Zentropa kræver, at USA's ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, fjerner et videoklip fra filmen "Druk", som de har delt i et opslag på mediet X.

Det oplyser det danske filmselskab i et skriftligt svar til TV 2.

- Zentropa er ikke blevet kontaktet forud for brugen, og vi retter henvendelse til dem for at få videoen taget ned igen, lyder det ifølge mediet.

Videoen blev delt på X onsdag, men selskabet er først blevet opmærksom herpå fredag, skriver TV 2.

I klippet ses en dansende Mads Mikkelsen. Videoen er delt som et svar til et opslag fra Greg Bovino, der er chef for det amerikanske grænsepoliti.

- En advarsel til illegale immigranter: Los Angeles, Chicago og Charlotte var kun begyndelsen. Vi vil anholde jer ... Forstår I det, skriver han i opslaget.

I et efterfølgende opslag lyder det desuden, at opslagene med Mads vil fortsætte, indtil "moralen forbedres". Det uddybes ikke, hvad der menes med dette.

Det er ikke første gang, at de amerikanske myndigheder oplever kritik fra kunstnere.

Tidligere denne uge tog den amerikanske popsanger Sabrina Carpenter kraftig afstand fra Det Hvide Hus, der brugte hendes sang "Juno" i en video med razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, lød det fra Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

Abigail Jackson, der er talskvinde for Det Hvide Hus, svarer:

- Her er en "Short n' Sweet" besked til Sabrina Carpenter: Vi vil ikke undskylde for at deportere farlige, kriminelle, ulovlige mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile fra vores land. Enhver, der forsvarer disse syge monstre, må være "stupid, or is it slow"?

"Short n' Sweet" henviser til Sabrina Carpenters album af samme navn, der udkom sidste år. "Stupid, or is it slow" henviser til en linje i singlen "Manchild", som Carpenter udgav tidligere på året.

/ritzau/

Zentropa kræver, at USA's ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, fjerner et videoklip fra filmen "Druk", som de har delt i et opslag på mediet X.

Det oplyser det danske filmselskab i et skriftligt svar til TV 2.

- Zentropa er ikke blevet kontaktet forud for brugen, og vi retter henvendelse til dem for at få videoen taget ned igen, lyder det ifølge mediet.

I klippet ses en dansende Mads Mikkelsen. Videoen er delt som et svar til et opslag fra Greg Bovino, der er chef for det amerikanske grænsepoliti.

- En advarsel til illegale immigranter: Los Angeles, Chicago og Charlotte var kun begyndelsen. Vi vil anholde jer ... Forstår I det, skriver han i opslaget.

/ritzau/

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/