Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

16/10/2024 - 11:00

Sofie Østergaard holder fri 15 uger om året: Få hendes bedste sparefif

DR-værten Sofie Østergaard er en pengenørd både privat og professionelt. Her deler hun de klogeste og dummeste penge, hun selv har brugt.

Patrick Semansky/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Sofie Østergaard vil gerne køre langt for en god handel. Men det går ikke altid, helt som hun havde håbet.

Her deler DR-værten, som er aktuel med anden sæson af tv-programmet "Boost dit budget" og den spritnye podcast "Guldregn", historien om sine dyreste lærepenge og sit seneste scoop.

Og så afslører hun, hvad hun gerne lige spørger om, inden hun svinger kortet til noget dyrt.

Hvad har du senest brugt penge på?

- Det allerseneste er nye gardiner til nogle af vores rum. Prisen var 61.000 kroner, for gardiner er vanvittigt dyre. Men jeg pressede dem ned til 37.000 kroner ved at sige, at økonomien var afgørende for mig. Så viste det sig, at de godt kunne køre et tilbud.

- Jeg er altid økonomisk bevidst, men det er ikke sådan, at jeg altid prutter om prisen, selv om jeg er jyde. Jeg har også respekt for, at ting koster. Men jeg kan godt finde på at spørge, om det er den bedste pris, jeg kan få. Dem, der ikke spørger, betaler for vores andres rabat.

Hvad er dit allerbedste spareråd til hverdagen?

- Jeg går meget op i at betale så lidt som muligt for de ting, man SKAL have, og dermed have så meget som muligt til de ting, jeg meget gerne vil have. Hvis man får inkorporeret den tankegang, så er man virkelig et stort skridt foran med sin økonomi.

Hvor hænger pris og kvalitet for dig ikke sammen?

- Ferier. Det afhænger selvfølgelig af, hvem man er som menneske, men for mig er det ikke penge, der afgør, om jeg får en federe ferie. Vi er ikke sådan nogle "all inclusive"-typer, så for mig handler det måske om at bruge lidt tid på at finde et godt sted at bo på Airbnb i stedet for et hotel.

- Jeg oplever virkelig tit, at vi ved at gå den billigere vej får en mere autentisk og federe ferie, hvor vi kan komme ind under huden på lokalbefolkningen i stedet for at bo på et eller andet resort.

Hvad er din egen guilty pleasure?

- Jeg går meget op i at få ansigtsbehandlinger og massage et par gange om måneden. Det kan godt være dyrt, men det betyder virkelig noget for mig, at jeg forkæler mig selv - ikke bare for min hud og min krop, men mit sind.

Hvad er det dummeste, du har brugt penge på?

- Jeg købte engang det, vi efterfølgende har kaldt guldhækken. Vi havde lige købt huset og skulle have en hæk. Pludselig fandt min søster et tilbud på en hæk på Marketplace. Otte planter for 300 kroner - det var virkelig billigt, i forhold til det vi ellers havde kunnet finde. Så jeg sagde bare "helt sikkert".

- Vi kørte afsted med traileren, og da jeg så stod i døren og sagde "og vi er enige om, at det bliver 300 kroner?", så svarer de bare "ja, altså per styk, ikke". Så swipede jeg bare og betalte næsten 3000 kroner for den hæk. Vi havde jo allerede placeret den i traileren, så jeg kunne ikke bare aflyse købet. Det var helt åndssvagt.

- Så kørte vi hækken hjem. Og jeg fik faktisk solgt den næste dag på Marketplace til det samme beløb.

Hvad er de klogeste penge, du har brugt?

- Det har helt klart været på min investeringsportefølje - derunder også min bolig.

- De bedste penge, jeg ellers bruger, er 100 procent på at holde fri med min familie. Siden jeg gik freelance, har jeg haft en aftale med mig selv om, at jeg holder 15 ugers fri om året. Og det overholder jeg.

- Det betyder ikke, at jeg er sammen med mine børn alle ugerne, for to af dem er skolebørn. Men det betyder, at jeg har 15 uger uden optagelser og møder og den slags. Og det koster penge. Men det er absolut pengene værd, og kunne jeg tage mine børn ud af skolen 15 uger om året og være sammen med dem, så gjorde jeg gerne det.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek