Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/04/2023 - 08:00

Mick Øgendahl fylder 50: Jeg er blevet mindre bekymret

Den selvudråbte bad boy fra Falster fylder 50 år og lancerer et nyt onemanshow. Komikerens lange karriere har både budt på op- og nedture i på scenen og privat.

Af: /ritzau/

Den komiske drengerøv fra Falster, Mick Øgendahl, er trods sine 169 centimeter en af de helt store komikere i Danmark.

Han har været i branchen i godt og vel 30 år, lavet seks standupshows, medvirket i 19 spillefilm og haft et hav af tv-optrædener.

Nu runder standupkomikeren 50 år den 7. april, hvilket ifølge hovedpersonen selv føles "ret ligegyldigt".

- Det er bare et tal for mig. Det var 40 ikke. Der ramte jeg sgu lige muren, fortæller Mick Øgendahl.

Mick Øgendahl startede helt tilbage i 90'erne på den danske standupscene og meget har ændret sig siden.

- Det afspejler sig i de emner, jeg synes er interessante at behandle gennem komikken, men også i måden, jeg ser på mig selv, siger han.

Her er han blevet noget mindre bekymret for, hvad andre tænker om ham. Sådan har det ikke altid været.

- Det kunne gøre ondt, når folk satte lighedstegn mellem den karikerede og naive "bad boy" fra Falster på scenen, og ham jeg er uden for.

- I dag er jeg ligeglad og har nok givet lidt op på at gå i flinkeskole. Folk må tænke om mig, hvad de vil, og jeg har det rigtig godt med at være ham, der tør stille de dumme spørgsmål.

Ifølge Mick Øgendahl er det både på godt og ondt.

- Det giver mig et kunstnerisk spillerum og muligheden for at være nysgerrig, skeptisk og vende de etablerede sandheder på hovedet, siger han.

- Men man kan selvfølgelig også komme til at træde nogen over tæerne, og det skal jeg nok lære at navigere lidt i.

- For jeg gider jo ikke per definition at gøre nogen sure uden grund, men samtidig har jeg også bare lyst til at sige, hvad jeg synes.

Mick Øgendahl er født i Silkeborg, men voksede op i et lille samfund på Falster.

Som folkeskoleelev var han i praktik på Falck-stationen i Nykøbing, hvilket han syntes, var helt fantastisk og spændende.

Men for at kunne få et job sådan et sted, fik den unge Mick Øgendahl at vide, at han skulle have en faglig uddannelse.

- Min helt forkromede plan var derfor at blive en eller anden form for automekaniker eller maskinarbejder, for at jeg på et tidspunkt kunne søge ind til Falck igen, siger han.

Den vej skulle Mick Øgendahl ikke. Han endte i en "vidunderlig, fantastisk skævert", som han selv udtrykker det, med at skabe en karriere i underholdningsbranchen.

Det var på Restaurant Dins i København, at han for første gang optrådte med standup foran et rigtigt publikum.

- Da jeg startede med at optræde, var jeg bare en superglad dreng, der synes, det var helt fantastisk at få folk til at grine.

- Men at jeg skulle leve af det, havde jeg slet ikke turde tænke på.

Her gik der ikke lang tid, før han havde markeret sig selv som en sjov mand, og i 2002 udkom hans første onemanshow "Micktrix".

Senere i karrieren fulgte standupshows som "Tåfræser", "Undskyld!", "Progaganda", "Spas" og "Fest".

Selv kan han ikke pege på et favoritmoment i sin karriere, men der er dog ét øjeblik, han husker bedre end andre.

Og det var at optræde med det fælles standupshow "Den ægte vare" i 2002 med andre komikere som Anders Matthesen, Rune Klan, Jacob Tingleff og Carsten Eskelund.

- Jeg kan huske følelsen af at stå i Cirkusbygningen i København med mine venner og kolleger på scenen, og at der var udsolgt.

- Der tænkte jeg bare: "vi er her".

Et andet tidspunkt, der står indprentet i Mick Øgendahls hukommelse, var en optræden på Aarhus Universitet i komikerens unge dage. Her gik det knap så godt.

- Jeg blev uvenner med publikum, fordi jeg var decideret usympatisk på scenen, fortæller han.

- Jeg havde optrådt i flere dage i streg, og jeg var bagstiv.

På scenen havde han bevæget sig ud i at tale om overvægt, og ifølge ham selv var han for smart og dum at høre på.

- Jeg kan ikke huske, hvad jeg helt præcist sagde, men jeg kan bare huske, at det var en skrækkelig oplevelse, og publikum vendte sig imod mig.

- Rent karrieremæssigt var det nok den største læring, jeg fik, og jeg blev klar over, at jeg også skulle have en form for ydmyghed over for det, jeg lavede.

I løbet af sin lange karriere har Mick Øgendahl ikke kun været på standupscenen.

Han har også medvirket i flere film og tv-programmer som "Blå mænd", "Alle for én", "Tak for i aften" og "Tomgang".

Sidstnævnte instruerede han selv og spillede også hovedrollen i 2013.

Men det var også her, at en krise ramte ham tæt på livet.

Han indlagde nemlig sig selv på psykiatrisk i 14 dage, efter han var gået ned med stress, og virkeligheden begyndte at flyde sammen med fiktion.

- Jeg blev ramt af to livsforløb. Det ene var min karriere, der gik godt, og det andet var, at jeg var blevet far og familiemenneske.

- Her fik lysten til at begge ting skulle være perfekte, bægeret til at flyde over.

Mick Øgendahl havde i mange måneder arbejdet for meget. Han havde ikke fået nok søvn, hjertet galopperede derudaf, og han koldsvedte hele tiden.

Det gik op for komikeren, at der var noget grueligt galt, da han på et tidspunkt skulle give sin gamle bil til sin far.

Men da han skulle forklare faren, hvordan bilen fungerede, var det som om, bilen var helt ukendt.

- Imens var jeg ved at instruere en komedieserie ("Tomgang", red.), og jeg klikkede hele tiden frem og tilbage mellem den virkelige verden og fiktionen. Det gjorde min hjerne helt vildt forvirret.

To år efter spillede Mick Øgendahl teater om aftenen og skrev på en serie om dagen. Og pludselig begyndte symptomerne at vende tilbage igen.

Kroppen kørte igen på overtid, men fordi han i forvejen kendte sin krops signaler, endte han ikke samme sted som før.

I dag, når Mick Øgendahl kigger tilbage på sin karriere, beskriver han den som et "langt, sejt, fornuftigt træk".

Det syvende show, som komikeren kommer med til næste år, hedder "Bad boy".

Det tager udgangspunkt i der, hvor Mick Øgendahl kommer fra, og hvordan det, han har fået med fra barnsben, stadig former og præger ham.

- Den her "bad boy" eller "Dummepeter" nede fra Falster er en scenepersona, jeg har forfinet gennem mange år, som selv tror, han er en bad boy. Det er han ikke.

- Han repræsenterer mange af de ting, jeg ikke bryder mig om i samfundet.

- Han er forstokket, bedrevidende og urokkelig, men han har samtidig en vigtig evne. Han forstår ikke de sociale koder og mekanismer, hvilket sætter ham fri til at stille de dumme spørgsmål.

Og er man netop ikke nødvendigvis helt med på førstebølgen i wokeness, er man nødt til at påråbe sig rettigheden til at være forvirret, fortæller komikeren.

- Jeg ser både unge og gamle, der ikke kan tale sammen, fordi de i bund og grund er bange for at blive forvirrede.

- De er bange for, at deres verdensbillede bliver udfordret. Vi omgiver os med mennesker, der ligner os selv, og så bekræfter vi hinanden i vores små ekkokamre.

Der er en dejlig komfort i ikke at lade sig forvirre, men det er en bekvemmelighed, man er nødt til at modarbejde hele livet for at kunne være rummelige mennesker, uddyber komikeren.

Men selv om der er også er en dejlig komfort i at fylde 50 for Mick Øgendahl, har komikeren en lidt anden holdning til de 60.

- Her begynder der at snige sig et "pensionsord" ind, og det kan jeg mærke, at jeg kommer til at få det rigtig svært med, siger han.

Kroppen er ikke længere er helt så ung, men det er Mick Øgendahls sind dog alligevel, fortæller han.

- I julegave fik jeg sådan et hydrofoil-surfkursus, som jo et eller andet sted er ret legeagtigt og barnligt. Jeg kunne bare mærke, at jeg måtte prøve, fortæller han.

Mick Øgendahls nye show "Bad boy" har premiere 6. september 2024.

/ritzau/

København, 30/10/2024 - 20:04

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes også Erik Clausen, som hun sender en tak til. Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst, skriver hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at til trods for at hende og Clausen ikke altid var enige, var hun aldrig i tvivl om det "bankende hjerte og omsorgen for de udsatte".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 17:47

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

FAKTA: Sylt patisson og butternut

* Lav nemt syltede græskar, der kan spises som tilbehør til varme retter efteråret og vinteren igennem.

* Skær for eksempel butternutsquash eller patisson-græskar ud i tynde skiver.

* Bland en tredjedel eddike, en tredjedel vand og en tredjedel sukker i en gryde, og kog det op.

* Hæld græskarstykkerne i et patentglas, og hæld syltelagen over - den må ikke være kogende. Lad det stå og trække i 14 dages tid.

* Hvis du har en vakuumpakker, kan du alternativt vakuumpakke det og have det klart samme dag.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

Kreer smagfulde efterårsretter med græskar

Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Græskarsæsonen er over os, og de kæmpestore bær gør sig godt i både det salte og søde køkken.

Runde, aflange, store og små, glatte og nubrede, orange, grønne og gule.

Efterårets græskar findes i et væld af varianter, og de er i den grad lige til at spise, lyder det fra Lasse Zacho Andersen, der er kok og køkkenchef på Restaurant Gaia på Vejrø Resort ved Lolland.

- Græskar gør sig godt i både det søde og i det salte køkken. Derudover har de utroligt flotte farver, og smagen kan både være tung og let, afhængigt af, hvilket græskar man bruger, siger han.

Samme begejstring sprudler hos Thomas Rønsch Toftdahl, der er faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Jo mere græskar, jo bedre!, siger han.

1) Tandløbende tærter.

Thomas Rønsch Toftdahl ynder at lave salte tærter af græskarsorten butternutsquash.

Placér en almindelig mørdej i en tærteform. Læg nu skiftevis et lag af tynde skiver butternutsquash og tynde skiver løg, indtil formen er fyldt op.

Toppen pensles med smeltet smør, og til sidst rives parmesanost ud over. Tærten bages nu i 20 minutters tid ved 190 grader varmluft.

- Det er helt fantastisk nemt og sundt og fuldstændig smagfuldt. Det er sådan en nøddeagtig, vintervarm og mørk ret, uden at den er tung at spise, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Lasse Zacho Andersen bager gerne en sød græskartærte. Her benytter han sig også af en mørdej, som han fylder ud med græskarpuré.

- Den er dejlig efterårsagtig med sin flotte orange farve og den lidt tunge smag, siger han.

Puréen laver han ved at skære et hokkaidogræskar ud i tern, som strøs med sukker og bages i ovnen, til de er møre.

Herefter blendes de - eventuelt med et æg - og smages til med sukker. Fordel nu puréen på mørdejen, og bag tærten i ovnen i cirka 45 minutter ved 180 grader.

Servér med lidt creme fraiche eller flødeskum til.

2) Fyldige frikadeller.

Den aflange butternutsquash kan nemt forvandles til et fad lækre frikadeller.

- De har en kødfuld konsistens, og så har de bare den der lækre smag af græskar, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Skræl butternutsquashen, og riv kødet til strimler, der blandes med en smule æg og mel, som du ville gøre, hvis det var almindelige frikadeller.

Form farsen til små runde boller, som du steger stille og roligt i lidt klaret smør på en pande.

4) Cremet kompot og praktisk puré.

I det søde hjørne fungerer græskar godt som hovedingrediens i en kompot.

- Det fungerer rigtig godt som tilbehør til ost, fortæller Lasse Zacho Andersen.

Skræl et hokkaidogræskar, og skær det ud i små stykker. Smelt 100 gram sukker i en gryde. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne, og karamellisér dem. Føj saft og skal fra en appelsin til blandingen plus en deciliter vand.

Kog græskarret, til det er mørt, og blend med en stavblender. Tilsæt de resterende græskarstykker, en stang vanilje og en stang kanel. Kog nu igen blandingen ved lav varme, til kompotten er tyknet let.

Køl ned, og servér til ostebordet.

Til varme retter kan du kaste dig ud i at lave en puré af enten butternutsquash eller pattison-squash, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Det er lækkert tilbehør til stegeretter som bøf eller en lækker lammeragout. Der er mange, der også spiser græskarpuré til fisk, fortæller han.

Du laver puréen ved at skære enten butternutsquashen eller pattison-squashen ud i tern, som du koger i mælk, til de er helt møre.

Blend dem herefter med en smule kogelage og en god klat smør, så konsistensen bliver helt glat. Krydr til sidst med lidt salt og peber.

- Du kan putte puréen i fryseren eller på patentglas i køleskabet. De holder længe, fordi der er meget sukkerstof i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek