Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 13/01/2026 - 17:58

Ngo: Omkring 2000 er dræbt under protester i Iran

Fra flere sider meldes der om stor stigning i dødstal under demonstrationer i Iran.

Stringer/Reuters

Af: /ritzau/

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationer i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

I det tal indgår 1850 demonstranter, 135 personer med forbindelse til regeringen, ni personer under 18 år og ni civile, som ikke var demonstranter.

Tidligere kom en lignende melding fra en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn. Vedkommende sagde, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Det var første gang, at myndighederne havde anerkendt meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som har været i gang i flere uger.

Situationen er præget af en del uvished, da en omfattende kommunikationsnedlukning i Iran i vidt omfang har hindret adgangen til informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation og økonomiske problemer.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Men det er langtfra sikkert, at styret vælter.

Reuters har talt med to diplomater, to regeringskilder i Mellemøsten og to analytikere, der siger, at det kræver en kombination af flere faktorer, inden det sker.

Udover at der skal være uro på gaderne og udenlandsk pres, kræver det, at folk hopper af i toppen af styret.

- For at den her form for ting skal lykkes, kræver det folk på gaderne i en meget længere tidsperiode. Og der skal være et opbrud i staten, siger Vali Nasr, som er professor i mellemøststudier ved Johns Hopkins University, til Reuters.

- Nogle dele af staten og især sikkerhedsstyrkerne skal hoppe af, fortsætter han.

Han henviser til, at der er mange lag i Irans sikkerhedsapparat. Professoren peger på, at alene de paramilitære styrker Revolutionsgarden og Basij-militsen tæller tæt på en million mennesker.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek