Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/02/2025 - 09:05

Woody Allen-ven går bort i alder af 85 år

Amerikansk skuespiller Tony Roberts har medvirket i flere Woody Allen-film som "Annie Hall" fra 1977.

Henry McGee/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den amerikanske skuespiller Tony Roberts kendt fra flere film og Broadway musicals er gået bort i en alder af 85 år.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Dødsårsagen var ifølge familien komplikationer i forbindelse med lungekræft, som Tony Roberts var diagnosticeret med.

Hans bortgang blev annonceret af hans datter til det amerikanske medie New York Times.

Tony Roberts har optrådt i flere Woody Allen-film, hvor han ofte spillede en ven af instruktøren.

Det spændte til tider ben for Tony Roberts videre udfoldelse som skuespiller, mente han.

- Alle castingagenter så mig som den rolle, Woody (Woody Allen, red.) satte mig i, sagde Roberts i et interview til Los Angeles Times tilbage i 1997.

- Den persona, jeg var for Woody, var svær at bryde ud af, tilføjede han.

I sin lange karriere blev Tony Roberts nomineret til to Tony Awards, der er den fornemmeste teaterpris.

Han modtog nomineringerne for sin medvirken i "How Now, Dow Jones" og "Play It Again, Sam".

/ritzau/

TjekDet - faktatjek