Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aleppo, 30/11/2024 - 01:50

Medie: Rusland øger bidrag til syrisk kamp mod jihadister i Aleppo

Rusland øger ifølge kilder i Syriens forsvar dets bidrag til nedkæmpelsen af jihadistoprøret i Aleppo.

Af: /ritzau/

Rusland har lovet Syrien, at man vil øge militærbidraget til præsident Bashar al-Assads regering, som de seneste dage har forsøgt at nedkæmpe et tiltagende oprør af jihadister i den nordvestlige provins Aleppo.

Det oplyser to kilder fra det syriske forsvar natten til lørdag til nyhedsbureauet Reuters.

Reuters har ikke sat navn på kilderne, og det står umiddelbart ikke helt klart, hvor høj en position i det syriske forsvar de bestrider.

Kilderne oplyser dog til nyhedsbureauet, at man fra syrisk side forventer, at den øgede militærbistand vil begynde at ankomme inden for tre døgn.

Rusland har en luftbase ved navn Khmejmim i nærheden af den syriske by Latakia, som ligger på landets vestkyst. Det er ifølge kilderne her, hjælpen forventes at ankomme.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek