Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/09/2020 - 14:16

Venstre vil hjælpe idrætten og justere kviklånslov

Venstre er klar på at forhandle om kviklånslov for at imødekomme idrætsverdenen. SF mener, at loven fungerer.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den omdiskuterede kviklånslov, der trådte i kraft denne sommer, skal drøftes på politisk plan i denne uge. Det oplyste erhvervsminister Simon Kollerup (S) mandag.

Det sker, efter at det danske landshold og danske sportsklubber er blevet ramt, fordi loven ikke tillader, at spiludbydere må reklamere side om side med banker, der tilbyder kviklån.

Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, mener, at loven bør justeres.

- Hensigten med loven var at bremse aggressiv markedsføring fra kviklånsudbydere, indleder Stén Knuth et skriftligt svar til Ritzau.

- Hensigten var ikke at ramme hverken elite- eller breddeidræt i forhold til sponsorater, og det er i håbet om at få rettet det op, vi vel skal se ministerens indkaldelse til forhandling, for det er vi selvfølgelig klar til i Venstre.

- Så vi både rammer efter hensigten, men samtidig sikrer, at idrætten - elite som bredde - kan fastholde sponsorater fra blandt andet banker og pengeinstitutter, lyder det fra Knuth.

I SF ser idrætsordfører Charlotte Broman Mølbæk ingen grund til at justere loven. Hun mener, at den fungerer efter hensigten.

- Det var for SF helt centralt at sikre forbrugerne mod at blive bombarderet med reklamer for forbrugslån og kviklån samtidig med reklamer for betting, når de ser sport. Hvad end det foregår live eller foran skærmen.

- Det var der enighed blandt partierne om før sommer, og jeg har derfor svært ved at se, hvorfor vi nu skal til at drøfte sagen igen, konstaterer Charlotte Broman Mølbæk i et skriftligt svar til Ritzau.

Hun mener, at klubberne må vælge mellem sponsoraterne.

- Landsholdet og fodboldklubberne er ikke til for at give bettingfirmaerne en platform for reklame.

- De er til for at skabe glæde og inspiration. Især for de unge mennesker, som jeg er meget optaget af at beskytte fra reklamer for betting, udtrykker Charlotte Broman Mølbæk.

Superligaklubben AaB er netop blevet politianmeldt for et muligt brud på den såkaldte kviklånslov, skriver Nordjyske.

Det er Alliancen mod Spilafhængighed, der har anmeldt klubben, fordi den angiveligt bryder kviklånsloven ved at reklamere for både Spar Nord Leasing og spiludbyderen Mr. Green på sin trøje.

I Dansk Boldspil-Union (DBU) håber man, at loven snarest bliver lavet om.

DBU-næstformand Bent Clausen peger på, at det ikke kun rammer eliten, men også breddefodbolden. Han pointerer, at klubberne er afhængige af sponsorater fra lokale banker.

- Ingen kan jo være uenige i vigtigheden af at sikre danske forbrugere, og at vi skal bekæmpe ludomani. Men jeg er forundret over, hvor firkantet loven bliver tolket, når det kommer til delen om, at banker og spilfirmaer slet ikke må markedsføres i forbindelse med hinanden.

- Den del kan komme til at sætte frivillige foreningsfolk i en gevaldig knibe. Flere politiske ordførere har da også udtalt, at loven rammer forkert i forhold til deres ønske med den. Derfor håber vi, at loven snarest bliver lavet om, siger Bent Clausen.

/ritzau/

København, 28/10/2025 - 17:21

TV 2 afskediger fire medarbejdere og nedlægger graverredaktion

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TV 2 foretager en række ændringer på nyhedsområdet. Det fører til opsigelser, skriver fagbladet Journalisten.

Ændringer på nyhedsområdet koster fire medarbejdere jobbet på TV 2.

Det har TV 2's nyhedsdirektør, Ulla Pors, tirsdag eftermiddag orienteret alle medarbejdere om i en intern skrivelse, som fagbladet Journalisten er i besiddelse af.

Ud over at fire ansatte opsiges, får en række medarbejdere nye stillinger, mens andre vil få ændrede roller og opgaver i nyhedsafdelingen.

Hovedtillidsrepræsentant Lennart Sten bekræfter orienteringen og oplyser til Journalisten, at tillidsværket vil stå til rådighed for at hjælpe de kolleger, der opsiges eller tænkes forflyttet til andre afdelinger.

- Vi er 650 i nyhedsafdelingen. Det kan godt være, at det er et lille antal i en kæmpe afdeling, men for de pågældende er den lille prik her en kæmpe livsomvæltning, og vi bliver alle sammen kede af at miste kolleger, vi holder enormt meget af, siger han til fagbladet.

Konkret skyldes opsigelserne et øget fokus på at lave større og færre dokumentarer.

Fokus bliver fremadrettet på de undersøgende og afslørende dokumentarer, på "Operation X" og på krimiprogrammer.

Derudover vil TV 2 også sætte flere undersøgende kræfter af til den daglige nyhedsjournalistik. Derfor nedlægges graverredaktionen, som den er i dag.

Kræfterne skal i stedet bruges i en ny redaktion, som ifølge brevet fra Ulla Pors skal styrke TV 2's journalistik på de største danske dagsordener.

- Graverjournalistikken skal enten løftes med langt lys i store dokumentarer eller med kortere aftræk i takt med de store nyhedsdagsordener, fremgår det ifølge Journalisten af Ulla Pors' interne skrivelse.

Det fremgår også, at TV 2 News-programmet "Business Class" lukker.

Fremadrettet vil man arbejde på nye måder at udkomme på. Blandt andet vil man oprette fem stillinger, der skal udvikle nye digitale tv-formater.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/10/2025 - 17:11

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er ChatGPT?

* ChatGPT er en chatbot baseret på kunstig intelligens udviklet af OpenAI. Navnet står for "Chat Generative Pre-trained Transformer".

* Du bruger den ved at give den spørgsmål eller opgaver i form af såkaldte prompts.

* Teknologien er baseret på en avanceret sprogmodel, der anvender maskinlæring til at skabe en sammenhængende tekst.

* ChatGPT er trænet på store mængder tekstdata fra internettet, herunder bøger, artikler og hjemmesider, hvilket giver modellen en bred og omfattende viden om mange forskellige emner.

Kilder: Teknologisk Institut og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan er undersøgelsen lavet

* Undersøgelsen er lavet i 2025 af virksomheden Modeva, der er et digitalt marketingbureau.

* Her stillede man ChatGPT 100 spørgsmål, og svarene blev vurderet af fire økonomiske eksperter.

* I 55 procent af tilfældene var svarene korrekte, i 30 procent fik man et ufuldstændigt og/eller misledende svar, og i 15 procent af tilfældene var svaret decideret forkert.

* Der gøres desuden opmærksom på, at teknologien bag ChatGPT og lignende kunstig intelligens løbende ændrer sig og forbedres.

Kilder: Modeva og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek