Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

03/01/2025 - 10:00

Is på bilruden kan koste dyrt: Sådan sikrer du dig effektivt

Af hensyn til både trafiksikkerhed og for at undgå en bøde er det vigtigt, at du får fjernet is og dug fra bilens ruder, før du kører ud i trafikken.

Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Hvis du er bilejer, kender du sikkert dette scenarie.

Vinterfrosten sætter ind, og du kommer ud om morgenen til en bil, der er fyldt med is på ruderne.

Det kan være et større arbejde at få bugt med isen - og faktisk ligefrem ulovligt at køre, hvis du ikke får den fjernet.

Så sørg for, at du har god tid, lyder det overordnede råd fra Patrick Rossing, der er junior teknisk konsulent ved FDM, motorejernes organisation.

- Det er vigtigt, at man ikke stresser over det, så man har tid til at fjerne det hele, siger han.

Det er nemlig ens eget ansvar som bilejer, at isen er væk. Det gælder både for ruder, men også bilens spejle og lygter.

- Hvis du bliver stoppet af politiet, og de vurderer, at du ikke har frit udsyn i bilen, venter der alt fra en bøde til en betinget frakendelse af kørekortet alt efter, hvor grelt tilfældet er, forklarer Patrick Rossing.

Er der et tykt lag is på ruden, kan du med fordel benytte en isfjerner på sprayflaske, så bliver det noget nemmere at skrabe ruderne isfri, lyder det fra administrerende direktør i Dansk Bilglas Peter Stig Christensen.

- Isfjerneren indeholder alkohol, der opløser isen. Det er det bedste middel, da det er hurtigt og effektivt, siger han.

Forsvinder al isen ikke af sig selv, er det en god idé at gå ruden efter med en isskraber. Den skal være af plast - ikke af metal, da det er mest skånsomt for ruden, påpeger han.

- Har frosten været hård, kan der stadigvæk sidde nogle kratre på ruden. Dem skal man sørge for at få væk. Det glemmer mange, og de risikerer at ødelægge vinduesviskerne, siger han.

Mange vil måske tænke, at varmt vand kan gøre tricket med at få isen af vejen hurtigt.

Men man skal være meget varsom med vand, da temperaturforskellen kan få ruden til at revne - specielt hvis man i forvejen har et stenslag eller anden skade på ruden.

- Man skal ikke tage en grydefuld kogende vand og pøse hen over ruden. Det er no-go. Tag i stedet noget lunkent vand, og husk at tørre efter med det samme med en tør klud, siger Peter Stig Christensen.

Når vi kommer til de kolde perioder, er det ikke kun is, men også dug der kan komme på indersiden af ruden. Derfor er det en god idé at pudse sine ruder jævnligt indvendigt, så de er rene.

- Hvis ruderne er fedtede, så binder duggen sig til fedtet på ruderne. Husk at bruge dit airconditionanlæg om vinteren, selv om det er koldt, for det er med til at afdugge kabinen, siger Patrick Rossing fra FDM.

For at gøre processen hurtigere kan man måske fristes til at lade bilen holde i tomgang, så den varmer ruderne op. Men det bør man være varsom med, da der er regler for, hvor længe du må holde i tomgang, forklarer Patrick Rossing.

- Reglen er afhængig af, hvilken kommune du bor i. Typisk er den på et minut. Og hvis du overtræder grænsen, risikerer du en bøde på 1000 kroner eller derover, siger han.

Det skader desuden motoren at sætte bilen i tomgang i minusgrader, forklarer den administrerende direktør i Dansk Bilglas.

- Og så er det noget miljøsvineri at have en bil til at stå i tomgang, understreger Peter Stig Christensen.

/ritzau fokus/

København, 18/09/2025 - 16:42

Dansk musiker udgiver ny bog: Det er et smertefuldt skrig fra et barn

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Thomas Buttenschøn beskriver sin nye bog som et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene som brun, hiv-positiv og forældreløs i en lille jysk by.

Musikeren Thomas Buttenschøn har skrevet en bog til sit eget otteårige jeg, "Nu skriger jeg i stilhed", som udkommer 22. september.

Det oplyser Forlaget 28B i en pressemeddelelse og kalder bogen for et opgør med barndommens tavshed og tabuer.

- Thomas Buttenschøns nye bog er ikke et glat selvportræt. Det er et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene - som brun, hiv-positiv, forældreløs i en lille jysk provinsby. Et barn, der lærte at smile, mens det råbte indeni.

Ifølge forlaget har Thomas Buttenschøn skrevet bogen for alle de børn og voksne, der står udenfor - de oversete, de tavse, de forkerte.

- Det er en bog, der nægter at pakke noget ind eller lægge fingre imellem. En bog, der kræver retten til at være vred, til at fylde, til at eksistere på egne vilkår, skriver forlaget.

40-årige Thomas Buttenschøn kom til verden i Zambia som søn af en zambisk mor og en dansk far.

Da han var spæd, flyttede familien til Danmark nær Gylling ved Odder.

Han er født hiv-positiv og mistede begge sine forældre til aids, da han var barn.

Efter sine biologiske forældres død boede han ved en plejefamilie.

De oplevelser har han delt i bogen "I begyndelsen var døden", som udkom i 2019. I bogen reflekterer han over livets skrøbelighed og styrken i at overkomme modgang.

Thomas Buttenschøn har været en del af musikscenen i snart 20 år.

I 2006 fik han sit store gennembrud med nummeret "Fantastiske mandag" fra albummet af samme navn.

Siden er det blevet til et hav af plader og hits som "Smukkere end smuk".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2025 - 16:19

TV 2-vært mistede sin mand: Han nåede at sætte mig fri

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Peter Christensen vidste, at han skulle dø af kræft, og insisterede på, at familien skal leve videre, fortæller hans hustru, Josefine Kofoed, i Alt for damerne.

Efter fire års sygdom døde den tidligere forsvars- og skatteminister Peter Christensen af kræft i februar og efterlod sig sin hustru, TV 2-vært Josefine Kofoed, parrets søn og hans to døtre fra sit første ægteskab.

I et stort interview med Alt for damerne sætter Josefine Kofoed ord på tabet af sin mand, som hun blev gift med i 2016.

Her fortæller hun, at Peter Christensen inden sin død gjorde det klart for hende, at hun skulle huske at leve sit liv.

- Det var vigtigt for Peter, at jeg kunne give plads til, at der kunne komme kærlighed ind i mit liv igen. Og at Niels Bjørn fik en faderfigur, siger hun til Alt for damerne og fortsætter:

- På den måde nåede han at sætte mig fri, og det var enormt vigtigt, at han gjorde det, for ellers tror jeg godt, at jeg kunne være blevet enken med stort E. Som ville være bange for at ødelægge mindet om Peter, siger hun til magasinet.

Peter Christensen fortalte i 2011 til DR, at han som ung var tæt på at miste livet, da han som 16-årig fik konstateret kræft.

Ifølge Politiken fik han konstateret sygdommen igen for fire år siden.

Han blev 49 år gammel.

Peter Christensen var folketingsmedlem for Venstre fra 2001 frem til 2015, hvor han ikke genvandt sit mandat i Sønderjylland ved folketingsvalget samme år.

Efter tre måneder væk fra dansk politik blev han igen minister, da han afløste Carl Holst som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Det skete i september 2015 og varede frem til november året efter.

Inden tiden i Folketinget var Peter Christensen landsformand for Venstres Ungdom fra 1999 til 2001.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

FAKTA: KRAM spiller en vigtig rolle

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

Omfavn kropslige forandringer og pust nyt liv i træningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivationen og træningsglæden kan genfindes, hvis du lærer at rumme frustrationen og justerer dine forventninger, siger en sportspsykolog og en fysioterapeut.

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek