Den kendte danske duo Ditte Hansen og Louise Mieritz vil gøre skammen til skamme.

De har selv følt skam. Skam over at fylde for meget, skam over at være for lidt og skam over ikke at være Instagram-perfekte.

Men de har også mærket, at de sammen kan udskamme skammen og hvile i at være et menneske med alle dets facetter.

- Skammen kan ikke leve, når der kommer lys på den, siger man. Den trives kun i mørket, lyder det fra Louise Mieritz.

Nu vil de belyse skammen, det giver, når ens krop ikke kan skabe det liv, den biologisk set er skabt til at skullet kunne.

Ifølge sundhedsmyndighederne oplever op mod 20 procent af alle par en periode med ufrivillig barnløshed.

Et af de par skildrer Ditte Hansen og Louise Mieritz i deres filmatisering af Tine Høegs roman "Sult", der får premiere på streaminggiganten Netflix næste år.

En kvinde og en mand - spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup - forelsker sig og forsøger at få et fælles barn - en søskende til hans to børn fra et tidligere forhold - men må igennem et opslidende fertilitetsforløb.

- Vi besluttede at lave det til en romantisk parforholdsfilm om at være i eksistentiel krise. Det synes vi ikke, vi har set før. En rejse ind i det mørke det er, fortæller Louise Mieritz, inden Ditte Hansen fortsætter:

- Er der én ting, man kan vide her i livet, så er det, at livet og kriserne rammer. Vi kan ikke undgå det, vi kan ikke kontrollere det. Så hvad gør vi, når det sker?, siger hun.

Trods den alvorlige tematik er filmen en rørende, humoristisk og følelsesladet historie, om kærligheden kan holde til kunstige hormoner og planlagt sex.

- Vi tager selvfølgelig problematikken meget alvorligt. Men vi har også lyst til at give håb til de mennesker, der går det igennem. Håb i processen og at der er lys, fortæller Ditte Hansen og bliver suppleret af Louise Mieritz:

- For os er humoren altid en følgesvend. Det er en måde, vi er i verden på.

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem et smil frem for en formanende finger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har gjort det til en del af deres kunstneriske DNA.

Men vejen til den platform, de har fået i dag, og som nu har bragt dem ind i Netflix, har dog ikke altid været til at smile af.

- Da vi startede, var det svært, fortæller Ditte Hansen.

- Jeg har et lille klip på min computer derhjemme, der hedder: "Kan kvinder være sjove?". Jeg tror, jeg har 15 artikler med overskrifter, der handler om det. Det synes jeg ikke, vi kæmper med på samme måde i dag. Vi har slået fast: Kvinder kan være sjove.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn".

Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Her har skabt de et rum, hvor de tør italesætte det, de ellers tidligere har fortiet.

- Vi har et ord, som vi har lært af vores vidunderlige ledelsescoach: stinkefasen. Nogle gange er man i stinkefasen, siger Louise Mieritz og uddyber:

- Man er midt i noget - en idéudvikling - og lige pludselig er man bare dårlig. Pissedårlig. Men det er ikke en fase, man skal løbe væk fra. Man skal gå ind i den. Som en bison. For der er enormt meget læring og guld i, hvordan man kan være i det svære. Sammen.

- Vi tror, vi skal være lykkelige hele tiden. Når vi går i seng, skal alt helst have været superrart og nemt. Men vi burde blive bedre til at være i ubehaget også.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Et univers om to skuespillere, meget apropos, der kæmper for at få andre roller end som "nogens mor" eller "gammel luder", når man som kvindelig skuespiller er over 40.

Sidste år kastede Ditte Hansen og Louise Mieritz sig ud i et nyt projekt. I TV 2-serien "Dansegarderoben" undersøgte de situationen for kvinderne i generationen før dem.

Fiktionsserien udspillede sig i og omkring Teltet på Bakken i 70'ernes Danmark. Men det var ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne bag dem.

Serien skildrede blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der blev fortiet af tavshedskulturen, som herskede af frygt for repressalier.

Næste år er Ditte Hansen og Louise Mieritz som bekendt klar med deres tredje frådende fortælling, "Sult".

- Når vi taler med folk, som går igennem fertilitetsforløb, er der utrolig meget tavshed og skam, siger Louise Mieritz og fortsætter:

- Kriser rammer alle steder, og man er ikke en taber, et dårligere menneske eller en falliterklæring, fordi man går igennem noget, der er svært. Det er en del af livet, og det er en kæmpe trøst at vide, at man ikke er alene.

/ritzau/

Der er dømt kaos til børnefødselsdag og besværlige bedsteforældre, når parret Mathias og Louise prøver at få hverdagen til at hænge sammen som småbørnsforældre i TV 2's serie "De bedste år".

Magnus Millang og Stephania Potalivo portrætterer de to forældre i fortællingen, der sætter spørgsmålstegn ved, om tiden med småbørn egentlig er de bedste år i ens liv.

Og rollen i serien har Stephania Potalivo nydt, selv om hun ikke har begået sig meget i den før.

- Jeg synes, at det har været superfedt at få en mere voksen rolle. Mange af de ting, jeg har lavet, har været meget ungdomsbaserede og handlet om at være ung.

- Det er jeg jo rent faktisk ikke længere. Ikke fordi jeg siger, at jeg er gammel, men jeg er klart et helt andet sted i livet.

Stephania Potalivo er privat gift med Nils Petter Bro. Og selv om parret ikke har børn endnu, så kan skuespilleren se sig selv i rollen som Louise.

- Jeg har det rigtig godt med familierollen, for selv om det ikke helt er et liv, jeg selv lever endnu, så er jeg jo 38 år, siger skuespillerinden, som offentligt har delt sin kamp for at få børn blandt andet i DR-programmet "Hvordan bliver jeg gravid?".

- Det har været dejligt og meget naturligt at få lov at spille noget, der på en eller anden måde matcher med, hvor jeg er i livet i dag.

Selv om de mere modne roller taler godt ind i Stephania Potalivos private liv, er det ikke ensbetydende med en afslutning på kapitlet med ungdoms- og børne-tv.

- Jeg synes ikke, at det ene udelukker det andet. Hvis jeg laver noget, som jeg synes, er sjovt, med mennesker, jeg godt kan lide, er mine krav heller ikke så store.

- Det er også noget, som jeg har fundet ud af ved at blive ældre. Jeg går ikke så meget op i, hvad andre tænker, og hvad det har af konsekvenser, hvis jeg tilvælger et job frem for et andet, lyder det fra skuespillerinden, der håber at forsætte med at lave børne-tv.

"De bedste år" har netop levet op til de få krav, som Stephania Potalivo stiller.

Faktisk vil hun gå så langt som at sige, at serien, der er lavet af brødrene Emil og Magnus Millang, er "noget af det fedeste, hun nogensinde har været med i".

- Det er et ret unikt univers, som er blevet skabt, med noget, der er ægte og genkendeligt. Den rummer utrolig meget, da det ikke er ren komedie eller rent drama. Det er noget af det sværeste at koge det sammen.

- Når man bare har manuskripter, der spiller totalt, så er det jo en gave som skuespiller, siger den 38-årige skuespiller.

"De bedste år" kan ses på TV 2 og TV 2 Play. Foruden Magnus Millang og Stephania Potalivo tæller castet blandt andre Søs Egelind, Ditte Hansen og Lars Brygmann.

/ritzau/

* Det anbefales, at du holder temperaturen i hjemmet på mellem 18 og 20 grader. Men 18 grader er minimum for at undgå skimmelsvamp.

* Skru lige højt op for alle radiatorer i hjemmet. Dermed sikrer du, at varmen fordeler sig bedre.

* Sørg for at lufte ud hver dag. Luften udefra er lettere end den indenfor og derfor nemmere at varme op. Sluk for radiatorerne, når du lufter ud, så de ikke varmer for fuld kraft imens.

Kilde: sparenergi.dk, som drives af Energistyrelsen.

/ritzau fokus/

Oktobers komme skyder atter gang i fyringssæsonen. Og det er en oplagt anledning til at genoplive de gode sparevaner, du lærte under energikrisen for to år siden, da priserne var skyhøje.

Det mener Henrik Bisp, som er fagekspert i bæredygtighed hos Videncentret Bolius.

- Energikrisen, der blev udløst af krigen i Ukraine, ligger nogle år bag os nu, og alle opgørelser over vores forbrug af både el og varme viser, at vi er røget helt tilbage til vores almindelige forbrug fra før krisen, siger han.

Tal fra Energistyrelsen viser en stigning i danskernes strømforbrug i både første og andet kvartal af 2024 sammenlignet med året før. Og faktisk ramte forbruget i første kvartal det højeste niveau nogensinde.

Ifølge styrelsen kan en del af forklaringen være, at flere husejere har erstattet olie- eller gasfyret med en eldrevet varmepumpe, og at flere har en elbil stående i garagen.

Uanset hvad kalder det stigende forbrug på, at vi skruer op for spareiveren, siger Henrik Bisp.

- Anbefalingen fra energiudbyderne for både el og gas lyder, at vi skal holde tilbage som forbrugere, fordi det er med til at give et overskud af energi herhjemme, så vi undgår spidsbelastninger, siger han og fortsætter:

- Det endnu bredere perspektiv i forhold til vores energiforbrug er, at det er dokumenteret i adskillige rapporter, at hvis vi forbruger mindre energi, så nedsætter vi vores samlede klimaaftryk.

Helt nært er der også penge at spare på husets varmeregning, hvis du skruer et par grader ned for radiatorerne.

- For hver grad du sænker temperaturen, kan du spare op til fem procent på varmeregningen. Ligger temperaturen i huset på 22-23 grader, batter det blot at skrue ned til 21 eller 20 grader, lyder det fra Henrik Bisp.

I forbindelse med at du tænder for varmen her i oktober, foreslår han, at du og familien tænker over, hvor varmt der egentlig er i huset, og om der kan skrues ned.

Læg ud med at måle temperaturen. Det kan gøres ved at placere termometre forskellige steder i hjemmet. Undgå at placere dem direkte på radiatorer eller nede på gulvet, hvis der er gulvvarme.

- Erfaringsmæssigt ved vi, at vi er gode til at have det for varmt. Vi har det ofte et par grader varmere derhjemme, end vi tror, vi har, fortæller Henrik Bisp.

Når sommeren slutter, bør det ifølge ham være naturligt, at du ikke længere går rundt med bare tæer og T-shirt indendørs.

- Der er nogle, som synes, at det er rigtig rart. Men vi tilpasser jo vores udendørs tøj til vejret, når det skifter. Hvorfor så ikke gøre det samme indendørs og tage en striktrøje samt et par tykke sokker på, siger han.

Som husejer kan du i oktober også sørge for at gøre tiltag, som får huset til at holde bedre på varmen.

Det kan være ved at tjekke, om der er utætheder, der skal fikses. Det kan for eksempel være utætte fuger rundt om vinduerne, som får varmen til at fise ud, og giver fugten mulighed for at snige sig ind.

/ritzau fokus/