Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/05/2025 - 13:19

Søren Gade om fravalgt emne: Palæstina kan sætte brand i klasser

Folketingets Præsidium frygtede, at det ville afspore skolevalget, hvis Palæstina kom med på dagsordenen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Folketingets Præsidium traf beslutningen om ikke at medtage emnet "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ved skolevalget næste år, for at netop skolevalget ikke blev taget som gidsel af et yderst betændt politisk emne.

Det fortæller Folketingets formand, Søren Gade (V), til Ritzau.

- Du kan ikke diskutere det spørgsmål på en ordentlig måde på 20 minutter, men du kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter.

- Jeg siger ikke, det sker alle steder. Jeg siger bare, at der er en risiko for, at det splitter mere, end det samler eleverne i en demokratisk samtale. Det er netop den demokratiske samtale, som er vigtig, siger han.

Politiken kunne torsdag fortælle, at emnet med Palæstina ikke bliver en del af skolevalget.

Den beslutning er senere blevet kritiseret af blandt andet Danske Skoleelever og Danmarks Lærerforening, lige som medlem af Præsidiet Karsten Hønge (SF) har erklæret sig uenig i beslutningen.

Søren Gade peger på, at der kom omkring 85 emneforslag ind til skolevalget, og at kun 20 af disse emner kunne blive udvalgt. Hvert emne bliver debatteret i omkring 20 minutter ved skolevalget.

Han anerkender, at der vil være kritik af Præsidiets beslutning.

- Men vi har et ansvar for, at skolevalget ikke kører af sporet. Det er sådan, at netop det emne splitter samfundet på kryds og tværs. Også i Folketinget er der hårde debatter om det, siger han.

Søren Gade understreger, at der ikke er tale om censur, "fordi skolerne kan jo diskutere det på alle årets dage".

- I nogle klasser vil man kunne diskutere det, uden at der sker noget, tror jeg. Men man må jo også anerkende, at i nogle klasser, specielt måske steder, hvor der er mange med anden etnisk baggrund end dansk, hvor bølgerne så kan gå så højt, at det måske kan blive svært for en skolelærer at få klasserne til at hænge sammen bagefter.

- Det er jo ikke det, der er formålet. Det er jo demokratioplevelse og ikke demokratiforskrækkelse, vi skal give de unge, siger han.

Formanden for Præsidiet har bemærket, at mange politikere ikke ønsker at gå ind i debatten om Palæstina som selvstændig stat. Og med god grund, mener han.

- De fleste trækker sig fra den debat. Der er ikke ret mange politikere, der går ind i den debat ude i det rigtige liv, fordi det er så betændt, siger han.

- Uanset hvilket synspunkt, du måtte have, pro eller kontra, så bliver du svinet til i en grad, du slet ikke har oplevet. Det er jo ikke anderledes med eleverne, der vil være mange elever, som ikke ønsker at gå ind i den debat.

Søren Gade lægger ikke skjul på, at han og Præsidiet derfor også har haft skolevalgets fremtid i tankerne.

- Hvis vi begynder at tage de mest kontroversielle emner op omkring dette skolevalg, så er jeg bange for, at det kunne true skolevalgets eksistens. At så ville interessen for at deltage blive mindre, siger han.

/ritzau/

København, 18/05/2025 - 11:34

Kongeparret lykønsker pave Leo med indsættelsen

Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

I anledning af søndagens indsættelsesmesse for pave Leo, sender kongeparret en hilsen til paven.

Kongeparret sender lykønskning til pave Leo XIV.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

I anledning af søndagens indsættelsesmesse af den nye pave Leo, sender Kongeparret en besked, hvor de lykønsker paven.

Det fremgår af beskeden, at kongeparret "ønsker at udtrykke vores bedste ønsker for dit personlige velbefindende og velstanden i din region".

Derudover understreges deres værdsættelse af forholdet til Den Hellige Stol:

- Vi værdsætter vores varige forhold til Den Hellige Stol, som er baseret på vores fælles engagement for fred, retfærdighed og religionsfrihed, står der i beskeden på kongehusets hjemmeside.

Søndagens indsættelsesceremoni markerer starten på pave Leos arbejde som den 257. pave.

Det vurderes, at 250.000 pilgrimme, royale og verdensledere deltager i indsættelsesmessen, der foregår i Peterskirken i Rom.

Hverken kong Frederik eller dronning Mary deltager ved indsættelsesmessen.

Pave Leo overtager pavetitlen efter den tidligere pave Frans døde på 2. påskedag.

Dronning Mary deltog i begravelsen af pave Frans.

Pave Leo er den første amerikanske pave nogensinde.

Han anses for at være mere midtersøgende end pave Frans, som blev opfattet som en progressiv leder af den katolske kirke.

Pave Leo har tidligere udtalt, at han er imod kvindelige præster og at ægteskabet "er en stærk relation mellem mand og kvinde".

Den nye pave har også haft budskaber om, at man skal respektere migranters "værdighed".

Han har boet i Peru i flere år og beskrevet sig selv som "efterkommer af migranter".

Pave Leo blev valgt som kardinal af den afdøde pave Frans i 2023.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/05/2025 - 11:21

Kongeparret lykønsker pave Leo med indsættelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I anledning af søndagens indsættelsesmesse for pave Leo, sender kongeparret en hilsen til paven.

Kongeparret sender lykønskning til pave Leo XIV.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

I anledning af søndagens indsættelsesmesse af den nye pave Leo, sender Kongeparret en besked, hvor de lykønsker paven.

Det fremgår af beskeden, at kongeparret "ønsker at udtrykke vores bedste ønsker for dit personlige velbefindende og velstanden i din region".

Derudover understreges deres værdsættelse af forholdet til Den Hellige Stol:

- Vi værdsætter vores varige forhold til Den Hellige Stol, som er baseret på vores fælles engagement for fred, retfærdighed og religionsfrihed, står der i beskeden på kongehusets hjemmeside.

Søndagens indsættelsesceremoni markerer starten på pave Leos arbejde som den 257. pave.

Det vurderes, at 250.000 pilgrimme, royale og verdensledere deltager i indsættelsesmessen, der foregår i Peterskirken i Rom.

Hverken kong Frederik eller dronning Mary deltager ved indsættelsesmessen.

Pave Leo overtager pavetitlen efter den tidligere pave Frans døde på 2. påskedag.

Dronning Mary deltog i begravelsen af pave Frans.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/05/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er ejendomsforbehold?

* Ejendomsforbehold er et vilkår i en aftale om kreditkøb, der indebærer, at sælgeren forbeholder sig ejendomsretten over det solgte eller ret til at tage det solgte tilbage, indtil køberen helt eller delvist har betalt købesummen.

* Der er en række betingelser for, at et ejendomsforbehold kan anses for gyldigt.

* Ved forbrugerkøb gælder det blandt andet, at køberen senest ved levering af bilen skal have betalt en udbetaling på mindst 20 procent af kontantprisen.

* For forbrugerkøb gælder det desuden, at et finansieringsselskab som udgangspunkt skal tage det solgte tilbage som fuld og endelig indfrielse af parternes mellemværende.

Kilder: skat.dk og lex.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/05/2025 - 10:00

Få styr på reglerne før du køber en bil på afbetaling

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis du køber en bil på afbetaling, kan sælger have ejendomsforbehold. Det betyder, at bilen kan tages tilbage, hvis du ikke betaler afdrag som aftalt.

Hvis du skal købe eller allerede har købt en bil, kan der være særlige vilkår, du bør kende til og være opmærksom på.

Et af dem er ejendomsforbehold. Det har en bil som udgangspunkt, hvis den er købt på afbetaling hos en forhandler, fortæller Uffe Foged Jespersen, der er jurist i bilejernes interesseorganisation FDM.

- Det betyder, at den, der giver lånet, bevarer ejendomsretten, indtil hele købesummen er betalt. Når der er tale om et bilkøb, vil det typisk være et finansieringsselskab, siger han.

- Den, der har ejendomsforbeholdet, har altså ret til at tage bilen tilbage, hvis køberen for eksempel misligholder sine afbetalingsforpligtelser.

Ifølge Uffe Foged Jespersen kan ejendomsforbehold være helt afgørende for, om en køber overhovedet kan få godkendt et billån.

- Formelt set er det stadig køberen, der ejer bilen - også selv om der er ejendomsforbehold, forklarer juristen og uddyber:

- Men hvis køberen ikke betaler afdrag til tiden eller undlader at tegne en kaskoforsikring, risikerer vedkommende at miste ejerskabet over bilen.

En ansvarsforsikring er lovpligtig for alle biler. Den dækker skader på andre personer og andres køretøjer eller ejendom.

Men skader på din egen bil er ikke dækket. Det kræver en kaskoforsikring, der er helt frivillig.

- Der er altså ikke noget problematisk ved et ejendomsforbehold, så længe køberen overholder sin aftale med finansieringsselskabet. Der er faktisk også en forbrugerbeskyttelse i loven, siger Uffe Foged Jespersen.

- Hvis ens økonomiske forhold skulle ændre sig, så man ikke længere har mulighed for at betale afdragene som aftalt, må finansieringsselskabet som udgangspunkt nøjes med at tage bilen tilbage til endelig indfrielse af restgælden.

Men han understreger, at tanken ikke er, at køberen skal kunne fortryde købet af bilen og aflevere den tilbage.

Lovens formål er at beskytte forbrugere, der får en forværret økonomisk situation.

- Vi oplever, at der er bilejere, som ikke kender til konsekvenserne af at skulle aflevere en bil, der har ejendomsforbehold, og af at misligholde låneaftalen, siger han.

- Man risikerer at blive registreret i RKI, så man ikke kan optage et nyt lån. Og udbetaling samt de afdrag, man allerede har betalt, går tabt.

I de seneste år er priserne på især elbiler faldet markant. Det har medført, at nogle bilejere nu er teknisk insolvente. Det vil sige, at deres restgæld overstiger bilens nuværende værdi.

Det kan være fristende i den situation at få indfriet sin restgæld ved at aflevere bil og nøgler til finansieringsselskabet.

- Det er muligt at gøre med de nuværende regler. Men formålet med loven er at beskytte forbrugeren, hvis økonomien pludselig skulle ændre sig, siger Uffe Foged Jespersen.

- Hvis reglerne begynder at blive brugt til helt andre formål, kan det jo være, at der bliver kigget på reglerne.

Køber skal have misset betaling af afdrag, før det kan komme på tale, at bilen skal afleveres, tilføjer han.

Har bilen skader, der ikke er almindelig slitage, risikerer køberen også at skulle betale for en eventuel værdiforringelse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek