Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/04/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift til hvid ragù

Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus

Hvid ragù til 4 personer

Ingredienser:

* 300 gram kød eller plantefars (Sofie Borbiconi bruger helst salsiccia eller plantefars)

* Et stort løg

* 2-3 fed hvidløg

* 3 store gulerødder

* 2-3 stængler blegselleri

* 5-6 blade frisk salvie

* 3-4 deciliter hvidvin

* 75 gram koldt smør (til montering)

* En håndfuld revet parmesan (eller to)

* 1 deciliter pastavand

* 400 gram pasta (købt eller hjemmelavet)

Opskrift på ragù:

* Svits salsiccia på panden i lidt olivenolie. Tilføj løg og hvidløg og derefter gulerødder, selleri og frisk salvie, og lad det stege ved middel varme. Efter fem-syv minutter hældes hvidvin på, lad det koge ind, til der næsten ikke er mere væde tilbage.

* Tag panden af varmen, og tilføj koldt smør, parmesan og pastavand - og til sidst pastaen, som er kogt al dente. Vend det hele sammen, og server straks med et drys parmesan og basilikum på toppen.

Kilde: Sofie Borbiconi, journalist og forfatter til bogen "Håndlavet pasta".

/ritzau fokus/

TjekDet - faktatjek