Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/07/2023 - 08:01

Nikolaj Lie Kaas: Jeg kan ikke bære at give slip på halvvejen

Skuespilleren Nikolaj Lie Kaas har skrevet og instrueret den nye TV 2-serie "Agent".

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Nikolaj Lie Kaas havde fået lovet sig selv væk og forsikret både Det Kongelige Teater i København og en af verdens største banker, han skulle indspille en reklamefilm for i udlandet, om at stå til rådighed for dem – samtidig viste det sig.

Det havde han skrevet under på, og kontraktbrud kan få store konsekvenser for både image og økonomi.

Det lykkedes heldigvis Nikolaj Lie Kaas at rede trådene ud. Men derfra besluttede han, at han aldrig nogensinde ville risikere at ende i dobbeltbooking-ballade igen og fik anbefalet en agent af sin Blinkende Lygter-kollega Mads, ham med efternavnet Mikkelsen, som selv havde sådan en.

- Jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at styre min kalender. Jeg havde lavet for mange aftaler og var heller ikke specielt god til at forhandle løn, fortæller Nikolaj Lie Kaas.

- Jeg kan heller ikke leve uden min agent i dag. Hun er uundværlig, og jeg er dybt taknemlig for hende. Det er et meget tæt forhold, man har til sin agent, og det kan man også fornemme i serien. Hun er en god sparringspartner på mange andre planer end bare rent fakturamæssigt.

Nikolaj Lie Kaas har skrevet og instrueret den nye serie "Agent", som får premiere på TV 2 den 9. juli.

Serien centrerer sig om Johan - også kaldet Joe, når det skal være smart i en fart - som er agent for underholdningsbranchens hotteste navne.

Klientellet tæller blandt andre Game of Thrones-stjernen Nikolaj Coster-Waldau, skuespillerinden Birthe Neumann og to tidligere statsministre, som optræder i karikerede udgaver af sig selv i serien.

Det gør Nikolaj Lie Kaas også selv i en subtil cameo i en scene sammen med sin hustru - og så medvirker parrets ældste datter i øvrigt også i "Agent".

- Det er altid så privat, når man har sin familie med, fordi man ikke vil blande det sammen med ens arbejde. Det er meget delt op. I mit hoved i hvert fald.

- Men hvis jeg smider andre kendte ind på en rød løber, bør jeg også selv stå på mål for genren og den stil, jeg har lagt, siger Nikolaj Lie Kaas.

Joe er mellemmanden, der lander Tobias Rahim en kæmpe kontrakt, som skal sikre den danske superstjerne sit globale gennembrud i Sydamerika, han arbejder for at lande Dar Salim en kæmpe hovedrolle i Hollywood og på at realisere Ulrich Thomsens passionsprojekt om at lave en film om ost.

Men ud over at manøvrere deres professionelle virke afbøder Joe også deres palaver på privatfronten. Som når Lars Ranthe vil droppe skuespillet og arbejde som tømrer i stedet, Sidse Babett Knudsens betagelse af førnævnte Dar Salim og tv-værten Melvin Kakoozas kissemisse med korrespondentikonet Ulla Terkelsen.

Imens hober Joes egne problemer sig op, og han får roet sig selv længere og længere ind i sivene med lovning om kanotur, is og rejser til den datter, han kæmper for at blive ved med at se.

- Journalister er altid interesseret i at finde den personlige vinkel. Men Joe er skrevet ud fra min fascination af en type mennesker, som jeg egentlig ikke forstår: fantaster. Folk, der kun ser frem og ikke ser tilbage, siger Nikolaj Lie Kaas.

Dem er der en del af i underholdningsindustrien, som han selv har været en del af, siden han som teenager debuterede i filmen "Drengene fra Sankt Petri".

- Alle de ting, fantaster kaster sig ud i, lige meget hvor sindssygt risikabelt det er, lykkes ofte, fordi de tror på projektet, hvor jeg måske har en tendens til at være meget mere konservativ og et familiemenneske. Joe gør jo alt det, jeg ikke selv tør, siger Nikolaj Lie Kaas og fortsætter:

- Jeg har jo valgt at være den, jeg er, og synes, det er meget fornuftigt at passe på sig selv og sin familie. Jeg har, helt ærligt, ikke noget behov for at lave om på det menneske, jeg er, siger den 50-årige skuespiller og instruktør.

- Jeg har det fint med at leve det ud gennem Joe. Og det er sagt med en stor kærlighed og fascination, for det er virkelig også en åbenbaring, at folk tør så hårdt at kaste sig ud i ting. Nogle gange kan det gå galt. Men det lykkes jo for det meste.

På endnu et parameter er Nikolaj Lie Kaas fascineret af fantaster. De er dygtige til at markere succeserne.

Joe gør det så ved at poppe champagne og dele partypiller ud. Selv om det er euforiserende, er essensen inspirerende.

- Jeg er virkelig, virkelig dårlig til at fejre, når noget er lykkedes ... Jeg er ikke en, der køber gaver til mig selv, siger Nikolaj Lie Kaas.

- Jeg vil være sammen med familien. Det er min største gave - det er jo derfor, vi gør alt det her. Det er for at have mulighed for at være sammen med dem og nyde det.

Stjernerne er overvejende drysset overordentligt pænt ud over "Agent".
Nikolaj Lie Kaas har aldrig læst, hvad meningspressen synes om de film og serier, han har medvirket i. Men her, fortæller han, har han rent faktisk læst anmeldelserne.

- Nogle gange kommer man lidt med sine egne dårlige vittigheder og tænker: "Synes andre mennesker mon, det er morsomt?". Så jeg er simpelthen så glad for, at folk forstår det, siger han.

Nikolaj Lie Kaas begyndte for alvor at skrive på "Agent", da han havde fri fra optagelserne på "Britannia". Den britiske fantasyserie blev optaget i udlandet under coronapandemien, og det forhindrede Nikolaj Lie Kaas i at rejse frem og tilbage. Og da det meste var lukket ned, var det heller ikke muligt sådan at tage ud. Så han havde det, han kalder for hyggeligt samvær med sin computer.

Da manuskriptet for alvor tog form, fik han kompetente kræfter ind over og siden kapital til at vække ordene til live.

- Det er ligesom at have en revisor, siger Nikolaj Lie Kaas.

- Hvis der er noget, man er dårlig til, er det godt at have nogle, som kan dække den del af dit liv. I det her tilfælde har der været ret mange mennesker, som har støttet mig, når jeg har været ved at se det uoverskuelige i projektet.

Selv om det har været uoverskueligt en gang imellem, har det aldrig været urealistisk, understreger han.

- Jeg gør ikke noget halvt. Jeg er et menneske, som er meget stædigt. Så jeg kan ikke bære at give slip på halvvejen, siger Nikolaj Lie Kaas.

- Selv om det var hårdt og en helt ny boldgade, skal man gøre det ordentligt. Det er også det, der gør, at man er desto mere stolt, nu hvor serien er ude.

"Agent" kan ses på TV 2 hver søndag klokken 20. Næste afsnit kan allerede nu ses på TV 2 Play.

/ritzau/

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:26

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:12

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Annette Heick

* 53-årige Annette Vollmer Heick har været gift med kokken Jesper Vollmer siden 2001. Sammen har de sønnerne Eliot på 21 år og 16-årige Storm.

* Hun er oprindeligt uddannet ejendomsmægler, men har gennem årene arbejdet som både journalist, tv-vært, iværksætter, skuespiller og sangerinde.

* I dag er hun især kendt for sine roller i musicals som "Wicked", "My Fair Lady", "Evita" og "Mamma Mia" og hendes eget stykke, "Pennevenner".

* Annette Heick er datter af dansktopparret Keld og Hilda Heick. I 2021 udgav hun selvbiografien "Datteren". 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 08:00

Annette Heick er åben om økonomien: Vores madbudget er ikke ret stort

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Entertainer og iværksætter Annette Heick er selv blevet overrasket over, at familien ikke bruger flere penge på dagligvarer.

Annette Heick oplever, at privatøkonomi kan være et tabu - særligt når den ikke står snorlige. Men tavshed er et tab for alle, mener den 53-årige entertainer.

Derfor gør hun en dyd ud af at tale højt om pengesager - også når det er svært. Og hun kan ikke sige nok gange, at man skal snakke om løn for at undgå at blive snydt.

Her deler hun sine bedste sparefif - og hvad hun alligevel kan komme til at impulskøbe, når hun bliver grebet af en stemning.

Hvad har du senest brugt penge på?

- Jeg bruger meget store beløb i øjeblikket, fordi vi er i gang med at istandsætte et hus. Så jeg har senest brændt et anseligt beløb af på kloakker. Det er lidt utilfredsstillende, for man kan jo ikke se hele molevitten. Man graver og graver og dækker det til med jord.

- Men jeg har det godt på den måde, at det er en fremtidssikring. Der kommer meget mere vand, det ved vi. Så der er kommet pumpebrønde og faskine, og vi er sikret langt ind i fremtiden.

Hvad er dit allerbedste spareråd til hverdagen?

- Det er nok maden. Vi er lidt madfikserede hjemme hos os, men når jeg kigger på, hvad folk putter i deres indkøbskurve ... Vi tror, det er discount, når det er ultraforarbejdede produkter, men ofte er det jo dyrere. Hvis du tager hjem og laver mad af dine råvarer og laver rigeligt af det, er det meget billigere.

- Jeg er på ingen måde tilbudsjæger, og jeg aner stort set ikke, hvad ting koster. Jeg har fundet ud af, at vi lever meget billigt. Selv om vi spiser kød, og vi spiser smør. Men vi er gode til at spise mad, hvor noget bliver genbrugt, vi tager det, der lige er i køleren, eller laver mad til flere dage. Så vores madbudget er ikke ret stort. Der er virkelig mange penge at spare der.

Hvad ville du aldrig spare på?

- Smør. Og det er blevet rigtig dyrt, men det elsker jeg.

- Og forsikringer, der skal man ikke spare. Det tror jeg heller ikke, at mit forsikringsselskab synes, jeg gør, jeg burde simpelthen modtage en buket hvert år.

Hvor hænger pris og kvalitet for dig ikke sammen?

- Luksusvarerne, altså de dyre mærker. Det handler ikke om kvalitet, det er jo et brand, man køber ind i. Det er flotte tasker, men enhver kan jo sige sig selv, at der ikke er nogen tasker, der koster 50.000-100.000 i materialer eller arbejdsløn. Folk må selv om det, men det er ikke pris og kvalitet - det er pris og brand.

Hvad er din egen guilty pleasure?

- Det er aktier. Det er noget skidt, for jeg har den der Yahoo Finance-app, som jeg tjekker alt for ofte. Jeg skal detoxes, for jeg tjekker den 25 gange om dagen. Det kan jeg få utroligt meget tankevirksomhed til at gå med.

- Jeg kan godt komme til at impulskøbe aktier, det er ikke noget, jeg er vildt stolt af. Men jeg kan blive grebet af en stemning.

Hvad er det dummeste, du har brugt penge på?

- Det var dumt, at jeg købte en andelsbolig, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse og gældsat mig og købt en ejerbolig. Men jeg havde en opsparing, som jeg kunne bruge til den andelsbolig. Og mine forældre er ikke opmærksomme på, hvad der er en god og dårlig idé, og hvor man skal investere. De lever et meget almindeligt, sundt liv.

Hvad er de klogeste penge, du har brugt?

- Det er så modsætningen - det er at købe fast ejendom. Og det har det været hver gang. Vi har købt og solgt fem gange inden for de seneste 20 år. Jeg er mange gange blevet skudt i skoene: "Nej, nej, hvorfor har du købt det, det er jo helt sindssygt". For eksempel da vi flyttede til Sverige i sin tid og købte en grund. Men det gik jo meget godt. Så købte vi en grund på Bornholm, og der blev vi nærmest latterliggjort i offentligheden. Og det er også gået meget godt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek