Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/06/2026 - 20:10

Ungdomsparti tager afstand til SF efter genansættelse af rådgiver

SF Ungdom retter i et åbent brev kritik af SF i forbindelse med genansættelsen af Thomas Nystrøm som rådgiver.

Af: /ritzau/

SF Ungdom tager afstand til SF som reaktion på, at partiets formand, Pia Olsen Dyhr, har genansat Thomas Nystrøm som særlig rådgiver.

Det skriver ungdomspartiet i et åbent brev.

- Vi mener ikke, at SF i tilstrækkelig grad er lykkedes med at sikre tryghed for sine medlemmer i forbindelse med den ansættelsessag, som har fyldt de seneste døgn.

Thomas Nystrøm blev i 2020 fyret efter anklager om upassende adfærd og krænkelser.

Det lyder i brevet fra SFU, at ungdomsorganisationen "står på et værdigrundlag, som vi ikke ser afspejlet i håndteringen af den her sag."

- Det tager vi som selvstændig samarbejdspartner til SF afstand fra.

Det var Politiken, der onsdag aften kunne fortælle om genansættelsen.

Her stod SF-rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed frem og fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af Thomas Nystrøm.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek