Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/01/2025 - 06:00

Utilfredsheden med bankerne voksede sidste år

Mange flere danskere end for fem år siden går med tanker om at skifte bank, viser ny Voxmeter-undersøgelse.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et stigende antal bankkunder - heraf mange unge - er utilfredse med deres bank i sådan en grad, at de går med tanker om at finde sig et andet pengeinstitut at være kunde i.

Det viser Voxmeters årlige undersøgelse af tilfredsheden hos bankkunderne.

På fem år er andelen af utilfredse kunder vokset med otte procentpoint til 34 procent.

I aldersgruppen 18-30 år er det hele 42 procent, der vil skifte bank. Blandt dem, der er 65 år og ældre, gælder det kun 24 procent.

Ifølge Christian Stjer, der er administrerende direktør hos Voxmeter, har særligt de unge større forventninger til bankens service, end den de bliver tilbudt.

- Der er en stigende irritation over, at kunderne for sjældent hører fra bankerne, og når de selv vil i kontakt med dem, er det for svært at komme igennem, særligt uden for den almindelige åbningstid, siger han.

Svend Randers, der er kundechef i Arbejdernes Landsbank, genkender billedet, selv om hans arbejdsgiver for 16. år i træk har den højeste tilfredshedsscore af de 20 største banker herhjemme.

- Nogle kunder kan nøjes med netbank, nogle vil gerne ordne deres bankforretninger personligt, og andre forventer, at de bare kan sende en sms.

- På den måde er der en forventning om, at vi er til stede på mange flere platforme end før, og at vi er det på alle tider af døgnet, siger han.

Arbejdernes Landsbank er blandt de 18 banker, som har oplevet et fald i kundetilfredsheden det seneste år.

Kun hos Vestjysk Bank og Jyske Bank har kundetilfredsheden været stigende i 2024.

Voxmeter-undersøgelsen fortæller ikke, hvor mange der rent faktisk skifter bank.

Tal fra Finans Danmark viser dog, at 60 procent af dem, der undersøger muligheden for at skifte til en anden bank, alligevel beholder den bank, de havde i forvejen.

/ritzau/

København, 06/11/2025 - 16:12

Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans grundet øjenproblemer

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den professionelle danser skal fredag opereres, og det betyder, at han ikke kan deltage i TV 2-programmet.

Den professionelle danser Morten Kjeldgaard udgår af "Vild med dans" efter problemer med sit syn.

Det skriver Morten Kjeldgaard i et opslag på Instagram torsdag.

- Fredag skal jeg i fuld narkose og opereres. Det betyder, at jeg ikke kommer til at stå på dansegulvet sammen med Julie fredag i "Vild med dans", og det gør helt ærligt ondt langt ind i hjertet, lyder det i opslaget.

Skuespilleren Julie Rudbæk kommer ifølge opslaget fortsat til at stå klar på dansegulvet fredag aften. Det fremgår dog ikke, hvem hendes dansepartner bliver.

Det lyder desuden fra den professionelle danser, at det endnu er uvist, hvorvidt han får mulighed for at vende tilbage i løbet af denne sæson.

- Tanken om, at jeg måske allerede har haft min sidste dans, er svær at bære, lyder det.

Morten Kjeldgaard har været en del af TV 2-programmet i 13 sæsoner siden 2009.

I år har dansekonkurrencen sin sidste sæson, efter at det i slutningen af juni blev meldt ud, at programmet vendte tilbage for sidste gang i september.

Der er blot fire programmer tilbage af sæsonen, da finalen løber af stablen 28. november.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/11/2025 - 15:58

Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans grundet øjenproblemer

Den professionelle danser skal fredag opereres, og det betyder, at han ikke kan deltage i TV 2-programmet.

Den professionelle danser Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans efter problemer med sit syn.

Det skriver Morten Kjeldgaard i et opslag på Instagram torsdag.

