Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Malmø, 05/05/2024 - 10:04

Sverige forbereder sig på uroligheder ved Eurovision

Søndag afholdes Eurovisions officielle åbningsceremoni uden den israelske deltager, Eden Golan.

Johan Nilsson/TT/Reuters

Af: /ritzau/

En bekymrende uro ulmer i disse dage i Malmø, hvor dette års internationale sangkonkurrence Eurovision skal afholdes i den kommende uge.

Gennem flere måneder har Israels deltagelse skabt stor debat og forargelse blandt kritikere.

Det er langtfra første gang, at politik bliver blandet ind i den store årlige musikfest. Men dette års udgave tegner sig til at blive en af de mest kontroversielle.

De svenske myndigheder har i den seneste tid forberedt sig på, at der kan komme flere protester, aktioner og demonstrationer.

På grund af krigen mellem Israel og den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas har flere tusinde kunstnere i både Danmark, Sverige og flere andre lande opfordret både tv-kanaler, lande og kunstnere til at boykotte Eurovision.

Det er særligt Israels omfattende bombardementer af Gazastriben, som har vakt kritik. De har kostet 35.000 palæstinensere livet.

Myndighederne i Sverige står over for en større opgave med at sikre ro og orden, når Eurovision løber af stablen i næste uge.

Svensk politi har oplyst, at sikkerheden vil blive øget. Både dansk og norsk politi skal bidrage til indsatsen i Malmø.

Politiet vil desuden bruge kameraovervågning med droner til at overvåge byen fra 4. til 13. maj.

Den første semifinale er tirsdag 7. maj. Men sikkerheden skrues op et par dage før, fordi Eurovisions officielle åbningsceremoni med den turkisblå løber finder sted søndag 5. maj.

Her vil tilskuere og pressen kunne møde dette års Eurovision-deltagere.

Men den israelske deltager, 20-årige Eden Golan, vil ikke være at finde på løberen.

Allerede i februar blev det besluttet, at hun af hensyn til sin sikkerhed skal blive væk fra åbningsceremonien. Det skriver flere israelske medier.

Eden Golan skal synge sangen "Hurricane". Den havde oprindeligt en anden titel.

European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har vurderet, at sangens oprindelige titel "October Rain" og noget af sangteksten var politiske med referencer til Hamas' angreb mod Israel den 7. oktober.

Angrebet kostede omkring 1200 israelere livet.

Israel har indvilget i at ændre både titlen og sangteksten for at kunne deltage i sangkonkurrencen.

Senest har EBU besluttet at forbyde palæstinensiske flag og skilte med politiske budskaber.

Dette års Eurovision består af to semifinaler og en finale. De bliver afholdt 7., 9. og 11. maj i Malmö Arena.

/ritzau/


København, 21/11/2025 - 11:38

Esben Bjerre taler ud for første gang: Jeg havde en affære

Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Esben Bjerre indrømmer utroskab mod hustruen Sisse Sejr-Nørgaard og sender en stikpille til medierne, som han mener, har givet historien for meget opmærksomhed.

- Jeg havde en affære, som min hustru opdagede.

Sådan lyder det fra tidligere radio- og tv-vært Esben Bjerre i det seneste afsnit af den populære podcast "Her går det godt", hvor han for første gang udtaler sig om hustruens stalkingsag.

42-årige Sisse Sejr-Nørgaard blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Sisse Sejr mente, at hendes stalkingoffer havde en affære med hendes ægtemand. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun i retten.

Indtil videre har Esben Bjerre været tavs om den påståede utroskab, men nu tager han bladet fra munden.

Det skyldes, at ankefristen for sagen udløb fredag, forklarer han i podcasten, hvor han deler værtstjansen med Peter Falktoft.

Værten sætter også ord på sin kones handlinger mod kvinden, han havde en affære med.

- Det var en rigtig spids sommer sidste år. Hun (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) reagerede ved at bestille nogle borde og nogle nyhedsbreve til vedkommende. Det var idiotisk - det har hun sagt undskyld for, og nu har hun også fået en straf.

Esben Bjerre sender også en stikpille til medierne, som han mener, ikke burde have blæst en så privat historie op.

- Jeg ved godt, der sidder nogle og tænker, at det er sådan, det er at være i fjernsynet. Jeg er simpelthen bare ikke enig. Jeg synes ikke, at folks private nedsmeltninger skal have gigantiske personlige konsekvenser.

Han sender samtidig en undskyldning til sine nærmeste:

- Jeg vil bare sige, at jeg er mest ked af den situation, jeg har sat hende (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) og min familie i. Det er ikke en undskyldning for, hvad der er sket, men en forklaring på, hvorfor der skete noget.

Esben Bjerre og Sisse Sejr-Nørgaard har sammen to børn på 4 og 11 år.

- At mine børn og hustru og alle andre har kunnet læse med i vores mest private sammenbrud, har været så grænseoverskridende, at du tror, det er løgn, siger han i podcasten.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/11/2025 - 11:18

Esben Bjerre taler ud for første gang: Jeg havde en affære

Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Esben Bjerre indrømmer utroskab mod hustruen Sisse Sejr-Nørgaard og sender en stikpille til medierne, som han mener har givet historien for meget opmærksomhed.

- Jeg havde en affære, som min hustru opdagede.

Sådan lyder det fra Esben Bjerre i det seneste afsnit af den populære podcast "Her går det godt", hvor han for første gang udtaler sig om hustruens stalkingsag.

42-årige Sisse Sejr-Nørgaard blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Sisse Sejr mente, at hendes stalkingoffer havde en affære med hendes ægtemand. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun i retten.

Indtil videre har Esben Bjerre været tavs om den påståede utroskab, men nu tager han bladet fra munden.

Det skyldtes, at ankefristen for sagen udløb fredag, forklarer han i podcasten, hvor han deler værtstjansen med Peter Falktoft.

Værten satte også ord på sin kones handlinger mod kvinden, han havde en affære med.

- Det var en rigtig spids sommer sidste år. Hun (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) reagerede ved at bestille nogle borde og nogle nyhedsbreve til vedkommende. Det var idiotisk - det har hun sagt undskyld for, og nu har hun også fået en straf.

Esben Bjerre sendte også en stikpille til medierne, som han mener, ikke burde have blæst en så privat historie op.

- Jeg ved godt, der sidder nogle og tænker, at det er sådan, det er at være i fjernsynet. Jeg er simpelthen bare ikke enig. Jeg synes ikke, at folks private nedsmeltninger skal have gigantiske personlige konsekvenser.

Han sender samtidig en undskyldning til sine nærmeste.

- Jeg vil bare sige, at jeg er mest ked af den situation, jeg har sat hende (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) og min familie i. Det er ikke en undskyldning for, hvad der er sket, men en forklaring på, hvorfor der skete noget.

At hans påståede utroskab fyldte så meget i medierne, har været en voldsom oplevelse for podcastværten.

- At mine børn og hustru og alle andre har kunnet læse med i vores mest private sammenbrud, har været så grænseoverskridende, at du tror, det er løgn.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/11/2025 - 08:00

FAKTA: Genbrug og giv nyt liv

* Lav om: Hvis ærmerne er blevet slidte, kan du klippe dem af og strikke nye kanter i ærmegabet - så har du en vest. Du kan også forvandle en sweater til en cardigan.

* Genbrug garnet: Du kan vælge at trevle en sweater op og genbruge garnet i et nyt projekt. Det er en fantastisk måde at spare både ressourcer og penge på. Og har du børnestrik, der er blevet for småt, kan du forlænge ærmer og krop, så trøjen passer en sæson mere.

* Brug resterne: De små nøgler, der ligger og venter på at blive brugt, kan blive til den smukkeste personlige sweater. Strik med striber, felter eller tone-i-tone, og nyd, at intet går til spilde.

Kilde: strikdesigner og indehaver af Strikkeakademiet Pernille Cordes.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/11/2025 - 08:00

FAKTA: Sådan vasker du i hånden

* Fyld en balje med lunkent vand (højst 35 grader), og tilsæt lidt uldvaskemiddel.

* Læg strikken i blød i 20-30 minutter. Undgå at vride eller gnide.

* Skyl forsigtigt, og sørg for at vandet har samme temperatur hele vejen igennem, så ulden ikke får et "kuldechok".

* Læg strikken i et håndklæde, og rul den, så vandet presses ud.

* Alternativt kan du lægge den i et vaskenet og køre en kort centrifugering på maks 800 omdrejninger - det fjerner vandet hurtigt og effektivt uden at skade fibrene.

Kilde: strikdesigner og indehaver af Strikkeakademiet Pernille Cordes.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek