Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/05/2022 - 16:26

Efter gammel artikel i miljøvurdering forsøger EL at bremse Lynetteholm

Med byggeriet af halvøen Lynetteholm skal der fjernes 2,5 millioner tons slam, der skal dumpes i Køge Bugt.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Enhedslistens tålmodighed med byggeriet Lynetteholm er bristet.

Partiet skærper sin modstand mod projektet og stiller et beslutningsforslag om helt at stoppe det.

Det siger politisk ordfører Mai Villadsen.

- De seneste afsløringer på miljøområdet, hvor det jo viser sig, at miljøvurderingerne hviler på et meget spinkelt og forældet grundlag, er dråben, der får bægeret til at flyde over for os, siger hun.

Senest er det kommet frem, at miljøvurderingen i forbindelse med byggeriet af Lynetteholm blandt andet bygger på en 40 år gammel artikel fra USA.

Enhedslistens forslag skal ses som en appel til de partier, der de seneste måneder har øget kritikken af den kunstige halvø ud for Københavns havn.

- I og med at vi hører flere kritiske røster i forhold til Lynetteholm-projektet, håber vi selvfølgelig, at det her vil kunne samle et flertal til at få stoppet projektet.

Lynetteholmen er det største byggeprojekt siden anlæggelsen af Christianshavn.

I forbindelse med byggeriet skal der fjernes 2,5 millioner tons slam. Det er blevet besluttet, at det skal dumpes i Køge Bugt.

Lynetteholmen bliver blandt andet bygget for at imødekomme mangel på boliger. Når øen er færdig i år 2070, skal der være plads til 35.000 beboere.

Desuden skal halvøen fungere som stormflodssikring.

Idéen blev præsenteret i efteråret 2018. Det var af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S).

Enhedslisten har længe været modstander af projektet og de miljømæssige konsekvenser.

Partiet stillede partiet i november sidste år et beslutningsforslag om at få det sat på pause. Det blev dengang forkastet.

- Vi hører nu, at partier lige fra Venstre til Radikale er kritiske over for et projekt, som de jo selv har stemt for, siger Mai Villadsen.

- Og det her forslag vil give dem mulighed for at tone rent flag og som minimum sætte projektet på hold, indtil der er klarhed over, hvad der er op og ned.

Lynetteholmen er desuden ved at udvikle sig problematisk for flere ministre i regeringen.

Flere partier forholder sig stærkt kritisk til regeringens håndtering af en henvendelse fra Sverige om at stoppe dumping af slam i Køge Bugt.

Både transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) er kaldt i flere samråd i sagen. Det kan i sidste ende udløse en næse til ministrene.

Og kritikken er altså taget til, efter at DR i denne uge kunne fortælle, at "de omfattende studier" af miljøkonsekvenserne ved byggeriet blandt andet bygger på en gammel artikel.

Ifølge den ene af artiklens amerikanske forfattere, Fred Lee, kan artiklen slet ikke bruges i forbindelse med slam-dumping i Køge Bugt.

Flere kommuner har forenet sig i Alliancen mod Lynetteholm. Senest har Dragør Kommune sluttet sig til. Den består af otte kommuner med Køge-borgmester Marie Stærke (S) i front.

/ritzau/

København, 09/12/2025 - 10:36

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret, der blandt andet bød på tre udsolgte koncerter i Parken i København med det danske band The Minds of 99 - foran sammenlagt omkring 150.000 koncertgæster.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/12/2025 - 10:22

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

FAKTA: Kunsten at smage til

* Det kræver øvelse at smage maden til. Du lærer meget af at gøre det sammen med andre, hvor I taler jer frem til, hvad der mangler.

* Den gode smag opstår i mødet mellem kontraster. Derfor giver det mening at tilsætte for eksempel både sukker og eddike til en ret.

* Tænk i smagslag, når du laver mad. Jo flere nuancer, du kan få bygget ind i smagen, jo bedre resultat får du.

*  Eksperimentér, og prøv dig frem. Er du nervøs for at ødelægge hele sovsen, så tag nogle skefulde over i en anden gryde, og eksperimentér med det til en start.

Kilde: kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

Kreer vegetariske juleretter så englene synger

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Umami er kodeordet, når du kokkerer kødfri julemad uden at gå på kompromis med smagen, lyder det fra kogebogsforfatter Camilla Skov.

Du kan sagtens skabe en velsmagende julemiddag uden andesteg og sprøde svær på menuen. Opskriften på succes er at sørge for masser af den dybe, runde og fyldige femte grundsmag - umami.

Sådan lyder det fra Camilla Skov, der er kogebogsforfatter og driver bloggen Vegetarisk Hverdag. Hun peger især på sovsen som et afgørende element.

- I min sovs bruger jeg tørrede svampe til at give umami. Det er rigtig godt, og så salter jeg med alt andet end salt. Soja, fiskesovs, miso, grøntsagsfond, måske en lille smule hvidløgspulver, det giver også umami. Det hele handler om balance og at gå forsigtigt frem, siger hun.

De tørrede svampe skal først blødes op i vand. Imens svitser du løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt dernæst fond og fløde, hak de udblødte svampe fint, og hæld dem i gryden.

Lad nu sovsen simre, og smag til med alt fra soja og rørsukker til dijonsennep.

- I min familie er det et af højdepunkterne til jul, at vi står og smager sovsen til. Det er simpelthen bare det bedste lille øjeblik på dagen. Så min opfordring vil være at gøre det til noget hyggeligt, I gør i fællesskab, lyder det fra Camilla Skov.

Til sidst kan svampene sies fra, så blot smagen bliver tilbage.

- Den smager jo selvfølgelig ikke af andesovs, men jeg synes, at den smager mindst lige så godt, siger hun.

Ud over sovsen er det ligeledes vigtigt at kreere en lækker form for køderstatning.

- Det kommer vi ikke rigtig udenom i et måltid, som traditionelt er koblet op på kød, og de mange følelser og minder, der er forbundet med det, understreger Camilla Skov.

Hun foreslår at hente inspiration fra Sverige og lave nogle vegetariske kødboller, der består af en fars, der kan laves af nødder, svampe, solsikkekerner og ost. Farsen rulles til boller, der først koges og siden steges, så de får en sprød skorpe.

- Det er igen en øvelse i at få arbejdet med tekstur og smag, så man opnår noget, der får samme rolle, som kødet ellers ville have haft, fortæller Camilla Skov og fortsætter:

- Du får umami og bitterhed fra nødderne og noget saftighed fra osten, mens solsikkekernerne giver noget knas at tygge på.

Herfra giver resten af måltidet sig selv, mener hun, med brunede kartofler og en saftig rødkål.

- I min familie har vi også altid lavet vaniljekogte æbler med ribsgelé, så de er en helt essentiel del af min jul, siger Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek