løbet af de første tre måneder efter udgivelsen set 140 millioner gange på Netflix, skriver Reuters.

Serien, der har fire afsnit, skiller sig blandt andet ud med scener, der ikke er klippet i.

/ritzau/

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/