Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

02/06/2023 - 08:00

De skal spules eller spises: Sådan bekæmper du bladlus

Gå ikke i panik, hvis din have bliver indtaget af kolonier af bladlus, der suger plantesaft, lyder opfordringen fra to haveeksperter.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Alt er spillevende ude i haven, når kalenderen rammer juni. Måske endda lidt for levende. For årets første sommermåned betyder også et gensyn med bladlusene.

Men selv om det kan se voldsomt ud, når de små insekter indtager dine elskede blomster, så er det vigtigt ikke at gå i panik. Det siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

- Angreb af bladlus er sjældent alvorlige. Det er ikke noget, som planterne dør af, understreger hun.

Hvis du alligevel gerne vil holde antallet nede, kan du finde haveslangen frem og spule planterne hver anden eller tredje dag.

- Det vil få mange af bladlusene til at falde af, og så kan de have svært ved at finde tilbage igen. Samtidig nedsætter kuldechokket deres evne til at formere sig. De formerer sig simpelthen langsommere, siger Louise Møller.

En anden måde at holde bladlusene i skak er ved at gøre din have spændende for nyttedyr, som spiser bladlus, fortæller haveeksperten.

- Det kan for eksempel være mariehøns og især deres larver, som er ret glubske. Det samme er guldøjelarver, som faktisk kaldes bladluseløver. Og så er der også en del fugle, der spiser bladlus.

Hele havens cyklus hjælpes godt på vej af de små kryb, lyder det fra Mia Stochholm, som er uddannet økologisk landmand og redaktør på tidsskriftet Praktisk Økologi.

- Bladlusene er en supervigtig del af fødekæden, fordi de er føde for eksempelvis svirrefluelarver, som igen er føde for andre dyr. På den måde er bladlus en forudsætning for, at det hele kører rundt.

Hun opfordrer dig derfor til at tøve, inden du går til kamp mod bladlusene.

- De kommer, inden deres fjender kommer. Men så går der lidt tid, og vupti er de væk, fordi der er nogle larver, der har spist dem.

Nyttedyrene flytter helst ind i en have, hvor der er en stor variation af planter. Tænk i blomstrende krydderurter, skvalderkål og skærmplanter.

Du kan lade dele af haven gro vildt, og dermed sørge for, at for eksempel mariehønsene har steder, hvor de kan overvintre.

- Det handler om sameksistens. Vi mennesker fylder så meget, så vi skal prøve at give plads til naturen og huske, at nogle af de dyr, som vi karakteriserer som skadedyr, er lækkerbiskener for en anden organisme, siger Mia Stochholm.

Har bladlusene indtaget dit drivhus, kan du overveje at købe nyttedyr, der kan bestilles hjem fra nettet og hos nogle planteskoler.

- Så får man små æg fra nyttedyr, som bliver til larver, der begynder at spise bladlusene, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek