Nytårsforsæt og gode intentioner står i kø i årets allerførste måned. Et nyt år, som du kan sætte dit aftryk på fra start.
Og det gælder altså også privatøkonomien for Elizabeth Frank Nebelong, som er stifter af platformen Budgetskolen og virksomheden Budgetnørden samt privatøkonomisk influencer under samme navn.
Først og fremmest laver hun et årsbudget - det vender vi tilbage til - og derudover sætter hun sig nogle klare privatøkonomiske mål for året.
- Jeg sætter mål for, hvad vi eksempelvis gerne vil smide ekstraordinært ind på vores boliglån, hvor meget jeg gerne vil investere for, og så skal der fyldes nogle børneopsparinger op.
- Så holder jeg øje med de mål hen over året. Ellers er det bare gode intentioner, og de bliver ikke overholdt. Man er nødt til at forholde sig til dem, lyder det af erfaring fra Elizabeth Frank Nebelong.
Og nu tilbage til budgettet. Hvis du allerede har et, skal det støves af i anledningen af årsskiftet.
- Lige nu ligger der i min e-Boks en masse breve om, at daginstitution og forsikring stiger. Gå ind og få opdateret det, siger indehaveren af Budgetnørden.
Har du ikke et budget, er det bare med at skyde året godt i gang med et.
Du kan finde gratis skabeloner på nettet. Og de fleste netbanker giver et ret overskueligt overblik over dit forbrug, så du let kan plotte beløbene ind.
Det gælder blandt andet husleje, forbrug i boligen, forsikringer, internet, daginstitution og fitnessabonnement. Når du har fået indtastet beløbene og har dannet dig et overblik, foreslår Elizabeth Frank Nebelong at lave en budgetkonto, der altid sørger for, at de regninger bliver betalt.
- Vil man gå et step videre, skal man også se på, hvad man gerne vil spare op til eksempelvis jul, ferie, bolig eller en ny cykel. Få det sat ind som en post i budgettet, så du prioriterer opsparing hver måned, siger hun.
Derudover er januar en klassisk oprydningsmåned, og Louise Skjødsholm, som er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Råd til penge, anbefaler at bruge lejligheden til at give privatøkonomien en tur med støvekosten.
- Måske har man tre streamingtjenester eller et abonnement på kosmetik, fitness eller lignende. Se på, om du egentlig bruger det hele og få luget ud, lyder hendes råd.
Lav også et tjek af, om der er penge at spare på de faste udgifter. Måske er du overforsikret eller kan få forsikringen eller mobilabonnementet billigere et andet sted.
- Se også på, hvilke lån I har. Måske kan de lægges sammen, og I kan forhandle jer til en bedre rente, siger Louise Skjødsholm.
Det er helt oplagt at se kritisk på alle posterne i budgettet. Hvad ryger der egentlig af penge til mad, og er det muligt at skære transportposten ned ved at tage cyklen eller toget.
- Hvis du gerne vil have lidt ekstra kroner ind, kan du også rydde ud i hjemmet og se på, om der er noget, du kan sælge. Det kan være tøj eller elektronik, hvor gevinsten kan bruges til at smide ind på en buffer til uforudsete udgifter, foreslår Louise Skjødsholm.
/ritzau fokus/