Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/06/2024 - 08:00

Spis de mindre fisk for din sundhed og miljøets skyld

Makrel og sardiner er både et sundhedsscoop og et miljøvenligt alternativ på tallerkenen.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Mindre fisk som makrel og sardiner bør svømme i retning af din madplan.

De er nemlig spækket med sundhedsgavnlige effekter og har et lavere indhold af potentielt problematiske stoffer som miljøgifte og tungmetaller end større fisk.

Det skriver Harvard Health Publishing, som er en afdeling af Harvard University, som deler forskningsbaserede artikler om forbrugersundhed.

Konklusionen om, at du med fordel kan downsize fiskene på din tallerken, er professor på DTU Fødevareinstituttet Charlotte Jacobsen enig i.

- Det er en rigtig god idé at spise mere af de mindre fisk, og vi bør i højere grad anvende dem til direkte human konsum frem for til fiskemel, siger Charlotte Jacobsen, som også er forskningsgruppeleder for Forskningsgruppen for Bioaktive Stoffer.

Det er nemlig også mere miljøvenligt, når du selv indtager de små fisk, end når de bruges som foder til de fisk, du spiser.

Og du kan med fordel bevæge dig videre fra nogle af de klassisk populære valg som laks og dåsetun og se nærmere på makrel, sardiner, sild samt skaldyr.

Det skyldes, at de er længere nede i fødekæden, og det har betydning for sundheden i dit valg. Miljøgifte som dioxin og PCB og miljøforurening som tungmetallet kviksølv kan nemlig ophobes fra led til led, når den ene fisk spiser den anden.

De store rovfisk kan altså have spist sig til flere af den slags stoffer. Store rovfisk er eksempelvis tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart.

- Store fede, vilde fisk er i større risiko for at have ophobet fedtopløselige kontaminanter som for eksempel dioxin og PCB. Men det afhænger også af, hvor fisken er fanget, og hvor stor fisken er, siger hun med henvisning til, at det ikke er tilladt at anvende laks fanget i Østersøen, hvis de er større end 5,5 kilo.

De mindre fisk, du bør gå efter, er - ud over sardiner og makreller - fisk som fjæsing og smelt, siger Kasper Birk Hansen, som er butikschef i fiskeforretningen Den Grønne Kutter.

- Fjæsing er en fantastisk og mager spisefisk. Man kan lave stegt fjæsing, ligesom man laver stegte sild.

- Den kan også laves hel på ben. Skindet behøver man ikke engang at afskælle, det bliver sprødt, når man steger den i rasp og æg, siger han.

Fjæsingen er tilgængelig hele året, men har sin højsæson om sommeren.

Derudover kan du med ro i maven gå efter fjordfisken smelt, som i fagsprog også går under navnet agurkefisk.

- I fersk form dufter den af helt frisk agurk, forklarer Kasper Birk Hansen og fortsætter:

- Den er lidt blødere i konsistensen og har noget fedme. Den kan steges hel eller de lidt større som filet.

Smelt er i sæson i foråret og sommeren.

Makrelsæsonen er i fuld gang og varer hele sommeren over. Sardinerne kommer til de danske farvande i midsommeren, men når farvandene igen bliver koldere, søger de videre, fortæller butikschefen.

- Man kan tage en grillklips med to grillriste, som man klemmer sammen om seks-otte sardiner, der drysses med salt og olivenolie og grilles, foreslår han.

En af Kasper Birk Hansens absolutte favoritter blandt de mindre fisk er rød knurhane.

- Når de kommer, så står alle vi kendere i kø, siger han.

Rød knurhane er i sæson fra juni til september.

/ritzau fokus/

København, 15/06/2025 - 09:35

Dansk kendispar er blevet forældre

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Komikeren Rasmus Wallbridge og realitydeltageren Malene W. Lagerbon har fået en lille søn sammen.

Endnu en lille Wallbridge-baby er kommet til verden.

Komikeren Rasmus Wallbridge er blevet far for anden gang, efter at hans kæreste, realitydeltageren Malene W. Lagerbon, har født parrets første fælles barn, lille Emil.

- Hele familien er fyldt med lykke og forelskelse i vores nye søn og lillebror. Malene er det sejeste stykke menneske, jeg nogensinde har set. Så alt er bare kanon, skriver den nybagte far på Instagram.

Rasmus Wallbridge afslørede nyheden om familieforøgelsen på det sociale medie i januar.

- Jeg skal være far igen, og det bliver en lille dreng. Kæft, hvor er vi glade, og vi glæder os sindssygt meget til at møde ham her til juni, jublede den kendte komiker i opslaget.

Fra et tidligere forhold har Rasmus Wallbridge en søn i skolealderen.

Rasmus Wallbridge er især kendt for makkerskabet med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen.

Sammen har de blandt andet lavet sketchshowet "Wellington Special" på DR2 og showet "Vil I se vores smukke navler?".

Det var faktisk igennem makkerskabet med Martin Johannes Larsen, at Rasmus Wallbridge mødte sin Malene.

I 2022 blev Malene W. Lagerbon inviteret med i Rasmus Wallbridge og Martin Johannes Larsens podcast "Tændt!", som centrerer sig om tidens reality-tv, hvor de vurderer aktuelle programmer og deltagerne i dem.

Malene W. Lagerbon har nemlig deltaget i DR-programmet "Vild kærlighed", hvor singler skal flyde sammen på en tømmerflåde ned ad en flod i Sverige i håbet om at finde den eneste ene.

Den eneste ene fandt hun dog først efterfølgende takket være programmet, og nu har parret fået deres første fælles barn.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/06/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Kurt Ravn

* 77-årige Kurt Ravn blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1973.

* Han fik sit folkelige gennembrud i 1979 med rollen som jernbanearbejderen - og kommunisten - Lauritz Jensen, kaldet "Røde", i kultklassikeren "Matador".

* Han har modtaget bodilstatuetten to gange. Den første fik han i 1981 for sin birolle i filmatiseringen af Holberg-komedien "Jeppe på bjerget". Den anden modtog han 30 år senere for sin præstation i dramaet "Smukke mennesker".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

FAKTA: Karen Blixen

* Karen Blixen blev født i 1885 på gården Rungstedlund.

* Hun var allerede som barn optaget af kunst og litteratur. Karen Blixen tegnede, malede og skrev historier. I 1902 blev hun optaget på en tegneskole, og året efter kom hun på Kunstakademiet.

* Litteraturen fyldte dog stadig, og i 1907 udgav hun sin første fortælling "Eneboerne". I 1914 giftede hun sig med Bror von Blixen-Finecke. De købte en kaffefarm i Kenya, og der boede hun i 27 år, hvilket har haft en enorm påvirkning på hendes forfatterskab.

* Senere hen udgav hun blandt andet værker som "Syv fantastiske Fortællinger, "Den afrikanske Farm" og "Babettes gæstebud".

* I 1962 døde Karen Blixen i sit hjem på Rungstedlund, 77 år gammel.

Kilde: Forfatterweb.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

Lav buketter som Karen Blixen med luftighed og kreativitet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Karen Blixen-buketter laves stadig over 60 år efter forfatterens død. De er unikke, fordi de er vilde i stilen, men stadig formår at være en fryd for øjet.

Den danske forfatter Karen Blixen elskede blomster næsten ligeså meget som ord. I hendes have på Rungstedlund sprang hendes buketter i øjnene på hver en gæst, der kom forbi. Men du kan også sagtens selv sammensætte blomster på Karen Blixen-manér.

Når man kom som gæst hos Karen Blixen, så skulle man kende til hendes blomsterstil, da man ellers kunne risikere, at buketten blev skilt ad af hende. Det fortæller Helen Olsen, der er blomsterdekoratør på Karen Blixen Museum i Rungstedlund.

- Karen Blixens blomster kunne være meget forskellige. Hun holdt ikke af tætte buketter. Hvis hun fik dem, blev blomsterne sat i vand, så de blev mere luftige. Hun kunne også lide, at det hele strittede ud til siderne, siger hun.

Selv om det kan virke som en lidt vild blomsterstil, så lignede hendes blomster aldrig en rodebutik. Det skulle nemlig stadig være en fryd for øjet. Det gør det dermed også nemt selv at lave, da der ingen ensartethed er i buketterne.

- Hun var kreativ i sin måde at dekorere blomster. Hun kunne bruge det, der voksede ude i haven, vilde blomster, grene fra specielt lindetræer og sågar mælkebøtter, siger Helen Olsen.

Et godt råd kan være at tegne blomsteropsætningen, inden man selv går i gang. Da Helen Olsen selv startede på Karen Blixen museet på Rungstedlund, så øvede hun sig på at efterligne stilen ved først at tegne.

- Jeg tegnede Karen Blixens arrangementer, fordi jeg synes hun havde taget hele haven med ind og så arrangeret det herefter. Det gav en forståelse at tegne det først, og så kopiere det efter, siger hun.

Når man placerer blomsterne i sin vase, skal man tage en stilk ad gang, og samtidig passe på, at blomsterne ikke står alt for tæt i vasen. Samtidig kan man overveje at bruge vaser på fod, som Karen Blixen holdt af.

- Jeg synes, at det er helt tydeligt i hendes vaser, at alle blomster ikke var i samme højde. Når der er luft i vasen, har man stadig mulighed for at se alle blomsterne og ikke kun dem i toppen. Samtidig skal man flette stilkene i vasen, så de støtter hinanden, siger hun.

Når du sammensætter buketten, så skal der være modsætninger i den, da det med Helen Olsens ord kan give et storslået resultat.

- Asymmetri og farverne hvid og blå kendetegnede hendes buketter. Der var også et farveskift i blomsterne, så der var lyse farver i den ene side og mørke i den anden, siger hun.

Særligt en blomst gik meget igen i Karen Blixens liv, og det var tulipanen. Man skal have en tulipan, der næsten er i forfald, så den hænger ud af vasen.

Kombinationen af orange og sorte tulipaner var en af favoritterne i hjemmet i Rungstedlund.

- Hun holdt rigtig meget af tulipaner, hvilket også kan ses på billeder, at tulipanbuketter gik igen. Det specielle var dog, at hun fjernede bladene på tulipanerne, fordi de visner før blomsten. Tulipanerne fik derfor meget vand, så de kunne vokse sig lange og skulpturelle, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek