Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/08/2026 - 15:03

FAKTA: Vismændene kommer med indspark til politikerne

Formandskabet for De Økonomiske Råd - vismændene - fremlægger jævnligt rapporter om dansk økonomi og politik.

Af: /ritzau/

Jakob Roland Munch skal fra 1. september være formand for De Økonomiske Råds formandskab. Det er en titel, som også kaldes overvismand.

Hele formandskabet udgøres af fire økonomer, som tilsammen kaldes vismændene.

Læs mere om vismændene og De Økonomiske Råd her:

* De Økonomiske Råd består både af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.

* De Økonomiske Råd har til opgave at kigge dansk økonomi efter i sømmene og belyse samspillet mellem økonomi og miljø.

* Vismændene kommer i årlige rapporter med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

* Formandskabet for de to råd består af fire uafhængige nationaløkonomer, typisk universitetsprofessorer.

* Ud over formandskabet består rådene af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, regeringen og Nationalbanken samt uafhængige fagøkonomer.

* Det er alene formandskabet, som står for rapporterne.

* Det Økonomiske Råd mødes typisk to gange om året, mens Det Miljøøkonomiske Råd mødes én gang årligt.

* På møderne fremlægger formandskabet et udkast til en rapport, og oplægget diskuteres. Umiddelbart efter mødet bliver rapporten offentliggjort.

* Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962, mens Det Miljøøkonomiske Råd blev oprettet i 2007.

Kilde: De Økonomiske Råd.

RITZAU

TjekDet - faktatjek