Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/02/2023 - 09:00

Svindel for millioner over telefonen sidste år: Smæk røret på

Hvis "banken" ringer, kan det være en god forretning at smække røret på, hvis du bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger, lyder det fra ekspert.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hold på password og brugernavn, hvis telefonen ringer, for der er forbryderiske typer ude efter dine penge.

Bare i 2022 blev danskere svindlet eller forsøgt svindlet for næsten 100 millioner kroner ved kontaktbedrageri over telefonen ifølge tal fra politiet.

Og denne type udspekuleret kriminalitet i telefonrøret sker oftere og oftere, lyder det fra Peter Kruse, som er it-sikkerhedsekspert ved sikkerhedsfirmaet CSIS.

- Hvis man bliver ringet op af nogen, der udgiver sig for at være fra eksempelvis banken og vil have dig til at godkende noget via MitID eller give dem loginoplysninger, så lad for guds skyld være med det, siger han.

For det kan ende grueligt galt.

- Giver du dem oplysningerne, kan de overføre penge fra din konto, og det finder du først ud af, når den rigtige bank ringer og spørger, hvorfor du mangler x antal kroner.

For netop at klæde befolkningen på til at gennemskue svindelopkald har politiet, Ældre Sagen, Det Kriminalpræventive Råd og Finans Danmark indgået et samarbejde i begyndelsen af 2023.

Og de kommer med en række gode råd til befolkningen.

- Du vil typisk blive bedt om at udlevere personlige oplysninger eller overføre penge til en "sikker konto", siger Anja Schulze-Larsen, der er specialkonsulent i Forebyggelsesteamet i Det Kriminalpræventive Råd.

- Det vil myndigheder som politiet, skattevæsnet eller banken aldrig bede om over telefonen. Så vær på vagt, påpeger hun.

Selve samtalen begynder ofte med, at vedkommende rigtig gerne vil hjælpe dig med et eller andet, og at det skal gå stærkt for at lægge pres på dig og stresse dig.

Det kan eksempelvis være, at svindlerne fortæller dig, at din bankkonto er ved at blive tømt.

- For at gøre det endnu mere vanskeligt at gennemskue, kan svindlerne få telefonnummeret, de ringer fra, til at se ud, som om det er fra politiet eller banken, siger Anja Schulze-Larsen.

- Smæk derfor røret på, hvis samtalen leder hen mod, at du skal opgive personlige oplysninger eller overføre penge.

Har du lag på efter et opkald, hvor alarmklokkerne ringede, opfordrer Anja Schulze-Larsen til, at du selv finder nummeret på din bank og beder dem om at bekræfte henvendelsen.

Det samme kan du gøre, hvis svindlerne udgiver sig for at være fra Skat eller politiet.

- Det er vigtigt, at du selv finder nummeret, for vi har set sager, hvor svindlerne selv udleverer et nummer, som så sender dig videre til en kriminel samarbejdspartner, advarer hun.

Ifølge sikkerhedsekspert Peter Kruse er der i dag mange af de rigtige forudsætninger til stede, for at de kriminelle kan lykkes.

Det er nemlig muligt at samle rigtig mange informationer på internettet.

- Det virker bare mere troværdigt, når forbryderen ringer og har gjort sit hjemmearbejde, siger han.

Det er både oplysninger om dig og ting, der sker i samfundet.

Ifølge Anja Schulze-Larsen kunne det være, at de kriminelle udnytter, at flere danskere regner med at høre fra Skat i forbindelse med årsopgørelsen i foråret.

- Vi har desværre også set skruppelløse tilfælde, hvor kriminelle har kigget i dødsannoncer og brugt det som indgangsvinkel, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek