Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/11/2023 - 08:00

FAKTA: Kender du historien bag mortensaften?

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

* Historien om mortensgås blev trykt for første gang tilbage i 1616.

* Morten Bisp, der også kaldes Martin af Tours, blev udpeget til biskop i den midtfranske by Tours, hvor han levede i 300-tallet.

* Men Morten var beskeden og ønskede ikke at blive indsat i det høje embede. Derfor gemte han sig i en gåsesti.

* Det brød gæssene sig ikke om, så de skræppede og afslørede ham. Og derfor besluttede Morten, at gæssene skal spises hvert år på denne dag. Mange vælger dog at spise en and.

* Mortensdag er den 11. november, og mortensaften er den 10. november.

Kilder: Den Store Danske og kristendom.dk.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek