Torsdag sagde Inger Støjbergs farvel til Venstre efter at have været i partiet siden ungdommen. Dermed har endnu et folketingsmedlem nu forladt sit parti.

I alt har 11 folketingsmedlemmer siden valget i 2019 forladt sit parti eller skiftet til et andet. Senest hoppede Ida Auken i sidste uge direkte fra De Radikale til Socialdemokratiet.

Det er et ”usædvanligt højt” tal, fortæller Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Men selv om man skifter parti, beholder man sit mandat i Folketinget:

- Der står i grundloven, at de alene er bundet af overbevisning, og dermed kan de ikke være bundet i et parti. Det indebærer, at de kan skifte parti, siger Rune Stubager.

- Så systemet er indrettet sådan, at når stemmerne er fordelt, og valget er gjort op, så er det de valgte, der har mandatet og kan gøre med det, hvad de vil.

Ved de seneste fire folketingsvalg har antallet af personlige stemmer på politikere været stabilt omkring 50 procent af de afgivne stemmer. Den anden halvdel er dermed gået direkte til partiet.

Om det så er et problem, at mandatet går til politikeren, er ”bestemt” en diskussion man kan tage, mener Rune Stubager.

- Det kommer an på, hvilken demokratiopfattelse man har. Om man mener, at de folkevalgte skal agere under vælgernes kontrol og gøre det, som de har lovet vælgerne, eller om man i højere grad ser de valgte som nogle, man giver et vist spillerum.

- Det andet perspektiv er den måde, vi taler om det på. Vi taler om det som om, at det er de enkelte politikere, der løber med mandatet. Men man kunne også vende den om.

- Man kan jo ikke udelukke, at en partiledelse tænker, at nu laver vi det hele om og forventer, at alle vores medlemmer i folketinget støtter op om det nye standpunkt. Det er jo ikke sikkert, at de vil det. Hvis mandatet var bundet til partiet, så ville partiledelsen kunne løbe med mandatet, siger Rune Stubager.

Han siger, at det derfor i høj grad er til politisk diskussion og ikke så entydigt, om det er politikeren eller partiet, der ændrer sig.

En Voxmeter-måling foretaget for Ritzau viser, at 46 procent af de adspurgte mener, at politikere, der skifter parti, bør nedlægge deres mandat.

- Det forstår jeg sådan set godt, for der er et potentiale for, at vælgerne kan føle sig snydt, siger Rune Stubager.

- Altså at vælgerne har stemt på en politiker under den forståelse, at vedkommende stiller op for et bestemt parti og vil stå for de synspunkter, som partiet står for. Hvis kandidaten så skifter til et parti, som står for andre synspunkter, så har vælgerne ikke fået, hvad de regnede med.

30 procent i målingen svarer, at politikerne ikke bør nedlægge mandatet ved partiskifte, mens 24 procent svarer ”ved ikke”. Der er indsamlet 1043 svar.

Det er ikke kun på Christiansborg, at der sker partiskift. Ifølge Danske Kommuner har over 100 byrådsmedlemmer sagt farvel til det parti, de blev valgt for ved sidste kommunalvalg. Også her beholder man sit mandat.

/ritzau/