- I morgen skal jeg i fuld narkose og opereres. Det betyder, at jeg ikke kommer til at stå på dansegulvet sammen med Julie i morgen i Vild med dans, og det gør helt ærligt ondt langt ind i hjertet, lyder det i opslaget.

Skuespilleren Julie Rudbæk kommer ifølge opslaget fortsat til at stå klar på dansegulvet fredag aften. Det fremgår dog ikke, hvem hendes dansepartner bliver.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/11/2025 - 10:00

FAKTA: Natur gavner helbredet

* Forskning viser, at ophold i naturen kan sænke blodtrykket, mindske stress og forbedre koncentrationen.

* Naturterapi kan hjælpe med at lindre depressive symptomer og give mulighed for at finde mere ro og balance i nervesystemet.

* Sundhedsdesign er en gren inden for landskabsarkitekturen, der arbejder med at designe grønne områder, så de understøtter sundheden.

* Et forskerhold fra Københavns Universitet har designet Terapihaven Nacadia og Helseskoven Octavia tæt på Hørsholm med udgangspunkt i naturbaseret terapi. Haven og skoven bruges til forskningsprojekter i sundhedsdesign.

Kilde: Depressionsforeningen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/11/2025 - 10:00

Brug haven som humørbooster i efterårsmørket

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med den rette indretning kan du gøre din have til et sted, der emmer af sanseindtryk og energi gennem årets mørke måneder.

Når november maler verden i dunkle farver, må du ofte selv gøre en indsats for at skabe små lyspunkter i hverdagen.

Og med få enkle tiltag kan haven netop blive det rum, der løfter dit humør.

Sådan lyder det fra Jeanette Thysen, der er have- og landskabsarkitekt i Det Gode Haveliv.

Hun har en baggrund inden for sundhedsdesign, som handler om at indrette grønne uderum, så de gavner menneskers velbefindende.

- Det gør en verden til forskel om vinteren, at du kan hente dagslys og sanseindtryk i haven, siger Jeanette Thysen.

Hun anbefaler, at du i november planter grønne og blomstrende planter i krukker, som du stiller i grupper på steder, hvor du er sikker på, at du ser dem i det daglige. Det kan være ved husets indgangsdør eller lige ude foran havedøren, så du kan se dem, når du står indenfor og kigger ud.

- Jeg plejer at sige, at smukt smitter, og her gør planter og haven en kæmpe forskel, siger hun og foreslår stedsegrønne planter som fyr, taks og skimmia.

Det kan også være juleroser eller vintergrønne græsser, som giver liv i haven.

Med de fine krukker på plads, kan du kaste dig over lys. Du kan vikle lyskæder om planter i krukker, der står tæt på husets vinduer - eller dekorere buske og træer, så de lyser mod dig ude i mørket.

- Det er vigtigt at vælge et varmt, hvidt lys, som skaber ro. Det pynter i de fleste haver frem for lys, der er blåt og koldt, lyder rådet fra Jeanette Thysen.

Herfra kan du tænke over selve indretningen af din have. Er der steder, du kan skabe nogle siddepladser, hvor du ved, at du kan fange morgensolen eller det sidste formiddagslys?

Sæt en bænk eller en stol på stedet, og vælg gerne et sted med rygdækning. Det vil sige, at du har en hæk, en væg eller en brændestabel bag dig. Det skaber helt naturligt ro, fortæller hun.

- Det handler om at have ryggen mod noget trygt, så du har plads til at være dig selv og ikke bliver forstyrret. Det får dig automatisk til at slappe af.

Fra din udvalgte siddeplads kan du nu sidde og kigge på havens planter og fugle. Du kan eventuelt sætte en fuglefoderautomat eller et fuglebad op lige præcis i den del af haven.

- Men det kan også bare være, at du sidder og kigger på havens høje græsser og lytter til vinden, der hvisker i dem. Alt, der giver dig fredfyldte og naturnære sanseindtryk, er godt, siger Jeanette Thysen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek