Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

03/01/2025 - 10:00

Is på bilruden kan koste dyrt: Sådan sikrer du dig effektivt

Af hensyn til både trafiksikkerhed og for at undgå en bøde er det vigtigt, at du får fjernet is og dug fra bilens ruder, før du kører ud i trafikken.

Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Hvis du er bilejer, kender du sikkert dette scenarie.

Vinterfrosten sætter ind, og du kommer ud om morgenen til en bil, der er fyldt med is på ruderne.

Det kan være et større arbejde at få bugt med isen - og faktisk ligefrem ulovligt at køre, hvis du ikke får den fjernet.

Så sørg for, at du har god tid, lyder det overordnede råd fra Patrick Rossing, der er junior teknisk konsulent ved FDM, motorejernes organisation.

- Det er vigtigt, at man ikke stresser over det, så man har tid til at fjerne det hele, siger han.

Det er nemlig ens eget ansvar som bilejer, at isen er væk. Det gælder både for ruder, men også bilens spejle og lygter.

- Hvis du bliver stoppet af politiet, og de vurderer, at du ikke har frit udsyn i bilen, venter der alt fra en bøde til en betinget frakendelse af kørekortet alt efter, hvor grelt tilfældet er, forklarer Patrick Rossing.

Er der et tykt lag is på ruden, kan du med fordel benytte en isfjerner på sprayflaske, så bliver det noget nemmere at skrabe ruderne isfri, lyder det fra administrerende direktør i Dansk Bilglas Peter Stig Christensen.

- Isfjerneren indeholder alkohol, der opløser isen. Det er det bedste middel, da det er hurtigt og effektivt, siger han.

Forsvinder al isen ikke af sig selv, er det en god idé at gå ruden efter med en isskraber. Den skal være af plast - ikke af metal, da det er mest skånsomt for ruden, påpeger han.

- Har frosten været hård, kan der stadigvæk sidde nogle kratre på ruden. Dem skal man sørge for at få væk. Det glemmer mange, og de risikerer at ødelægge vinduesviskerne, siger han.

Mange vil måske tænke, at varmt vand kan gøre tricket med at få isen af vejen hurtigt.

Men man skal være meget varsom med vand, da temperaturforskellen kan få ruden til at revne - specielt hvis man i forvejen har et stenslag eller anden skade på ruden.

- Man skal ikke tage en grydefuld kogende vand og pøse hen over ruden. Det er no-go. Tag i stedet noget lunkent vand, og husk at tørre efter med det samme med en tør klud, siger Peter Stig Christensen.

Når vi kommer til de kolde perioder, er det ikke kun is, men også dug der kan komme på indersiden af ruden. Derfor er det en god idé at pudse sine ruder jævnligt indvendigt, så de er rene.

- Hvis ruderne er fedtede, så binder duggen sig til fedtet på ruderne. Husk at bruge dit airconditionanlæg om vinteren, selv om det er koldt, for det er med til at afdugge kabinen, siger Patrick Rossing fra FDM.

For at gøre processen hurtigere kan man måske fristes til at lade bilen holde i tomgang, så den varmer ruderne op. Men det bør man være varsom med, da der er regler for, hvor længe du må holde i tomgang, forklarer Patrick Rossing.

- Reglen er afhængig af, hvilken kommune du bor i. Typisk er den på et minut. Og hvis du overtræder grænsen, risikerer du en bøde på 1000 kroner eller derover, siger han.

Det skader desuden motoren at sætte bilen i tomgang i minusgrader, forklarer den administrerende direktør i Dansk Bilglas.

- Og så er det noget miljøsvineri at have en bil til at stå i tomgang, understreger Peter Stig Christensen.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek