Stadig flere danskere investerer.

I første halvår af 2024 steg antallet af danskere med en aktiesparekonto med 71.000. Det er ifølge interesseorganisation for penge- og realkreditinstitutter Finans Danmark den største stigning på seks måneder, siden ordningen blev indført i 2019.

Og der er god grund til at kigge nærmere på netop aktiesparekontoen, fortæller forbrugerøkonom hos Sydbank Ann Lehmann Erichsen:

- Fordelen ved at oprette en aktiesparekonto er, at beskatningen på en aktiesparekonto er mere lempelig end på et normalt aktiedepot.

- Når du har en aktiesparekonto, falder der en skat på 17 procent én gang om året af udbyttet, uanset hvor meget du har købt eller solgt, fordi kontoen er beskattet af, hvor meget der er på kontoen, siger hun.

Hvis du ikke har en aktiesparekonto, og du køber aktier på andre måder, skal du ved salg med et udbytte på under 61.000 kroner betale 27 procent i skat. Er dit udbytte højere end det, skal du betale 42 procent - hvis du altså vælger at sælge.

- Så der er noget at hente ved at få en aktiesparekonto. Du skal heller ikke udregne din egen skat, for det er bankens opgave, og den sørger også for, at skatten bliver betalt, fortæller hun.

Du kan også oprette en aktiesparekonto til dit barn. Der er ingen aldersbegrænsning, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

- Det kan være et supplement, hvis du er meget glad for at spare op til dit barn, og du har nået grænsen for børneopsparingen, siger hun.

Halvdelen af dem, der har en aktiesparekonto, er ifølge Finans Danmark personer, der allerede var investorer, inden de oprettede kontoen. Den anden halvdel er nye investorer, som ikke har investeret før.

Ann Lehmann Erichsen tilhører selv den halvdel, som allerede investerer. For nylig blev hun rådgivet til at oprette en aktiesparekonto, fordi skatten er lav. Indtil da havde hun været skeptisk.

For der er også ulemper ved en aktiesparekonto.

- Du må kun have én, og du kan ikke flytte den til en anden bank. Desuden er der et loft på, hvor meget du må sætte ind, siger hun.

I 2024 blev det loft - kaldet indskudsloftet - hævet til 135.900 kroner. Fra næste år bliver det hævet yderligere til 156.900 kroner.

Men det er ikke nok for dem, der er ægte investeringshajer, vurderer Ann Lehmann Erichsen.

- Hvis du får en aktiesparekonto, bliver glad for den og når loftet, så er du tvunget over i andre produkter. Det er ærgerligt, for det kan få nogle til at stoppe med at investere, siger hun.

Det betyder dog ikke, at selve værdien på kontoen ikke må overstige 135.900 kroner.

- Det gør ikke noget, at værdien af de aktier, der er købt, er eksploderet ud over grænsen. Men hvis du har investeret 100.000 kroner, og du rammer en guldåre, hvor pengene vokser til 200.000, så kan du ikke skyde flere penge ind.

- Men så har den bare optjent sit formål, og det skal man jo heller ikke være ked af, siger Ann Lehmann Erichsen med et grin.

I Sverige og Norge er der intet loft over, hvor meget man må investere via deres ordninger, oplyser Finans Danmark. I Finland er loftet 750.000 danske kroner.

I alt 427.000 danskere har en aktiesparekonto. Men mange flere bør oprette en, mener Ann Lehmann Erichsen.

- Der er et politisk ønske om, at det med at investere ikke kun skal være for de få. Det har i mange år haft ry for kun at være for mænd med cigarer i munden og pomadehår. Man havde svært ved at tegne et folkeligt billede af det.

- Men det er blevet meget bedre, eftersom bankerne og investeringsplatformene har tilbudt løsninger med lave omkostninger. Så der er plads til, at flere kommer ind i kampen, siger hun.

/ritzau fokus/