Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Silkeborg, 16/09/2019 - 22:39

Kent Nielsen afviser sejrspres og fyringstrussel

Kent Nielsen føler sig hverken fyringstruet eller tvunget til sejr i næste kamp mod Lyngby.

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det kører slet ikke for Silkeborg efter oprykningen til 3F Superligaen, men selv om holdet endnu ikke har vundet efter ni spillerunder, tager cheftræner Kent Nielsen situationen med ophøjet ro.

Mandag tabte holdet 0-3 hjemme mod OB, og man står foran et svært kampprogram den kommende tid.

I næste runde kommer Lyngby på besøg, men derefter hedder menuen FC København, FC Midtjylland og AGF i nævnte rækkefølge.

Derfor kunne Lyngby-kampen ligne den klart bedste mulighed for endelig at få en sejr og ikke ende med at blive hægtet af i bunden. Men sådan ser Kent Nielsen det ikke.

- Vi er ikke pisket til at vinde - ikke hvis vi taber til Lyngby og vinder resten (af kampene, red.), siger han.

Trods det svære kampprogram og den sløje form maler træneren ikke fanden på væggen.

- Vi tænker ikke i sandsynligheder - vi tænker i, hvordan vi skal vinde den næste kamp, siger han.

Ni kampe i streg uden sejr og en sidsteplads i rækken afstedkommer ofte fyringsrygter. Dem tænker Kent Nielsen dog ikke på.

- Det er jeg blevet for gammel til. Det er et vilkår, når vi sætter os i det varme sæde, siger han.

Silkeborg-træneren er dog opmærksom på situationen i Superligaen, hvor man mandag så Esbjerg fyre sidste sæsons bronzetræner John Lammers.

- Lunten er blevet kortere og kortere generelt i Superliga-klubber, men det er ikke noget, som jeg tænker over, siger han.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek