Der er sat ansigter på de fem personer, der udgjorde Danmarks fagjury i Eurovision-finalen i den schweiziske storby Basel lørdag.

Det fremgår af grandprixets officielle hjemmeside.

Det er musikeren Anne Dorte Michelsen, der er kendt under eget navn og som en del af Tøsedrengene, trommeslager Peter Düring, P4-vært Anders Ugilt Andersen, producer Mads Enggaard Jørgensen samt komponist og musiker Katrine Muff Enevoldsen, der blandt andet er kendt fra DR's fællessangsprogrammer.

Deres topkarakter blev sendt til Letland, der var repræsenteret af Tautumeitas og nummeret "Bur Man Laimi".

De danske seere sendte deres toppoint over til den anden side af Øresund til Sverige, som var repræsenteret af satiretrioen KAJ, der også var bookmakernes favorit til at vinde Eurovision med "Bara Bada Bastu".

Vinderen blev østrigske JJ med "Wasted Love", som fik 5 point af den danske fagjury og 3 point af seerne.

I finalen udgjorde de 37 deltagerlandes respektive fagjuryer halvdelen af bedømmelsen, mens seerne talte resten.

Stod det alene til seerne, ville Israels artist, Yuval Raphael, suverænt have vundet.

Pointene strittede i mange retninger. Det har fået flere tv-stationer til at kræve afstemningen undersøgt.

Eurovision-direktøren, Martin Green, har afvist, at afstemningen skulle være manipuleret.

- Al publikumsafstemning viser tegn på, at samfund og diasporaer bakker op om visse deltagere, har han skrevet i et åbent brev.

Diaspora beskriver en folkegruppe, som har taget ophold uden for deres fædreland, og som knyttes sammen via deres fælles relationer til landets kultur eller religion.

Ifølge Den Danske Ordbog bruges ordet også om tvungne eller frivillige jødiske bosættelser uden for Israel.

Martin Green har redegjort for sikkerhedsprocedurerne, der skal forhindre snyd og sikre afstemningen.

Hvert år analyserer en gruppe dataene og kommer med anbefalinger til eventuelle tiltag i forhold til afstemningen. Gruppen tager også højde for ydre faktorer som teknologi og eksterne påvirkninger, lød det.

EBU ved allerede nu, at man vil kigge på delegationernes promovering af deres deltagere.

- Det er en naturlig del af musikbranchen. Men vi vil sikre, at denne promovering ikke uforholdsmæssigt påvirker den naturlige mobilisering af fællesskaber og diasporaer, som vi ser i al publikumsafstemning.

Med samlet 47 point endte Danmarks Eurovision-deltager, Sissal, på 23.-pladsen.

45 af pointene kom fra fagjuryerne, herunder Georgien og Storbritannien, som hver sendte 10 point afsted til "Hallucination".

Begge seerpoint kom fra Island.

/ritzau/

Ida-Sophia Petersen kan i øjeblikket høres som vært på den populære DR-podcast "Hemmeligheder", hvor hun er barselsvikar for Sanne Cigale.

Men nu får barselsvikaren brug for en barselsvikar.

Ida-Sophia Petersen er gravid og venter sit og fodboldspilleren Simon Makienoks første barn.

Det afslører parret på Instagram, hvor de har delt en stribe fotos af blandt andet babybulen, babystrømper og skanningsbilleder.

- Det føles svært at finde de rigtige ord, så for nu må billederne tale for sig selv, skriver parret efterfulgt af et hjertesymbol.

Den 34-årige radiovært og den 34-årige fodboldspiller, der trækker i trøjen for Hvidovre IF, stod frem som kærester i 2020.

Parret havde mødt hinanden året forinden på en natklub i København, afslørede Ida-Sophia Petersen til DR i 2021.

- Jeg tog i byen som single og kom hjem med kæreste, sommerhus og hund. Det var lidt vildt, men også ret fantastisk, hvordan livet er fuld af overraskelser, sagde hun til public service-stationen.

Simon Makienok satte også her ord på parrets forhold:

- Det har altid tiltalt mig at være sammen med en selvstændig person, der har sine egne meninger, og som kan lide at dyrke sin egen karriere, i stedet for at det kun handler om mit liv. Den type må man sige, Ida-Sophia er, sagde han til mediet.

- Det var som noget, jeg aldrig havde oplevet før. Med hende kan jeg bare være mig selv - jeg føler mig hel, når jeg er sammen med hende.

Deres forhold blev samme år skildret i dokumentarserien "99% forelsket", som blev sendt på DR3.

Ifølge Simon Makienok betyder titlen på programmet, at man ikke kan være sikker på noget.

- Der er intet, der er helt perfekt. Derfor er det også en reminder til mig selv om at være glad for det, jeg har, og at jeg skal gøre mig umage. For intet er 100 procent sikkert, sagde han dengang til DR.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Men jeg synes, vi er "meant to be".

/ritzau/

* Når du betaler med visakort eller mastercard i udlandet, opkræver din bank et valutakurstillæg. Det er et lovligt gebyr, der skyldes, at du betaler i en anden valuta.

* Gebyret er typisk på mellem 0,5 procent og 1,5 procent af beløbet. Det er generelt dyrere at bruge betalingskortet uden for EU og EØS.

* Hvis gebyret er 1 procent, koster det altså 10 kroner at betale 1000 kroner med sit betalingskort.

* Sørg altid for at betale i lokal valuta i udlandet, da du ellers risikerer at skulle betale et dyrt gebyr til butikken.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og Mybanker.

/ritzau fokus/

Det lunere sommervejr markerer starten på en ny sæson med rejser og oplevelser i udlandet for mange danskere.

Der er brug for penge på rejsen, og det generelle råd er at medbringe betalingskort, da det er sikrere end at gå rundt med mange kontanter på sig.

Sådan lyder det fra privatøkonomisk ekspert i Nordea Betina Grimstrup.

- Medbring gerne to betalingskort, så der er et ekstra, hvis der skulle ske noget med det ene, siger hun.

- Det kan være en fordel at have både visakort og mastercard med på rejsen, da du kan risikere, at enkelte steder kun accepterer det ene kort.

Helt slipper du dog ikke for at have sedler med til udlandet, da der kan opstå situationer, hvor kontanter bliver nødvendige.

For nylig gik store dele af Sydeuropa i stå, da Den Iberiske Halvø blev ramt af et strømnedbrud. Det kan blive svært at bruge sit betalingskort, hvis strømmen går.

- Det er svært at sige, præcis hvor mange kontanter man skal tage med. Men man kan overveje at have nok til at kunne klare sig i et par dage, siger Betina Grimstrup.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det er nødvendigt at have kontanter med.

- Man kommer langt med sit danske betalingskort - især inden for Europa, siger han og uddyber:

- Men vi skal ikke længere end til Tyskland for at finde steder, der ikke tager imod udenlandske betalingskort.

Du kan få brug for kontanter til transport, madboder eller drikkepenge.

Brian Friis Helmer anbefaler, at du sørger for at have mindre sedler på dig, da de typisk er nemmere at anvende.

- Er der tale om euro, bør du altså undgå sedler, der er større end 20 eller 50 euro, siger han.

Det kan også være en god idé at tænke din rejse igennem og overveje, hvor og hvornår du kan have brug for kontanter.

- Måske skal man bruge kontanter for at komme fra lufthavnen til hotellet, siger Betina Grimstrup.

Når du bruger dit betalingskort i udlandet, er bankens råd, at du altid vælger at betale i den lokale valuta.

Ifølge Betina Grimstrup risikerer du ellers at skulle betale et højt gebyr.

- Et regneeksempel, som vi har lavet, viser, at hvis du lejer en bil i Italien til 800 euro og vælger at betale i euro, kommer du samlet af med omkring 6000 kroner, siger hun.

- Vælger du i stedet at betale i danske kroner, stiger beløbet til 6600 kroner. Det er forskellen på at skulle betale 0,5 procent eller 10 procent i valutakurstillæg.

Du kan spørge i din bank, hvad det koster at bruge dit betalingskort i udlandet.

/ritzau fokus/